Argon HA1 billeder

Hovedtelefonforstærkeren er lige så enkel og stilren som den lyder - og den fylder kun ganske lidt.

 

Forsiden har en (blå) LED til at vise der er tændt, 1/4" hovedtelefonstik og styrkeregulering. Andet er der heller ikke brug for.

Bagsiden er lige så enkel, der er hvad der skal være - linie signal ind, strøm ind, afbryder og impedansomskifter.

Alt føles godt og solidt, det er en ren fornøjelse at bruge den!

Head-Fi II

Så kom den! Min nye hovedtelefon-forstærker - Argon HA1 - kom med posten idag, selvom den stadig kun stod som "ordre modtaget" i HiFi-Klubbens system. Det skal de ikke høre et ondt ord for - meget hellere det, end det modsatte ;-)

Det er en sød lille tingest, meget nem og ligetil at have med at gøre. Og så får den mine efterhånden lidt ældre Sennheiser HD-570 (købt i Tyskland dengang der stadig var D-Mark til) til omsider at vise hvad de kan. Det er ikke så lidt - de er stadig lidt mørke i klangen, men det hele er der fra top til bund. Måske ikke krystalklart, men mere gyldent, varmt og meget lækkert.

Tidligere på dagen blev det til lidt spredt kortvarig lytten for at konstatere at Argon'en virkede som den skulle - det gjorde den. Her til aften er den kommet på plads ovenpå forstærker og CD-spiller. Idéen med at sætte den til tape-out på Exposure forstærkeren og benytte forstærkerens indgangsvælger fungerer perfekt til at vælge mellem Squeezebox og CD-spiller. Det virker naturligvis ikke til pladespilleren uden der bliver tændt for forstærkeren - grammofon forforstærkeren skal jo have strøm (og så er det en ulempe at højttalerne ikke kan afbrydes). Nok om det. Musik!

Jeg har netop hørt to gange Beethoven - det er ofte ham der kommer frem i lyset i øjeblikket. Først kvartetsatsen Grosse Fuge (den oprindelige finalesats fra strygekvartet nr 13, opus 130) og dernæst klaversonate nr 17  (d-mol, opus 31 nr 2). Det er fremragende! Hovedtelefoner og en god forstærker giver den type koncentrationsmusik de helt rigtige betingelser.

Her i løbet af week-enden er de (halv)store gulvhøjttalere (TQWT - se indlæggene fra bygningen januar til marts 2006) ellers kommet frem igen, efter vi har møbleret en del rundt i stuen. Det har gavnet meget på lyden og den åbne, ubesværede gengivelse med en temmelig dyb men slank bas er en stor fryd. 

Head-Fi

Det må være på tide med noget ordentlig hovedtelefon lyd. Jeg har i flere år haft et par glimrende Sennheiser HD-570 hovedtelefoner. I det mindste tror jeg de er glimrende. Min forstærker har ikke hovedtelefonudgang og hovedtelefonudgangene på diverse CD-spillere, computere og bærbare afspillere står ikke rigtigt mål med det jeg tror Sennheiserne burde kunne give. De små afspillere har ikke kræfter til at trække dem og CD-spilleren giver et meget mørkt og nærmest svampet lydbillede. Nu tror jeg heller ikke det gode analoge rør-trin er blandet ind i hovedtelefonudgangen på min Njoe Tjoeb 4000 CD-spiller (en temmelig modificeret standard Marantz CD-4000 maskine fra for 6-8 år siden). Den rigtige løsning må være en egentlig hovedtelefon forstærker.

I går tog jeg så beslutningen og bestilte en Argon HA1 hovedtelefon forstærker hos HiFi-Klubben (mens jeg stadig går og venter - ikke helt tålmodigt - på min Cambridge DacMagic, der efter sigende kommer engang i februar). Jeg har læst en del godt om denne hovedtelefon forstærker, og så er den til at få fat i til en nogenlunde rimelig pris. Det skal da ikke nægtes at tænderne (og ørerne?) kan løbe i vand når jeg læser om den rent rørbestykkede Little Dot MK III ht-forstærker. Men dels er den ikke sådan lige at få fat i, og dels kunne jeg forestille mig at prisen har rykket sig lidt før den står i Nordvest-Sjælland i forhold til de priser man ser på amerikanske sider ;-)

Jeg har tænkt på hovedtelefon forstærker i flere år. En af de ting der er med til at beslutningen kom nu, er at jeg har set et sted at min Exposure forstærker faktisk har et passivt indgangstrin. Det betyder at jeg kan sætte hovedtelefon forstærkeren til tape-out, og bruge Exposurens indgangsvælger - altså skal der ikke skiftes rundt på kabler når man skifter mellem hovedtelefoner og højttalere - det er kun et spørgsmål om hvilken forstærker der tændes for.

Nu er det tæt på et døgn siden jeg bestilte forstærkeren - og den er ikke engang kommet endnu! Og jeg som er så tålmodig en sjæl ;-)

Beethoven og hans forgænger

Her til aften blev det (næsten) til to gange Beethoven. Først var det nu Mozart, men hans klaverkoncert nr 20 (i en indspilning med Derek Han ved tangenterne) synes jeg er hans mest Beethovenske klaverkoncert. Der er en storhed og magtfuldhed i denne koncert der faktisk leder mere frem mod Beethoven, end mod Mozarts egne sene klaverkoncerter der på sin vis er mere udadvendte og sine steder pompøse på en måde Beethoven aldrig kunne være.

Bagefter var det Beethoven selv i form af klaversonate nr 12 i As-dur - Marcia Funebre, igen i en Anne Øland udgave på Classico. Her er både 1.satsens variationer og 3.satsens begravelses march (over en helt) så typisk Beethoven når han er i det storladne og alvorlige humør (hvad han jo ofte er).

Netop Mozarts klaverkoncert nr 20 peger for mig frem mod den gryende romantik hvor kunstneren beretter om sine egne følelser, i modsætning til mange andre af Mozarts værker der mere handler om fyrstens / mæcenens herlighed og pragt. Det er mange af de samme tidligt-romantiske indgangsvinkler jeg ser hos Beethoven. Her skal man naturligvis skelne mellem de "midterste" værker (som netop klaversonate nr 12, klaverkoncert nr 3 og måske også symfonierne omkring nr 4, 5 og 7) der dyrker helten (ikke fyrsten - nærmere den tragiske helt) og de sene værker der er mere indadskuende og udviklinger af det rent musikalske sprog (som de sene sonater og strygekvartetter) eller menneskeligt-idealistiske som den niende symfoni.  

WiFi fortsat

Hm, jeg er i det mindste blevet lidt klogere på to områder. Det ene er at Apple selv skriver at en Airport Express kun kan bruges som repeater i et netværk der udelukkende er baseret på Airports. Der er godt nok et sted beskrevet hvordan man får det til at fungere med ét andet navngivet AP - men det er ikke nok til at jeg vil forsøge den løsning. 

Det andet der er gået op for mig, er at der jo ikke kun er et skelet af smalle stålskinner i væggen bag HiFi'et. Der står også et fuld højde køleskab ved siden af en indbygningsovn og en microovn der er placeret lige over hinanden lige på den anden side væggen. Det vil sige at der er mere end en kvadratmeter jern i flere lag umiddelbart bag Squeezebox'ens antenne. Selv når maskinerne ikke arbejder udgør det jo en ganske kraftig afskærmning for radiobølger. Det er nok her en stor del af roden til miseren skal findes.

Det betyder jo så også at idéen om en WiFi repeater placeret udenfor "skyggeområdet" - set fra både AP og Squeezebox - lyder som en meget plausibel mulighed.

WiFi mysteriet fortsætter

Jeg har skrevet om det før, men her i går og i dag har det været helt slemt igen - vores upålidelige trådløse net. Baggrunden er at access pointet sidder i arbejdsværelset og Squeezeboxen står i stuen. Der er en skrå vinkel mellem de to, så signalet skal passere flere indre vægge (der ikke er særligt solide) og 2 eller 3 døre. I går aftes havde jeg sammenstillet en længere spilleliste - og lige pludseligt gik musikken bare i stå. Jeg kan se at serveren og access pointet arbejder troligt videre, men der kommer ingen musik igennem. Midt på dagen i dag virkede alt fortrindeligt, men sidst på eftermiddagen var den gal igen.

Det fik mig til at spekulere over om det har noget at gøre med at Slimserver kører på en lille NSLU2 netværks server? Ergo blev der lagt den nyeste udgave af SqueezeCenter på Mac-Mini'en og den blev sat til at spille taffelmusik til aftensmaden. Her skete nøjagtigt det samme. Efter få minutter gik forbindelsen ned, den kom igen lidt senere, men forsvandt også igen. Dette gentog sig adskillige gange til jeg tabte tålmodigheden og slukkede for jukset.

Nå, det løste da et spørgsmål - problemet har ikke noget med NSLU2'en at gøre, og heller ikke med den ældre udgave af Slimserver der kører der. Jeg skiftede tilbage til den oprindelige opsætning og har netop hørt Beethovens Klaversonate nr 10 (i en dejlig indspilning med Anne Øland på Classico) helt uden problemer.

Ingen af de gængse forklaringer ser ud til at gælde her. Microvnen var ikke i brug på nogen af de fejlberørte tidspunkter, vi ejer ikke en trådløs telefon eller andet der bevæger sig på 2,4 GHz båndet. Der er også så tilpas meget afstand til naboerne at det ikke burde kunne stamme fra dem og her en lørdag og søndag eftermiddag og aften er der vel heller ikke gang i noget særligt industri der skulle kunne forstyrre?

Ifølge Squeezebox'en selv er det trådløse signal som regel omkring 53%, jeg har en enkelt gang set det nede på 41% - det er dog på tidspunkter hvor det hele virker. Når problemet for alvor slår til slukker Squeezebox'en. Inden der er nogen der foreslår at det kan være Squeezebox'en selv der har et problem, må jeg lige tilføje at vi også har set samme problem med vores bærbare PC, når den bruges i samme hjørne af stuen. Det eneste jeg kan tænke på lige nu er om det er væggen mellem stuen og køkkenet der kan være synderen. Lige netop denne væg (som musikanlægget står op ad) er bygget op af gipsplader på et stålskelet, i modsætning til alle andre indre vægge i huset der ikke har noget stål i sig.

Efterhånden tror jeg løsningen må være en trådløs repeater, anbragt så den ikke er i "skygge" af væggen med stålskelet. Næste spørgsmål er så om det er muligt at bruge en Apple Airport Expres som repeater, når AP'et ikke er Apple, men SMC, eller om det er mere sikkert at satse på et SMC AP som repeater? - der må læses lidt på andres erfaringer ;-)  

Jeg nåede det!

I går fik jeg lige akkurat bestilt en Cambridge Audio DacMagic hos HiFi-Klubben til gammel pris. Selvom de først kan levere engang i februar fik jeg den til gammel pris - 1499,-, hvor prisen fra i dag er 1999,-.

Hvad det er? - en digital til analog konverter af glimrende kvalitet hvis man skal tro de mange tråde på nettet der har prist den i høje toner siden sidste sommer. Humlen er at den skal hæve kvaliteten af musik fra Squeezebox'en ganske meget, så det fulde udbytte af de store FLAC filer rigtigt får lov at vise sig. Samtidigt bliver det også spændende at høre om den kan gøre noget positivt for CD-afspilleren. CD-afspilleren er i forvejen ikke helt almindelig, den startede sit liv på samlebåndet som en ret ordinær Marantz CD4000 maskine, men var derefter en tur rundt om nogle gale/geniale hollændere der byggede den om til en AH! Njoe Tjoeb 4000. Det vil blandt andet sige at den har fået et analog udgangstrin bygget over rør. Den blev købt for en del år siden, efter jeg havde læst den meget positive anmeldelse på TNT-Audio. CD-spilleren lyder stadig rigtigt godt, men det bliver interessant at høre hvad en helt moderne DAC kan give af forskelle.

Det er jo et stykke tid til februar endnu, så i mellemtiden kan jeg jo overveje om jeg vil bruge coax eller optiske kabler mellem signalkilder og DAC? - Da afstandende bliver minimale (alt samlet i samme møbel) så tyder det for tiden på at coax er den rigtige løsning. Jeg lover at vende tilbage med både første og mere vedvarende indtryk når tiden kommer.

Juletræet

I skal da lige have et enkelt billede fra vores juletræ. Lys, flettet hjerte, glaskugler, flag - alt er der som det bør.

En juletradition blev brudt

Og den blev endda brudt to gange. De sidste mange år har jeg pyntet juletræ juleaftensdag, mens jeg hørte Händels Messias. Det er en rigtig dejlig tradition, men i år blev den brudt. Ikke bare pyntede jeg juletræ lillejuleaftensdag, men det var til tonerne af Bachs Juleoratorium. Ingen helligbrøde, og det kan bestemt også bruges ;-)

Juletræet blev lige som det skulle - ingen hvide designer-juletræer her, men meget traditionelt. Her er mange glas-ting og mange papirting. De nyeste glasting er kugler der er nogle få år gamle, de ældste er klokker fra min fars barndomshjem - nogle af dem tror jeg endda er fra mine oldeforældres hjem. Der er noget helt specielt ved julepynt der har været brugt hvert år i mere end 100 år. Papirtingene er gennemgående nyere, langt de fleste er fra vores børn var mindre - der er mange gode juleklippedage i de hjerter, kræmmerhuse og flettede stjerner. Undtagelsen er efterhånden kun 2 klassiske hvide papirengle som jeg tror er ældre end mit barndomshjem. 

Faktisk stemmer vores juletræ ganske godt med de gamle sange. Her er både flag, trommer, en trompet, lys som fugle på kviste og en enkelt glasfugl med sin meget skrøbelige fjederklemme og lange bløde hale. Og naturligvis kugler, kræmmerhuse, hjerter, papirstjerner, engle, slikstokke og små pakker.

Med ønsket om en masse dejlig musik til alle - Glædelig Jul allesammen! 

Beethoven går man aldrig fejl af

Heldigvis virker teknikken nu som regel - så der kan høres den musik der er hele formålet.

Efter er være tæt på vejs ende med Beethovens strygekvartetter med Guarneri kvartetten - jeg mangler kun nummer 16 for at være hele vejen rundt - er jeg så småt begyndt på klaversonaterne. Det blev til nummer 4 i går aftes og nr 1 her til aften. Det er de gode indspilninger med Anne Øland der er på vej ind på musikserveren og ud over Squeezebox'en.

Af andet godt der kommer i sving for tiden er klarinetkoncerter af Carl Stamitz. Stamitz er en af de gode Bøhmere fra sidste halvdel af 1700-tallet der har skrevet stribevis af dejlig musik. De har dog det store uheld at blive overstrålet af geniet over dem alle. Hvis ikke Mozart havde lagt alvorligt beslag på denne tidsperiode, er jeg sikker på at de ville være meget mere kendte.

I går aftes fik jeg hørt Stamitz dobbeltkoncert for klarinet og fagot. I dag blev det hans dobbeltkoncert for 2 klarinetter. Begge dele står distancen godt i den tidlige Wiener-klassik, sammen med de lidt tidligere Bach-sønner og mange andre gode kolleger. Samlingen indeholder også 4 koncerter for (enkelt) klarinet af Stamitz - det begynder også at ligne en lille serie.

Upålideligt / ustadigt WiFi

Den primære kilde til musik for tiden er Squeezebox'en som kører trådløst fra musikserveren i arbejdsværelset. Det går for det meste også fint, men i perioder får den trådløse forbindelse hikke. Lige pludseligt falder den ud - nogen gange kommer den igen efter få sekunder, andre gange tager det måske et halvt minut eller mere og så springer den ofte frem til næste sats. Det er temmeligt generende, og jeg har endnu ikke fundet hverken forklaring eller systematik.
Man kunne tro at det er relateret til Squeezebox'en, men det lader det nu ikke til, da vores bærbare pc har samme problem med at køre trådløst fra det hjørne af stuen hvor også Squeezebox'en står.
Da Squeezebox'en kører 802.11g - altså maks 54 Mbps - mens pc'en kører 802.11n - altså maks 300 Mbps - med en Wifi adapter af samme mærke som access pointet, lyder det heller ikke som hverken et spørgsmål om fabrikater eller divergerende standarder. Der må være tale om radiobølgernes iboende ustadighed!

Jeg overvejer om der skal en WiFi repeater til for at gøre det helt stabilt? Der kan være længere perioder hvor alt kører perfekt, og derefter sker det igen og igen i en dag eller 2, før det atter stabiliserer sig. Fænomenet er altid stærkest i det hjørne af stuen hvor musikanlæget står (det er også det hjørne der er længst fra access pointet). Det sker sjældent i den anden side af stuen, og det sker aldrig i arbejdsværelset. Det må hænge sammen med vores lokale "geografi". Det kunne tyde på at en strategisk placeret repeater kan være løsningen. Næste spørgsmål er så om en repeater skal være af samme fabrikat som AP'et for at man ikke skaber et nyt sæt af problemer. 802.11n standarden er jo ikke en fasttømret standard endnu, så den mulighed er ikke helt fjern. Der må læses før der kan løses!

Lydstyrke fænomenet - subjektivt?

Det har i mange år undret mig om det er et subjektivt fænomen, eller der er en objektiv forklaring?

Jeg tænker på det fænomen at der skal skrues op over en bestemt grænse - som kan være temmelig præcis - før musikken rigtigt kommer ud og er i rummet, i stedet for kun i højttalerne. Jeg tror ikke det stammer fra forstærkeren. Nu har jeg benyttet højttalere med ret forskellig effektivitet med den samme forstærker, og det forekommer med begge - dog ikke helt så tydeligt med de effektive horn, som med de tungere væghøjttalere.

Hornene har en virkningsgrad på ca 94 dB, mens de flade ligger 86-88 dB. Det betyder at lydstyrken skal sættes ret forskelligt på forstærkeren, for at give det samme oplevede niveau. Faktisk kan det være svært at regulere lydstyrken med de effektive horn, der skal uendeligt små ændringer til. Når forstærkereffekten ikke har nogen sammenhæng med fænomenet, må vi søge andre steder.

Den næste mulighed kunne være at det er et spørgsmål om rummet. Altså at der er en absorption der ikke er lineær, men i stedet har en slags "mætningspunkt" man skal over, før musikken gør sig fri af rummet og folder sig ud.

Så er det jo også muligt at forklaringen er at der ligger informationer om optagerummet - akustik, efterklang osv - på så lavt et lydniveau at det ikke kan høres før niveauet kommer op over en vis grænse. Hvis det er tilfældet burde grænsen for hvornår lyden folder sig ud være forskellig for forskellige mennesker under de samme betingelser? Det kunne være interessant at finde ud af.

Men nu til noget musik
Nok teori - nu skal der lyttes. Jeg tror det skal være Beethovens Cellosonate nr 2 i en god indspilning med Marie Rørbech og Henrik Brendstrup på Classico.

Det hjalp vist?

Her til aften fik jeg splittet forstærkeren ad og blæst omskifteren igennem. Efter det støjer den ikke mere (lige nu?) - herligt at det hjalp, nu håber jeg bare det holder.

I går aftes lagde jeg den nyeste udgave af Squeezecenter på Mac'en for at se om der er nogen væsentlig forskel fra den relativt gamle Slimserver der ligger på NSLU2 netværks-harddisk-controller-serveren (eller hvad man nu skal kalde tingesten). Det gik pærenemt at installere den (Mac er bare skøn) og jeg satte den op til at benytte mit iTunes bibliotek direkte. Jeg fik hurtigt Squeezebox'en til at finde serveren, men blev en smule bekymret da den straks startede med at downloade frisk firmware. Mon den version er kompatibel med den ældre Slimserver version jeg ellers bruger?

Nå, musikken spillede glimrende - jeg var nået til Beethovens Strygekvartet nr 7, opus 59,1. Jeg ved ikke om det er denne kvartet, fordi jeg spillede lidt højere end ellers, den friske firmware eller det faktum at Mac'ens iTunes er sat til at gemme i AAC format (den er hovedkilde for min iPod Touch, og for at spare lidt på den kostbare plads lægger jeg ikke tingene i Apple Lossless format på den men i det komprimerede AAC, dog med højeste bitrate) - men den lød overraskende flot, dynamisk og med nærvær og bund. Det måtte undersøges i dag!

Som sagt så gjort, efter forstærkeren var blevet støvet af og alle kabler kommet på plads igen (det er altid lidt af en opgave da hifi stakken (forstærker, CD-spiller og tuner) står i et snævert rum i vores musikmøbel, med kun få centimer frirum på alle sider) var næste opgave at få lært Squeezebox'en at finde hjem til den sædvanlige Slimserver igen. Det gik heldigvis også glat - den loadede ny (gammel) firmware ned så snart den havde fundet serveren, og så var det på plads.

Frem med Beethovens Strygekvartet nr 7 igen - denne gang i det tabsfrie FLAC format der er min standard på netværks harddisken. Volumen op til et niveau der lignede det fra i går aftes - og ja, det er nok kombinationen af denne kvartet og en god volumen der gør det. Det var tæt på lige så magisk at høre den igen i dag. Jeg må indrømme at min lyd-hukommelse er ikke god nok til at sige om der er en væsentlig forskel på det tabsgivende komprimerede AAC format og det tabsfrie FLAC format. Det skal nok høres flere gange, og med kortere mellemrum før jeg i hvert fald kan sige at jeg kan pege præcist på forskellen. Der er dog to ting der taler for at bruge FLAC (og dermed en del mere diskplads) til den netværksbaserede Slimserver. Det ene er den subjektive fornemmelse af at en tabsfri lagring under alle omstændigheder må være at foretrække. Den anden er at den NSLU2 baserede udgave af Slimserver jeg bruger ikke kan håndtere AAC formatet direkte, men vil være nødt til at transcode det til MP3 for at overføre det til Squeezebox'en. Et væsentligt argument, der dog kun gælder for denne særlige udgave af Slimserver.

Og så - efter den mere tekniske lytning - frem med Brahms 2 Symfoni! Dejlig, dejlig - selvom netop den ret tætte og store orkesterklang hos Brahms igen fik mig til at tænke på om ikke der mangler en subwoofer for at få de flade til rigtigt at synge?

Kammermusiktid og lidt teknisk spekulation

Det lader til at november er kammermusiktid. Ikke bare er jeg igang med Beethovens strygekvartetter - det bliver sådan cirka til en hver dag, sidst på aftenen - men i går kom der også lige en af gamle Ludwig's sonater for cello og klaver med. Det blev til nummer 5, og den kalder bestemt på mere. Fugaen i sidstesatsen er ren fryd. Der falder nok også en cellosonate af i aften.

Det er i alt fald delvist skiftet til de flade Sequence væghøjttalere (se f.eks her) der inspirerer til kammermusikken lige for tiden. Det gør de rigtigt godt selvom der lige mangler den sidste bund hornene gav. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om en god musikalsk subwoofer kunne være en løsning? Det er ikke noget jeg nogensinde har gjort noget ud af før - jeg har faktisk kun hørt en enkelt mere film-orienteret subwoofer en enkelt gang. Men det kunne være vejen frem? - der må læses noget mere. Forstærkeren har heldigvis en pre-out tilslutning, så det burde være enkelt at tilslutte en. Jeg tror også at der kunne findes en rimelig placering af sådan en mindre terning.

Apropos forstærker - det kære apparat har efterhånden udviklet en noget støjende kanalvælger. På visse indgange er der ikke meget andet end knasen i venstre kanal i det første kvarter eller så efter forstærkeren er blevet tændt. Støjen stammer helt tydeligt fra en dårlig kontakt i selve omskifteren. Det er meget påvirkeligt af om man vrikker lidt med knappen eller trykker eller trækker i den. Det kunne være jeg skulle prøve at åbne dyret og se om der er noget støv eller andet der lige falder i øjnene som en sandsynlig forklaring - ellers må jeg høre på en eventuel reparation. Bøvl!

Musikken spiller stadig

Selvom jeg ikke har skrevet (meget) længe her på bloggen. 

Squeezebox'en (se her) er den hyppigste kilde - det er bare en ren fornøjelse som det fungerer - både til taffelmusik og mere koncentreret lytning. Der er efterhånden knap 36 GB musik på netværksdrevet - langt hovedparten i Flac format, ialt 412 stykker fordelt på 1876 satser. Jeg er langt fra færdig med at lægge bare alle CD'er ind - og jeg tør slet ikke tænke på at der er næsten lige så mange LP'er.


Vi fandt efterhånden ud af (Jette hurtigere og jeg væsentligt langsommere ;-) ) at de store gulvhøjttalere (se her) dominerer for meget i stuen. Så for nyligt kom de flade Sequence 400 op på væggen igen. Det har fået mig til at dykke ned i kammermusikken for tiden. Både den meget dejlige plade med Mozart kvintetter og kvartetter (Klarinetkvintetten, Hornkvintetten og Obokvartetten med Kuijken Kvartetten) og "Cecilia Koncert" med musik af Buxtehude og flere af hans samtidige. Begge var gaver til min sidste fødselsdag. 

I de seneste dage er jeg er også begyndt på at høre samtlige Beethovens strygekvartetter i en fremragende indspilning med Guarneri kvartetten. Det er sand fryd!

En anden nyhed på musiklytte området er den dejlige iPod Touch der også kom til huse i oktober. Det er en sand fryd med en transportabel musikafspiller der både lyder rigtig godt, er lækker at betjene, rummer en masse og har et perfekt samarbejde med iTunes - der er og bliver mit favorit musikværktøj på en computer (og på en Mac er det endnu mere strømlinet end på en pc). Især på mine mange rejser til Stockholm hele uger af gangen her i efteråret har det været meget dejligt med noget medbragt musik. Det kan få selv det mest standard lige ud ad landevejen hotelværelse til at virke som et rart sted!

En musikerhvervelse specielt til iPod'en er Mahlers 7.symfoni med Valery Gergiev & London Symphony Orchestra - jeg køber ellers meget sjældent musik på nettet (dette er faktisk kun 2.gang). Det er en rigtig skøn indspilning, det er også længe siden jeg har hørt noget særligt Mahler. Faktisk er næsten alt jeg har af ham på LP og den smule jeg har på CD er ikke specielt fremragende optagelser. Gennemgående er det de gamle indspilninger med Jasha Horenstein på LP jeg altid er vendt tilbage til (både nr 1 og 3 på Unicorn, nr 4 på Classics for Pleasure og nr 9 på Turnabout). Specielt nr 9 er ikke teknisk særlig fremragende, men musikalsk er de alle i top! Nu skal man heller ikke kimse af nr 5, 6 og 7 med Haitink og Concertgebouw orkesteret på Phillips - de kan også deres Mahler.

Squeezebox'en

Og så - for at demonstrere at PSE virker, og for at vise hvad de sidste mange indlæg i bund og grund har handlet om, et billede af Squeezebox'en:


Og endnu et, hvor den er tændt og klar til at "Free your music"!

Vista og Photoshop

Det er et kapitel helt for sig selv. Jeg tror efterhånden ikke på at den patch (version 5.0.2) der findes til at opgradere Photoshop Elements version 5 til at køre på Vista er helt sund.
Efter en fuldstændig clean installation af Vista (fra en repartitioneret og reformateret harddisk) kørte Photoshop Elements (PSE) fint på min bruger-id. En dag spurgte Jette hvor alle vores billeder var henne. Nåh - udbryder jeg - det er bare fordi du ikke kører på det rigtige PSE katalog - nu skal jeg! Jeg valgte vores korrekte katalog - og så gad PSE ikke svare mere! Organizeren var totalt død (også fra min bruger), mens editoren dog trods alt fungerede (men hvor længe!).
Det gav kraftige overvejelser om det var NU vi skulle skifte til Mac, men den fik dog én chance mere. Det kunne jo være at PSE version 6 - der er født til Vista - var bedre? Den findes også til download i en 30 dages prøve version, det må prøves.
PSE 5.0.2 blev afinstalleret - hvad der endnu en gang førte til at CD-drevet forsvandt (- her høres diverse udbrud på en blanding af tyrkisk og en obskur kinesisk bjerg-dialekt!). Denne gang fandt jeg dog et link til en side der forklarede hvordan man med et dybt greb i Regedit ordnede den sag - se her, hvis du er i samme situation (postingen af asfan42069 fra 13/5-2007, 17:04).
PSE 6.0 blev hentet ned og installeret. Selvom jeg troede at jeg havde slettet alt der havde med den gamle PSE 5.0.2 at gøre (inklusive skjulte directories under c:\users\<brugerid>\AppData\Roaming) så kendte den vores PSE katalog, der ikke ligger på standard stien (lidt foruroligende?) - men alt ser nu ud til at virke, fra begge vores brugere. Den har 29 dage endnu til at vise at alt er godt!

Musikserveren

Nu har jeg efterhånden skrevet så meget om min musikserver baseret på Slimserver der kører på en Linksys NSLU2 fra Cisco, så det må være på tide med et billede. Her har vi så parret, med NSLU2 til venstre og harddisken - en Western Digital MyBook på 320 GB til højre.
Det kører perfekt med den nye Squeezebox og bestræbelserne for øjeblikket går på at lægge musikken ind. Foreløbigt er der omkring 150 timer inde - men meget mangler endnu ;-)

Jeg vil have en Mac!

Ikke at det direkte har noget med musikken at gøre - mit musik workflow fungerer heldigvis udmærket på både XP og Vista for tiden. Men den sidste artikel om musikken skulle jo have haft et billede af den nye Squeezebox. Jeg kan sagtens tage billeder, men Photoshop og Vista er i den grad blevet uvenner at billederne ikke kommer længere end til kameraet for tiden.

Baggrunden er en længere historie hvor det væsentlige er at jeg for et par uger siden blev nødt til at geninstallere Vista på vores primære pc. Det lykkedes efter en del bøvl og selv vores mail fik jeg (stort set) på plads igen. Men Photoshop Elements 5.0!

Første forsøg fik fjernet driveren til cd-drevet. Det er åbenbart et velkendt fænomen der kan optræde når man afinstallerer et program der kan skrive cd-er (dybt logisk! - især at der ikke er en egentlig løsning til det). Det kostede endnu en (dennegang helt ren) installation af Vista, efter jeg havde prøvet at hælde XP fra vores forrige pc ind. Det er bare en reetablerings cd vi har med XP og ikke en fuld udgave, så det gik ikke - den havde kun drivere til præcist den hardware den pågældende pc var født med så den kunne ikke engang læse cd'en (efter at være bootet fra den!!!).

Næste forsøg med Photoshop Elements (PSE) gik heller ikke godt. Den startede fint, men stod så og påstod at den ledte efter plug-ins - og blev ved med det. Og jo, jeg havde hældt opgraderingen til PSE 5.0.2 på - det er den der giver support for Vista. Nå, PSE cd'en har en mulighed for at reparere installationen - rette registry entries osv. Det blev prøvet - igen uden held. Denne gang var der dog en ny variant, cd-drevet fungerede stadig, men til gengæld var alle brugerrettigheder (også SYSTEM osv) forsvundet fra vores Fotos-directory - og kun fra det!

Spørg mig ikke om hvad der egentligt sker? - Nu er jeg bare så træt af Vista at jeg er begyndt at at spekulere over om ikke løsningen er en Mac? Vista er simpelthen for meget for nervesystemet ;-)

Musikken spiller!

Lige nu er det et uddrag af Figaros Bryllup med Karl Böhm ved pinden der spiller via den dejlige Squeezebox min aller elskedeste skat gav mig i julegave! Det er bare en herlig nem og storslået tingest der virker fuldstændigt perfekt.

Musikken henter den fra Slimserver der kører på den lille NSLU2 NAS boks jeg før har skrevet om. Sidst jeg var inde på den her på bloggen var jeg stadig igang med at finde den bedste kombination af fil-format og workflow til at lægge musikken klar på netværksdrevet. Kort beskrevet blev løsningen (der nu fungerer rigtigt godt):

• Endeligt filformat: FLAC.
• Rip med iTunes til Apple Lossless format (til et lokalt direktory på den aktuelle maskine).
  
• Tag med iTunes.
• Konverter fra Apple Lossless til FLAC med dbPoweramp direkte til netværksdrevet. (Når dbPoweramp er installeret ligger konvertering i højrekliksmenuen på en musikfil).
  
• Sæt Slimserver til at rescanne når der er hældt en passende portion ny musik ind.

Den sidste lille hurdle - at undgå omvejen med chmod på NSLU'en for at gøre de nye filer læsbare fra Slimserver - fik jeg løst igår. I Slimservers konfigurationsfil (/opt/etc/slimserver.conf) kan man direkte skrive hvilken group Slimserver skal køre under. Ret den fra slimserver til everyone og genstart Slimserver, så er den også på plads (idet musikken ligger i NSLU2's public directory som gruppen everyone har adgang til).