onsdag, marts 15, 2006

Guldkorn eller raritet?

Begge dele! Efter højdepunktet hos Händel og udklingning hos Haydn (Skabelsen og Årstiderne) er det småt med oratorier fra 1800-tallet og fremefter. En af de få undtagelser (som jeg er faldet over) finder man - af alle steder - hos ærkeromantikeren Schumann.

I skatkammeret (= hylderne med LP'er) står der to. Der Rose Pilgerfahrt og Das Paradies und die Peri. Begge er indspilninger fra den korte overgang hvor SQ quadrofoni var det helt hotte (hvad blev der forøvrigt af det?). I aftes fik jeg hørt en enkelt side af Der Rose Pilgerfahrt (Op 112 fra 1851) - et hyperromantisk oratorie for solostemmer, kor og orkester. Det er ren fryd - et kæmpestort og meget dybt lydbillede fyldt med skønne solister og et perfekt optaget orkester (fra Düsseldorf - ikke et man ellers hører meget til?).

mandag, marts 13, 2006

Dengang i 60'erne - eller et dyk på LP hylderne

Dengang i 60'erne blev der lavet mange gode optagelser. Her til aften har jeg haft fat i 2, den ene 39 år gammel, den anden 40 år.

Den 26-29/11-1966 optog Archiv (DG's musikhistoriske højkvalitets label) 3 trompetkoncerter i Herkules-Saal i München med Münchener Kammerorchester under Hans Stadlmair. Solist - ja, på det tidspunkt var der stort set kun én der spillede baroktrompet på højt niveau - Maurice André.

Klasikkeren over alle trompetkoncerter er nok Joseph Haydn's i Es-dur fra 1796, men også lillebror Michael Haydn's trompetkoncert i D-dur, som man ikke kender det præcise årstal for, er virkelig værd at høre (og ikke kun for at den indeholder den højeste tone i nogen trompetkoncert fra perioden - A i 3die). At en så gammel optagelse stadig står lysende klart og ren er en utrolig fornøjelse. Det har Archiv's gode optage- og presseteknik en ikke ringe del af æren for. På samme plade er også en trompetkoncert af Franz Xaver Richter og en klarinetkoncert af Johann Melchior Molter. De må snart på tallerkenen. Denne overgangsperiode mellem barok og wiener-klassik (Richter og Molter's koncerter er fra henholdsvis 1737 og 1747) har mange spændende perler - også blandt de knap så kendte komponister. Bach's sønner, brødrene Benda og en række andre Bøhmere ved siden af Richter og Molter, for ikke at tage fat i franskmændene også (Devienne osv). Der er masser at høre på!

Den anden perle der fik sig en snurretur her til aften var en indspilning af Debussy's Image pour Orchestre (specifikt nr 1 - Gigues og nr 3 Rondes de Printemps) og hans danse for harpe og strygeorkester (Danse Sacrée et Profane). Indspilningen fra november 1967 er med Pierre Boulez i spidsen for Cleveland orkesteret (på CBS naturligvis). Pierre Boulez i 60'erne - det betyder lys, luft, lethed, klarhed - og en knivskarp præcision. Alt klæder Debussy fantastisk godt. Der er intet af den lidt udflydende parfumetyngde der kan præge andre (ofte senere) fortolkninger og som ofte kan gøre Debussy til en lidt for sukret oplevelse. Nej, det er sådan Debussy skal spilles - og så ovenikøbet i en fuldstændig dugfrisk åben og dynamisk gengivelse, det er bare forrygende (og TQWT'erne lader den rigtigt komme til sin ret).

[Er der forøvrigt nogen der læser hvad jeg skriver? - nu har jeg fjernet kravet om at man skal være registreret hos Blogger for at kunne kommentere.]

søndag, marts 12, 2006

TQWT - 99% færdig


Efter en lang og kold lørdag eftermiddag på terrassen for at skære huller til enheder, skære og fræse de faste plader i den rette længde, slibe og finslibe er det nu tid at rykke indendørs. I mangel af spændetvinger der kan gabe højt nok, må der 30 kg briketter og 5 kg fuglefrø til når de faste forplader skal limes til kabinetterne. Det virkede glimrende, men sig det ikke til solsortene, de mener i forvejen at servicen er alt for sløv om morgenen!

Søndag - oliering af forplader og så kan der skrues sammen. Det eneste der mangler nu, er nogle gitre foran enhederne. Jeg skal - når lejlighed byder sig - have set på dem Brinck har. Det skal nok være 8" udgaven, selvom enhederne kun er 6,5". De 4 "hjørner" hvor skruerne sidder fylder ganske meget.


Så spiller de! - her i deres naturlige habitat.

Nu skal der høres musik.

mandag, marts 06, 2006

TQWT - siden sidst


I den forløbne uge - og specielt her i week-enden - er der sket en del.

Sidste mandag kom jeg forbi Hifi-Klubben i Roskilde og fik købt højttalerkabler og stik. Det blev til nogle Silver Anniversary XT fra QED (med godt med slangeolie og fe-støv) samt banastik og spader. Efter en del roderi med loddekolbe osv kom de til at spille samme aften. Foreløbigt med Sequence højttalerne - TQWT'erne er til maleren (det er også mig). De nye kabler har en væsentligt renere og bløde diskant i sammenligning med de gamle fletninger. Bassen er nok også renere, men ihvertfald anderledes. Om det så skyldes kablerne i sig selv, eller at der ikke længere er bi-wirering (det er der ikke meget idé i til et par fuldtoneenheder ;-) ) er lidt svært at sige. Jeg er meget spændt på at høre TQWT'erne med de nye kabler. Med hensyn til udseende er de væsentligt mere diskrete end de gamle kabler. Jeg tror næsten at de har en acceptabel WAF.

Nu har TQWT'erne fået en nydelig lysegrå farve på sider, top og bagside. De skulle lige have det sidste strøg på toppen idag, der var lidt ujævnheder i sammenflydningen der ikke var forsvundet efter sidste lag igår (sikke dog noget snask at hente en malerrulle op af en godt tilsyltet plastikpose - hver gang jeg troede jeg var færdig og havde fået renset hænderne i terpentin, var der lige en ting mere).
Forsiderne blev savet og kantfræset igår - carporten er fuld af rødbrunt støv og savsmuld. Det lader til at være noget halvhissigt stads det acajou træ. I aftes hævede min læbe kraftigt op og her til formiddag synes jeg også det sad i øjnene. Jeg må hellere bruge støvmaske når der skal saves ud til enhederne, og til den sidste finslibning inden olieringen.

Næste træk er at få savet ud til enhederne. Jeg havde håbet på at kunne fræse hullerne, men fræserens cirkel-anslag kan ikke komme under en radius på ca 10,5 cm, og jeg skal bruge 7,6! Ærgerligt, det bliver så stiksaven igen. Nå, jeg har en fornemmelse af at acajou'en er nemmere at save end MDF, og den er også nogle mm tyndere (den blev købt som 18 mm, men ser nærmere ud til at være 16).