TQWT - de næste skridt

Dagens puslerier har fået den skrå plade i øverste bøjning på plads. Jeg eksperimenterede først med lidt glasuld i den første tredjedel af hornet. Det havde ikke så stor virkning som jeg havde ventet - nu må vi se om den skrå plade gavner? Med dæmpningen tror jeg dog ikke der kommer noget særligt over basområdet ud gennem hornet længere.

Nu har jeg også fået lavet tilslutningsterminaler - simpelt: maskinskruer ud gennem bagvægen, 2 møtrikker til at spænde kabler med spadestik under. Samtidigt er der kommet en ordentlig dimension ledning til fra enheden til terminalerne indvendigt i hornet.

Når limen til den skrå plade er nogenlunde tør, skal der lyttes igen! Nr 2 begynder jeg forhåbentligt på imorgen aften.

TQWT - nr 1 spiller

Igår sidst på aftenen kom jeg så langt med den første højttaler at den fik lov at spille musik for første gang. Det indledende indtryk er at der er hul igennem. Ren og ubesværet lyd. Lidt til den lyse side, men der er heller ikke hverken dæmpning eller den skrå plade der skal jævne bøjningen ud op mod top og bagplade. Samtidigt hænger ledningen også bare ud gennem porten forneden.

Men, men, men - det virker! Princippet med den løse ekstra baffel til højttalerenheden der skal monteres bagfra fungerer også. Jeg har slået nogle "møtrik-ankre" i forborede huller, således at ankrene sidder på indersiden af forpladen. Dermed kan den løse baffel skrues på med maskinskruer, det gør det nemt at skifte og eksperimentere. Med tætningsliste både bag den løse plade, og hele vejen rundt langs den sidste side (der bliver holdt på plads med 4 skruetvinger - jeg har ikke fået boret til skruer endnu) er boksen også tæt hvor den skal være det.

TQWT - nr 1 undervejs

Igår fik jeg savet top, bund, sider, front og bag til begge kabinetter - den skrå sektion kan jeg først tage det endelige mål til undervejs. Idag fik jeg pillet den ene af de gamle Philips enheder ud. Den har typebetegnelse AD 7060 og er en 5 Ohms enhed med wizzer-cone. Det ser ud til at den helst skal monteres bagfra. Der er meget lille afstand mellem skruehuller og den udskæring der skal til hvis den skal monteres forfra. Det kan næppe holde, så jeg har valgt en anden metode. I kabinetterne saver jeg hullet stort nok - også stort nok til de andre enheder jeg har i tankerne at lege med. Derefter sætter jeg enheden i en ekstra plade - Philips enhederne kan så blive monteret bafra, mens Fostex enheder kan blive monteret forfra i hver deres skræddersyede monteringsplader. Monteringspladen skal derefter boltes fast på kabinettet (med passende tætning imellem). Når vi når til den endelige udgave vil det være oplagt at give monteringspladen en finish der matcher resten af kabinettet (f.eks malet kabinet, med monteringsplade i ædeltræ?).

Nu er det første kabinet, som man kan se, delvist samlet. Side, top, front og portens "tag" er på plads og står og tørrer. Når det er klar skal skråvægen saves til og monteres. Derefter bagstykke og bund. Den sidste side bliver skruet tørt på, så det er muligt at arbejde med dæmpning osv, indtil alt stemmer.

TQWT - Grovsavet

Træet står bare og venter på at jeg kommer igang med at mærke op, og save top og bund samt korte front, bagside og "hornvæg" af i rette størrelser.

Bloggerier - mail

Gad vide hvad det er for en fidus jeg ikke har fundet? Nu har jeg et par gange prøvet at opdatere min blog via en mail, men der sker ingenting. Det nye indlæg kommer ikke frem, det står ikke på listen over indlæg og jeg får ikke nogen mail tilbage om at der er fejl? Hvis jeg skriver til en bevidst forkert blog-adresse kommer der heller ingen delivery fejl. Hva' foregår der...?

TQWT - Træet købt

Så var der omsider tid - to aflyste aftaler sidst på eftermiddagen gav luft til at jeg kom forbi Bauhaus og fik købt træet til højttalerne. At bagegerummet nu omsider var tøet efter det kraftige isslag der har dækket det siden sidste fredag morgen var selvfølgelig en ekstra bonus.

Jeg havde regnet med at bruge 21 mm MDF, men kunne ikke få andet end 19 mm. Det går nok også an. Hvis det bliver vellykket (og efter der er kommet de endelige enheder i) har jeg tænkt på at beklæde siderne (delvist?) med et ekstra lag ædeltræ. Både for stabiliteten og for udseendet. Det må rigeligt kompensere for de manglende få milimeter. De første 10 lange snit fik jeg skåret på byggemarkedets store sav. Det gik nemt og hurtigt, og har efterladt nogle flotte lige og meget rene snit. Det ser også ud til at målene holder ganske godt. Det er bestemt pengene værd at få skåret pladen. Det ville heller ikke have været til hverken at transportere eller save en (tung!) plade på 122 * 242 cm.

TQWT projektet

Jeg er efterhånden landet på dette højttalerprojekt: Little Boy TQWT. Planen er først at få kabinetterne bygget og udstyret med de gamle Philips enheder. Hvis det ser ud til at være værd at fortsætte med, kommer der nok et par Fostex enheder i. Det ideelle ville være FE168SE, men et billigere alternativ kunne være FE166 eller FE167.



Foreløbigt har jeg fået tegnet en udskæringsplan der bør kunne passe til en 120 * 240 cm plade. Det bliver nok 22 mm MDF, selvom mange skriver at birke krydsfiner lyder bedre. Hvis det bærer derhenad kan det være de skal forsynes med (delvise?) sidestykker i "rigtigt" træ - både af hensyn til udseendet, og til lyden.

Det er min idé at få pladen skåret efter de 10 markerede snit i byggemarkedet. Resten kan jeg nok selv klare med rund- eller stiksav.

Fra den nyere bunke

Den nyere bunke (decembers fristelser og julegaver) har mange meget spændende ting. En af de absolut bedre jeg har hørt indtil nu, er den nye Classico indspilning af 5 af Beethovens sonater for cello og klaver med Amalie Malling og Morten Zeuthen (ClassCD 660-61). Jeg har slet ikke hørt dette dejlige sæt nok endnu, men den sonate der står stærkest for mig på dette tidspunkt er nr 2. Det er ægte (tidlig - opus 5) Beethoven - lige fra det lyrisk syngende (ren Schubert!) til bjørnestærk "Don't mess with my piano!" Beethoven - eller måske skal det nærmere være "Nicht mit meine Klavier klabautern!". Pragtfuldt! - men næste gennemlytning må vente et par dage, en god kollega måtte lige låne.

En anden meget spændende ting - julegave fra min skønne viv! - er Opera proibita (Decca 475 6924) - arier af Händel, Scarlatti og Caldara sunget af Cecilia Bartoli. Blandt de mere stille ting på denne plade (den gode CB fornægter bestemt ikke sit sanglige temperament!) er en udgave af Lascia la spina af Händel. Den var både bekendt og så alligevel ikke. I aftes fandt jeg ud af hvorfor. Denne udgave stammer fra oratoriet Il Trionfo del Tempo et del Disinganno (Tidens og desillutionens triumf) som Händel skrev under sit ophold i Rom som ung mand i 1707. Tempoet er her en langsom sarabande.
Da Händel omarbejdede dette oratorie til Il Trionfo del Tempo et della Verità (Tidens og sandhedens triumf) i London i 1737 blev teksten brugt til en arie i allegro. Måske både fordi tiden var en anden, og publikum i London havde ganske andre forventninger end hans mentor i Rom - Cardinal Pamphili - der skrev teksten i 1707? Det er forøvrigt også tankevækkende at det meget religiøse miljø i Rom taler om desillution, mens det langt mere oplysningsorienterede miljø i London taler om sanheden?
På Naxos pragtindspilning af 1737 udgaven (Naxos 8.554440-42) findes den gamle udgave fra 1707 også, som en form for ekstra nummer efter et mellemspil. Interessant nok er mellemspillet en improvisation for 2 cemballi skrevet til operaen Almira i Hamburg i 1704, og her optræder sarabande udgavens tema (delvist) i starten.
Endnu en ting der fremgår af pladenoterne fra Naxos er at Händel faktisk bearbejdede dette oratorie til en 3.udgave - nu med engelsk tittel The Triumf of Time and Truth i 1757, med en let revideret udgave på Covent Garden i 1758, året før hans død i 1759. Den udgave har jeg aldrig hørt - det kunne være spændende!

Endnu en perle (også julegave fra min dejlige pige!) er oboværker af Mozart og Lebrun med Albrecht Mayer som solist og Claudio Abbado i spidsen for Mahler Chamber Orchestra (DG 476 235-2). Udover de fødte oboværker af Mozart (koncerten og to andanter) har Mayer bearbejdet 2 koncertarier for obo - obo'en giver i aller højeste grad sopranerne noget at tænke over! Det er ren juleguf for ørerne. Lebrun (meget tæt på samme årstal som Mozart - 1752-1790) kendte jeg slet ikke. Hans obokoncert er rigtig dejlig, og bestemt værd at genhøre adskillige gange.

Der er mere i bunken, men det må blive en anden dag!

Planer/ideer
En anden ting der også har noget med musik at gøre, rumler rundt i baghovedet på mig for tiden. Jeg er blevet mere og mere fascineret af idéen om at prøve at bygge et par højttalere efter TQWT princippet (også kaldet Voigt horn eller kvartbølgehorn). I første omgang bare til genbrug af de fuldtoneneheder der sidder i vores oldgamle små Philips terninger der får lov at spille lidt i arbejdsværelset af og til. Hvis det kommer til at fungere rimeligt er idéen så at skifte enhederne til et par af Fostex' meget følsomme fuldtoneenheder. Hvad det senere kan føre med sig af SE triode rørforstærkere med lav udgangseffekt og meget stor musikalitet skal vi vist ikke ind på endnu ;-) (Decware's Zen forstærker?).

Endnu har jeg ikke fået fundet den helt rigtige konstruktion, men der findes mange at tage af på nettet. Jeg skal også have overvejet om jeg tror at rundsaven og jeg kan finde hinanden igen, efter mange års pause. På den anden side er der også en blanding af fascination, nysgerrighed og tanker om de mini-Voigthorn der leverede musikken derhjemme i starten af halvfjerserne. Tanken om en rørforstærker med lav effekt, kombineret med horn med høj virkningsgrad og kun én driver lyder umiddelbart meget rigtig. Med min efterhånden foretrukne smag for kammermusik, barok og den tidlige klassiks mindre besætninger tror jeg også det kan passe meget fint sammen.

Vi får se! - der skal nok komme flere tanker, før der sker noget.