Der er magi i luften

Min DacMagic ankom i dag og blev sluttet til så snart jeg kom hjem fra arbejde. Den har endnu kun været brugt med Squeezeboxen her i aften. Selv nu - efter kun få timer med strøm på - er det et glimrende match. Kammermusik er stadig lidt skarpt i toppen (jeg har hørt Pastorale sonaten af Beethoven og den første klaver trio af Brahms over højttalerne), men det forventer jeg falder på plads over de næste dage eller måske uger.

Stort orkester lyder fremragende. Jeg hørte Symfoni nr 1 af den danske komponist Ludolf Nielsen (nej, ikke Carl Nielsen og de er heller ikke i familie - Ludolf er en sen-romantiker der stadig venter i skyggerne på sit brede gennembrud) på Denon AH-D2000 hovedtelefonerne og det var fantastisk. Rent, klart, flot definerede instrumenter præcist placeret i et stort lydbillede. Dyb og slank bas uden noget boom, luftig diskant. Squeezeboxen har aldrig lydt så godt før.

Det analoge system har fået konkurrence - nå, nok om det, der skal mere musik til!

Magic is in the air

There is magic in the air. The DacMagic arrived today and went straight into action as soon as I got home from work. It has only been playing with the Squeezebox as source this evening. Even now - after a few hours of power - it is a great match. Chamber music is still a little sharp in the top (I heard the Pastorale sonata by Beethoven and the first piano trio by Brahms thru the loudspeakers), but I expect that to settle in the next days or maybe weeks.

The large orchestra is just marvelous. I heard Symphoni no 1 by the Danish composer Ludolf Nielsen (no, not Carl Nielsen and they are not family - Ludolf is a late romantic composer waiting in the shadows for a broader acclaim) on the Denon AH-D2000 headphones and that was fantastic. Clean, clear, finely defined instruments precisely placed on a large soundstage. Deep slender bass without any boom, airy treble. The Squeezebox never sounded anything near this good.

The analog rig certainly got competition - enough of this and on with the music!

Analog er her stadig

Cambridge 640P pick-up forforstærkeren har nu haft strøm på i mere end 96 timer og jeg har hørt 23 LP sider gennem den. Den bliver bare bedre og bedre - nu er den storslået. Definitionen af de enkelte instrumenter, deres placering, hele lydbilledet og dynamikken overgår langt alt hvad jeg har hørt på vinyl før - og er meget bedre end mit digitale setup (som bestemt ikke er ringe).

Ved et tilfælde blev det til et lille Barbirolli tema i denne week-end. I går hørte jeg En London Symfoni (Symfoni nr 2) af Vaughan Williams med Hallé Orkesteret dirigeret af Sir John Barbirolli. Så vidt jeg kan se er denne plade fra 1968 (HMV Concert Classics på EMI SXLP 30180), men optagelsen ser ud til at være fra 1958. Det er 51 år siden - det kan man absolut ikke høre! Optagelsen er så klar, ren og dynamisk at kun få moderne optagelser kan stå mål med det.

I dag har jeg hørt Sibelius Symfoni nr 2 i D-dur, Opus 43 med Royal Philharmonic Orchestra - også dirigeret af Sir John. Pladen er på RCA Gold Seal GL25011 produceret i 1976 (men kunne godt være en genudsendelse af en ældre optagelse? - jeg mener at Gold Seal er en genudgivelses label). Igen - ren, kraftfuld, dynamisk - en perfekt gengivelse af det store orkester og koncertsalens akustik.

En anden dejlig plade der fik en tur på tallerknen i dag er Waldstein klaver sonaten af Beethoven, spillet af Vladimir Ashkenazy fra "Beethoven: Favourite Piano Sonatas" boks sættet på Decca London. Flyglet har aldrig lydt bedre på noget stereo anlæg jeg har haft gennem de sidste næsten 40 år. Heller ikke på CD. Det er simpelthen pragtfuldt. De to symfonier blev købt for mange år siden, mens jeg fandt Beethoven sættet i en (nu desværre lukket) plade forretning i København for nogle få år siden.

For et par dage siden kom der mail fra HiFi-Klubben om at de får et stort læs Cambridge DacMagic midt i april. Jeg bestilte min 1.januar og det har været en lang ventetid. Jeg glæder mig meget til at høre hvad DAC'en kan gøre for både min Squeezebox og CD spilleren - måske får grammofonen lidt konkurrence? ;-)

Nå, grammofonen har nu en uomtvistelig fordel frem for CD-spilleren (og ethvert andet digitalt medie) - den kan spille de 500 LP'er der står på hylderne. Og CD-spilleren har en helt klar vinder position når det gælder de 6 hyldemeter med CD'er!

Analogue is still here

The Cambridge 640P phono pre-amplifier has now been powered up for more than 96 hours and I have heard 23 LP sides thru it. It is just getting better and better - now it is marvelous. The definition of the single instruments, their placement, the total soundstage and the dynamics are far above anything I have ever heard on vinyl before - and much better than my digital rig (which is no slouch at all).

By coincidence it has become a small Barbirolli revival. Yesterday I heard A London Symphony by Vaughan Williams with the Hallé Orchestra conducted by Sir John Barbirolli. As far as I can see this pressing is from 1968 (HMV Concert Classics on EMI SXLP 30180), but the recording is from 1958. And you can't hear that age at all! This recording is so clear, clean and dynamic that few modern recordings can stand up to it.

Today I have just heard Sibelius Symphony no 2 in D major, Opus 43 with the Royal Philharmonic Orchestra - also conducted by Sir John. This recording is on RCA Gold Seal GL25011 produced 1976 (but could be a reissue of an older recording?). Again - clean, powerfull, dynamic - a perfect reproduction of the large orchestra and the ambience of the concerthall.

Another wonderfull record that got a spin today was the Waldstein piano sonata by Beethoven played by Vladimir Ashkenazy from the "Favourite Piano Sonatas" box set on Decca London. The grand piano has never been better and more natural on any of my stereo setups thru the last nearly 40 years. Neither on CD. It is just marvelous. The two symphonies where bought many years ago but I found the Beethoven set at a (now sadly closed) record shop in Copenhagen a few years ago.

A couple of days ago I got a mail from my dealer that they will get a large load of Cambridge DacMagic's mid April. I ordered mine January 1. It has been a long wait. I realy look forward to hear what the DAC can do to both my Squeezebox and the CD player - maybe the grammophone will get some competition? ;-)

Well the gramophone has got one area where it surpasses the CD-player (and any other digital media) - it can play the 500 LP's on my shelves. And the CD player certainly wins for playing the 6 shelf meters of CD's!

640P er ankommet!

Her i eftermiddag kom pakkeposten med den nye Cambridge 640P phono for-forstærker. Jeg var stadig i gang med at arbejde, så den fik god tid til at nå stuetemperatur før der kom strøm på. Selv om Cambridge skriver at man skal lade den stå tændt i 36 timer før den optimale lyd er til stede, så er den allerede rigtig god. Efter kun 6 timer med strøm på og 6 LP sider (fra en Birthday Ode to Queen Mary fra 1692 af Purcell til sidste halvdel af Gurrelieder af Schönberg) er der allerede stor kvalitet til stede. De enkelte instrumenter er placeret præcist og klippe solidt i et stort lydbillede. Bunden er dyb, præcis og kontrolleret. Toppen er blød men har også glans hvor den skal. Violiner - også en masse - er pragtfulde. Hele skalaen er ren, detaljeret og en fornøjelse at lytte til uden nogen tegn på sus eller brum.

Og så bliver det endda bedre over de næste dage og uger!

The 640P has arrived!

This afternoon the Cambridge 640P phono pre-amp arrived. I was still working, so it got the time for gaining room temperature before any power was allowed to enter. Even as Cambridge tell the user to allow it 36 hours of continous use to reach the best performance it is already very good. After just 6 hours of power and 6 LP sides (from a Birthday Ode to Queen Mary by Purcell to the last half of Gurrelieder by Schönberg) a lot of the quality is present. The single instruments are placed very precise and rock solid in a vast soundscape. The bottom is deep, precise and controlled. The top is smooth and yet sparkles as it should. Violins - also en masse - are wonderfull. The whole scale is clean, detailed and a joy to listen to without any sign of hiss or hum.

And it will be even better during the next days and weeks!

Phono for-forstærker

Der var faktisk et alternativ til den lidt smådyre Pro-Ject Tube Box jeg skrev om for nylig. Jeg fandt en stribe reviews - både hos TNT-Audio og andre steder - der roste Cambridge 640P RIAA i høje toner. Den er i stand til at håndtere såvel MM som MC pick-up'er og med en pris der ligger en god mellemklasse pick-up under Tube Box'en var det faktisk en nem beslutning. Den blev bestilt her til aften ;-)

Nu venter jeg utålmodigt på at komme til at sammenligne den med phono trinnet i Exposure 2010 forstærkeren - det bliver interessant!

Og næste spørgsmål? - Hm, Denon DL 160 high-output MC pick-up'en får rigtigt mange fine omtaler? Men der er naturligvis også DL 103R, DL 304, nogle Ortofon, nogle Bentz... (selvom prisen hurtigt render der op ad).

Phono pre-amp

There was in fact an alternative to the somewhat priced Pro-Ject Tube Box I wrote of lately. I found a lot of reviews - bot at TNT-Audio and several others - giving high praise to the Cambridge 640P RIAA. Capable of handling both MM and MC pick-ups and at a price a good medium price pick-up lower than the Tube Box it was a no-brainer. It got ordered tonight ;-) 

Now I am waiting impatiently to hear it compared to the phono stage of the Exposure 2010 - that will be interesting!

And the next question? - Hm, the Denon DL 160 high output MC pick-up get many fine comments? But then there is also the DL 103R, the DL 304, some Ortofons, some Bentz ....

Bacillen kommer igen

Jeg begynder at føle det igen – Audiophilia Nervosa – bacillen der giver upgraditis. Den kan være smitsom blandt audiophiler. I de sidste par uge er jeg begyndt at lytte mere til og også overveje mit analoge udstyr væsentligt mere. Vinyl kan noget helt specielt. Det kan være svært at forklare, men der er en form for ”rigtighed” og nærvær ved lyden fra LP'er der ikke helt findes i de digitale medier. Jeg afviser ingen medier, de har hver deres fordele. En af de store fordele ved vinyl er for mit vedkommende de 500 LP'er på hylderne.

Min grammofon – en ProJect RPM 4 – og dens arm er glimrende. Det jeg overvejer er pick-up og forforstærker. Pick-up'en er en Tekni-Fi K3 (eller mere præcist en K1 med K3 nåleforsats). Udenfor Danmark er den vist bedre kendt som en Tom Fletcher (eller Nottingham Analogue) konstruktion fra omkring 2001. Pick-up forforstærkeren er et indbygget modul i min Exposure 2010 forstærker. For tiden finder jeg denne kombination en smule for muskuløs og grovkornet og ikke så raffineret som jeg kunne ønske.

Alternativer? Tja for mange år siden havde jeg en rigtig god moving coil pick-up. Jeg tror den var fra Koetsu eller en anden Japansk fabrikant. Den var fremragende til større orkesterværker (jeg brugte en Stanton 681 EEE med en special tilpasset forforstærker til mindre ensembler, vokal, barok og kammer musik på den tid). Pick-up'en blev solgt omkring 1980 sammen med den batteridrevne Mark Levinson MC forforstærker. Når jeg læser om Koetsu i dag er de langt udenfor rækkevidde, men ideen om moving coil tiltaler mig stadig meget. Rimelige alternativer kunne være Denon DL103, DL103R, DL304 eller måske noget Ortofon. Faktisk har jeg – skønt dansk – aldrig ejet en Ortofon pick-up – det var måske på tide at gøre noget ved det?

Når talen falder på MC kommer den næste udfordring – forforstærkning. Mit nuværende phono trin kan ikke håndtere MC pick-upper. Den løsning der virker mest tiltalende lige nu er Pro-Ject Tube Box II. Med en evne til at håndtere såvel MM som MC pick-ups og meget fine omtaler på nettet kunne det være et første trin, der også giver et løft til den nuværende K3?

Tube Box'en ville også kunne opfylde noget af min både lydmæssige, visuelle og principielle fascination af rør udstyr. Omkring den tid jeg anskaffede Pro-Ject grammofonen lånte jeg et rør-bestykket RIAA trin i nogle dage. Det var den bedste og mest magiske lyd jeg nogensinde har haft fra en analog kilde. Men jeg var nødt til at balancere HiFi budget anderledes på det tidspunkt.

The bug returns

I am starting to feel it again - Audiophilia Nervosa - the bug that brings upgraditis. It can be catching among audiophiles. During the last couple of weeks I have started listening to and considering my analog rig a lot more. Vinyl has something of its own. It can be hard to explain but there is some sort of "rightness" about the sound from the LP's that is not to be found in the digital media. I am not dismissing any media - they have all their advantages. One of the great advantages of vinyl is for me the 500 LP's on the shelves.

My turntable - a Pro-Ject RPM 4 - and its arm are good. What I am considering is the pick-up and the phono preamplifier. The pick-up is a Tekni-Fi K3 (or more precisely a K1 upgraded with the K3 needle). Outside Denmark I think it is known as a Tom Fletcher (or Nottingham Analogue) construction from around 2001. The phono preamp is a build in MM module in my Exposure 2010 amplifier. These days I find the combination a bit to the muscular and rough side and not as refined as I could want.

Alternatives? Well many years ago I had a very good moving coil pick-up,  I think it was from Koetsu or some other Japanese manufacturer. It was spectacular for large orchestral music (I used a Stanton 681 EEE for smaller ensembles and the more baroque and chamber like music at that time). This pick-up was sold around 1980, together with the battery driven Mark Levinson MC preamp. Reading of Koetsu today place it far out of reach, but the idea of moving coil is still much to my liking. A viable alternative could be the Denon DL103, DL103R, DL304 or maybe some Ortofon. As a matter of fact even being Danish I have never owned an Ortofon pick-up - could the time have come to remediate that?

Speaking of MC brings up the next problem - pre-amplification. My present phono stage is not able to handle MC pick-ups. The solution that seems most appealing right now is the Pro-Ject Tube Box II. Being able to handle both MM and MC pick-ups and having a fine reputation among reviewers on the net this might be the first step even giving a lift to the present K3?

The Tube Box would also fulfill some of my both sonic, visual and principal fascination of tube equipment. Around the time I got the Pro-Ject turntable I borrowed a tube based phono preamp for a couple of days. It was the best and most magic sound I ever had from an analog source. But I had to balance the Hifi budget otherwise at the time.

Inspiration - fra Nielsen til Tippet

Inspirationen til hvad man skal høre kan komme fra de mest forskellige steder. Forleden morgen vækkede vores clock-radio os med midtersatsen fra Carl Nielsens Lille Suite for Strygere. Det er en dejlig let, hvirvlende og luftig vals der kun kunne blive starten på en smuk og solrig dag.

Jeg var nødt til at høre hele suiten samme aften. Det blev på en frisk lydende men ret gammel optagelse med Carl Garaguly i spidsen for Tivolis Symfoniorkester. En dejlig optagelse og et fint stykke musik. Den gamle LP (TF 121) er fra det i vore dage noget uventede pladeselskab Fona. På den samme LP er der også en optagelse af Symfoni nr 2. Den havde jeg totalt glemt da jeg skrev lister over mine optagelser af symfonierne for nogen tid siden.

Lille Suite er Carl Nielsens opus 1 og blev skrevet i 1883 da han var 18 år gammel. Det er et charmerende og tiltalende stykke der lover godt for de ting der skulle komme senere.

At høre Lille Suite fik inspirationen til at flyde, og jeg kom til at tænke på Little Music for String Orchestra af den engelske komponist Michael Tippet. Tilbage til LP hylderne for at finde 1972 optagelsen med Neville Marriner som dirigent for St.Martin in-the-Fields ensemblet. Den er på side to af en Argo LP (ZRG 680) sammen med Fantasia Concertante over et tema af Corelli. Little Music er et mere strengt og stærkt stykke end Nielsens Suite, men det var meget interessant at sammenligne de to. Den meget unge Nielsen havde allerede fundet en del af den stil der skulle komme i fuld blomst hos den modne komponist. Den erfarne Tippet var i 1946 ved starten af en ny stil - stadig lidt stift, men på vej frem mod højdepunktet i The Midsummer Marriage (nåh ja - den har jeg også i den første komplette optagelse med Colin Davis og Covent Gardens kor og orkester fra 1970. Det var den optagelse der introducerede mig til Tippet og det blev starten på en fin lille samling - og en større fascination). På side et af Argo pladen ligger Koncert for dobbelt strygeorkester fra 1938-39. Det er et af mesterværkerne fra Tippets første stilperiode. Den optagelse skal vist have noget spilletid snart?

Jeg må nu tilstå at Corelli Fantasien fra 1953 er den smukke juvel sammenlignet med Little Music. Det er et komplekst, smukt og meget interessant stykke musik. Den store fuga i 5.del af Fantasien er et dybt betagende mesterværk. Der er gået mange år siden jeg sidst hørte dette stykke, men magien slog til med fuld styrke allerede under opbygningen til fugaen - jeg vidste præcist hvad der ville komme og det var endnu bedre end jeg huskede det. Fremragende! Denon hovedtelefonerne lod også musikken stråle i sin fulde herlighed. For mig har de været perfekte til alle de typer klassisk musik jeg hidtil har hørt på dem, og de bliver stadig bedre med flere timers spilletid.