Inspiration - fra Nielsen til Tippet

Inspirationen til hvad man skal høre kan komme fra de mest forskellige steder. Forleden morgen vækkede vores clock-radio os med midtersatsen fra Carl Nielsens Lille Suite for Strygere. Det er en dejlig let, hvirvlende og luftig vals der kun kunne blive starten på en smuk og solrig dag.

Jeg var nødt til at høre hele suiten samme aften. Det blev på en frisk lydende men ret gammel optagelse med Carl Garaguly i spidsen for Tivolis Symfoniorkester. En dejlig optagelse og et fint stykke musik. Den gamle LP (TF 121) er fra det i vore dage noget uventede pladeselskab Fona. På den samme LP er der også en optagelse af Symfoni nr 2. Den havde jeg totalt glemt da jeg skrev lister over mine optagelser af symfonierne for nogen tid siden.

Lille Suite er Carl Nielsens opus 1 og blev skrevet i 1883 da han var 18 år gammel. Det er et charmerende og tiltalende stykke der lover godt for de ting der skulle komme senere.

At høre Lille Suite fik inspirationen til at flyde, og jeg kom til at tænke på Little Music for String Orchestra af den engelske komponist Michael Tippet. Tilbage til LP hylderne for at finde 1972 optagelsen med Neville Marriner som dirigent for St.Martin in-the-Fields ensemblet. Den er på side to af en Argo LP (ZRG 680) sammen med Fantasia Concertante over et tema af Corelli. Little Music er et mere strengt og stærkt stykke end Nielsens Suite, men det var meget interessant at sammenligne de to. Den meget unge Nielsen havde allerede fundet en del af den stil der skulle komme i fuld blomst hos den modne komponist. Den erfarne Tippet var i 1946 ved starten af en ny stil - stadig lidt stift, men på vej frem mod højdepunktet i The Midsummer Marriage (nåh ja - den har jeg også i den første komplette optagelse med Colin Davis og Covent Gardens kor og orkester fra 1970. Det var den optagelse der introducerede mig til Tippet og det blev starten på en fin lille samling - og en større fascination). På side et af Argo pladen ligger Koncert for dobbelt strygeorkester fra 1938-39. Det er et af mesterværkerne fra Tippets første stilperiode. Den optagelse skal vist have noget spilletid snart?

Jeg må nu tilstå at Corelli Fantasien fra 1953 er den smukke juvel sammenlignet med Little Music. Det er et komplekst, smukt og meget interessant stykke musik. Den store fuga i 5.del af Fantasien er et dybt betagende mesterværk. Der er gået mange år siden jeg sidst hørte dette stykke, men magien slog til med fuld styrke allerede under opbygningen til fugaen - jeg vidste præcist hvad der ville komme og det var endnu bedre end jeg huskede det. Fremragende! Denon hovedtelefonerne lod også musikken stråle i sin fulde herlighed. For mig har de været perfekte til alle de typer klassisk musik jeg hidtil har hørt på dem, og de bliver stadig bedre med flere timers spilletid.