Juletræet blev pyntet lillejuleaftensdag - til tonerne af Händels Mesias som det sig hør og bør - ihvertfald i vores hjem. Det er lige så meget en tradition som vores pynt og den stil det bliver sat i - lige ud af Peter Fabers Højt for træets. Der er hjerter og kugler, klokker og engle, trommer og trompeter, flag og glimmer. Så er alt som det skal være!
Pynten er både (forholdsvis) ny - lametta guirlander og nogle hjerter og kugler fra de senere år, mange hjerter og kræmmerhuse fra vores børn var mindre, glaskugler fra Jette og jeg flyttede sammen, glaskugler og andet fra mit barndomshjem, papirengle og enkelte kugler fra min Fars barndomshjem og - ikke mindst - en samling gamle glasklokker hvor nogle er fra min Fars barndomshjem i 20'erne og nogle fra min Farfars - altså mere end 100 år gamle. Det gør vores juletræ til noget helt særligt at så mange generationer er repræsenteret.
En af de lidt mere specielle ting på vores træ er en lille trænisse vi købte i julebutikken i Rothenburg ob der Tauber da vi var der første gang med vores børn i 1989. Det var det rene eventyr at dykke ind i de fantastiske gange fyldt med julepynt i den gamle middealderby, midt i den sveddryppende sommervarme! Trænissen var det eneste vi turde prøve at få helt hjem i en bil tæt pakket med telt og alt det andet der skulle til på en improviseret ferietur til Norditalien. De fine glasting ville det have været en ren katastrofe at prøve at pakke ned.
Levende lys er et must på vores træ - vi havde træet tændt på årets sidste dag, og det skal tændes igen i aften på den første dag.
Opslag
