Squeezebox'en

Og så - for at demonstrere at PSE virker, og for at vise hvad de sidste mange indlæg i bund og grund har handlet om, et billede af Squeezebox'en:


Og endnu et, hvor den er tændt og klar til at "Free your music"!

Vista og Photoshop

Det er et kapitel helt for sig selv. Jeg tror efterhånden ikke på at den patch (version 5.0.2) der findes til at opgradere Photoshop Elements version 5 til at køre på Vista er helt sund.
Efter en fuldstændig clean installation af Vista (fra en repartitioneret og reformateret harddisk) kørte Photoshop Elements (PSE) fint på min bruger-id. En dag spurgte Jette hvor alle vores billeder var henne. Nåh - udbryder jeg - det er bare fordi du ikke kører på det rigtige PSE katalog - nu skal jeg! Jeg valgte vores korrekte katalog - og så gad PSE ikke svare mere! Organizeren var totalt død (også fra min bruger), mens editoren dog trods alt fungerede (men hvor længe!).
Det gav kraftige overvejelser om det var NU vi skulle skifte til Mac, men den fik dog én chance mere. Det kunne jo være at PSE version 6 - der er født til Vista - var bedre? Den findes også til download i en 30 dages prøve version, det må prøves.
PSE 5.0.2 blev afinstalleret - hvad der endnu en gang førte til at CD-drevet forsvandt (- her høres diverse udbrud på en blanding af tyrkisk og en obskur kinesisk bjerg-dialekt!). Denne gang fandt jeg dog et link til en side der forklarede hvordan man med et dybt greb i Regedit ordnede den sag - se her, hvis du er i samme situation (postingen af asfan42069 fra 13/5-2007, 17:04).
PSE 6.0 blev hentet ned og installeret. Selvom jeg troede at jeg havde slettet alt der havde med den gamle PSE 5.0.2 at gøre (inklusive skjulte directories under c:\users\<brugerid>\AppData\Roaming) så kendte den vores PSE katalog, der ikke ligger på standard stien (lidt foruroligende?) - men alt ser nu ud til at virke, fra begge vores brugere. Den har 29 dage endnu til at vise at alt er godt!

Musikserveren

Nu har jeg efterhånden skrevet så meget om min musikserver baseret på Slimserver der kører på en Linksys NSLU2 fra Cisco, så det må være på tide med et billede. Her har vi så parret, med NSLU2 til venstre og harddisken - en Western Digital MyBook på 320 GB til højre.
Det kører perfekt med den nye Squeezebox og bestræbelserne for øjeblikket går på at lægge musikken ind. Foreløbigt er der omkring 150 timer inde - men meget mangler endnu ;-)

Jeg vil have en Mac!

Ikke at det direkte har noget med musikken at gøre - mit musik workflow fungerer heldigvis udmærket på både XP og Vista for tiden. Men den sidste artikel om musikken skulle jo have haft et billede af den nye Squeezebox. Jeg kan sagtens tage billeder, men Photoshop og Vista er i den grad blevet uvenner at billederne ikke kommer længere end til kameraet for tiden.

Baggrunden er en længere historie hvor det væsentlige er at jeg for et par uger siden blev nødt til at geninstallere Vista på vores primære pc. Det lykkedes efter en del bøvl og selv vores mail fik jeg (stort set) på plads igen. Men Photoshop Elements 5.0!

Første forsøg fik fjernet driveren til cd-drevet. Det er åbenbart et velkendt fænomen der kan optræde når man afinstallerer et program der kan skrive cd-er (dybt logisk! - især at der ikke er en egentlig løsning til det). Det kostede endnu en (dennegang helt ren) installation af Vista, efter jeg havde prøvet at hælde XP fra vores forrige pc ind. Det er bare en reetablerings cd vi har med XP og ikke en fuld udgave, så det gik ikke - den havde kun drivere til præcist den hardware den pågældende pc var født med så den kunne ikke engang læse cd'en (efter at være bootet fra den!!!).

Næste forsøg med Photoshop Elements (PSE) gik heller ikke godt. Den startede fint, men stod så og påstod at den ledte efter plug-ins - og blev ved med det. Og jo, jeg havde hældt opgraderingen til PSE 5.0.2 på - det er den der giver support for Vista. Nå, PSE cd'en har en mulighed for at reparere installationen - rette registry entries osv. Det blev prøvet - igen uden held. Denne gang var der dog en ny variant, cd-drevet fungerede stadig, men til gengæld var alle brugerrettigheder (også SYSTEM osv) forsvundet fra vores Fotos-directory - og kun fra det!

Spørg mig ikke om hvad der egentligt sker? - Nu er jeg bare så træt af Vista at jeg er begyndt at at spekulere over om ikke løsningen er en Mac? Vista er simpelthen for meget for nervesystemet ;-)

Musikken spiller!

Lige nu er det et uddrag af Figaros Bryllup med Karl Böhm ved pinden der spiller via den dejlige Squeezebox min aller elskedeste skat gav mig i julegave! Det er bare en herlig nem og storslået tingest der virker fuldstændigt perfekt.

Musikken henter den fra Slimserver der kører på den lille NSLU2 NAS boks jeg før har skrevet om. Sidst jeg var inde på den her på bloggen var jeg stadig igang med at finde den bedste kombination af fil-format og workflow til at lægge musikken klar på netværksdrevet. Kort beskrevet blev løsningen (der nu fungerer rigtigt godt):

• Endeligt filformat: FLAC.
• Rip med iTunes til Apple Lossless format (til et lokalt direktory på den aktuelle maskine).
  
• Tag med iTunes.
• Konverter fra Apple Lossless til FLAC med dbPoweramp direkte til netværksdrevet. (Når dbPoweramp er installeret ligger konvertering i højrekliksmenuen på en musikfil).
  
• Sæt Slimserver til at rescanne når der er hældt en passende portion ny musik ind.

Den sidste lille hurdle - at undgå omvejen med chmod på NSLU'en for at gøre de nye filer læsbare fra Slimserver - fik jeg løst igår. I Slimservers konfigurationsfil (/opt/etc/slimserver.conf) kan man direkte skrive hvilken group Slimserver skal køre under. Ret den fra slimserver til everyone og genstart Slimserver, så er den også på plads (idet musikken ligger i NSLU2's public directory som gruppen everyone har adgang til).

Transcoding??

En lang men spændende vej! Som tidligere omtalt har jeg valgt et ikke tabsgivende komprimeret filformat som min standard. Da jeg bruger iTunes til at rip'e og tag'e med var det oplagte valg Apple Lossless - også kaldet alac, med fil-endelsen m4a.

Den type filer håndterer Slimserver på en Windows pc ganske fint, desværre er det ikke lige så nemt i unslung udgaven. Her understøttes kun nogle få formater direkte. Alle formater der skal transcodes før overførslen til Softsqueeze eller Squeezebox mangler transcoder modulerne. Frem for at begynde at få en komplet toolchain på plads valgte jeg at se på de formater der understøttes direkte.

Af ikke tabsgivende formater findes AIFF, FLAC og WAV. iTunes kan ikke producere FLAC og WAV kan ikke tag'es, så valget var nemt - AIFF kan produceres direkte af iTunes og kan tag'es, så det er min nye standard. Så må jeg leve med pladsforbruget - AIFF er ikke komprimeret.

Nu varer det ikke så længe før en større serieproduktion af musik fra CD til harddisk kan begynde! - Jeg kunne f.eks starte med det jeg nu har liggende i Apple Lossless format? ;-)

Løsninger er simple

Når man først har fundet dem. Efter at have bøvlet længe med hvorfor Slimserver på NSLU2'en ikke ville scanne mit musikbibliotek - og heller ikke kom med nogen form for brok i nogen log der kunne forklare hvad der foregik - begyndte jeg helt forfra med at sling'e slug'en fra bunden osv.

Det hjalp heller ikke.

I min frustration begyndte jeg at læse om alternative musik servere der kan køre på en NSLU2. En af dem et mt-daapd, der først og fremmest kan virke som server for iTunes og for Soundbridge. Jeg sad og læste installations vejledningen, og her slog lynet ned. Det var beskrevet at man skulle huske at ændre læserettighederne til sine musikfiler, før man satte mt-daapd til at scanne dem. Mon ikke?

Jo! - en ganske simpel kommando (hvis musik filerne ligger i biblioteket Musik i det fælles tilgængelige share på en disk der sidder i Disk 2 porten på NSLU2'en) fra en telnet session:

chmod o+r -R /share/flash/data/public/Musik

Derefter en ny scan, der hurtigt fortæller hvor mange filer den har fundet (i slimserver.log) og derefter bruger en rum tid til at få dem på plads i sin database. Og så virker det som det skal!
Forklaringen er at Slimserver - selvom den bliver startet fra root - kører under brugeren slimserver. Standard adgangsrettighederne for filer i public biblioteket er noget i retning af -rwxrw---- - altså ingen adgang for andre end ejer og gruppe. Alternativt kan man selvfølgelig gøre brugeren slimserver til medlem af gruppen everyone. (Æh, hvorfor er den egentlig ikke det? - jeg havde jo oprettet brugeren via NSLU2'ens web interface?). Hm, det fortaber sig i øjeblikket!

Musik skal der til!

Jeg kan lige høre nogle af mine trofaste (og de må virkeligt være trofaste, når de holder ved så sjældent som jeg får skrevet her!) læsere kommentere det sidste indlæg med "Hvor er musikken blevet af?".

Den er skam ikke forsvundet - mens jeg skrev (og formatterede ekstern harddisk - den er knap færdig nu) havde jeg Bach's Cellosuiter nr 1, 2 og 3 på cd-spilleren her i arbejdsværelset. Det er i en rigtig skøn indspilning med Morten Zeuthen (på Classico ClassCD 753-54) jeg netop har fået af min elskede. Den kan varmt anbefales!

DMDIH - server siden

Konklusionen på første afsnit - om filformater - kan kort sammenfattes som: ikke tabsgivende.

Det næste gode spørgsmål er så hvilken server/afspiller familie skal der bruges? Da et af de grundlæggende krav var - ingen støjende og strømforbrugende pc'er - landede jeg ret hurtigt på at den ideelle kombination for mig ville være Squeezebox på klient siden og Slimserver på noget andet end en pc på server siden.

Det er der så sket nogle fremskridt omkring. Første udgave er Slimserver på en stationær pc i arbejdsværelset og Softsqueeze (en software udgave af Squeezebox - følger med Slimserver) på den bærbare i stuen for at efterprøve idéen. Det virker fint, foreløbigt med iTunes som ripper og organisator. Slimserver læser direkte iTunes musik biblioteket og alt fungerer.

For at slippe af med pc'en i server siden startede jeg med at lægge musikbiblioteket på min NDAS (netværksopkoblede, men ikke normal NAS) harddisk. Så skal slimserver bare lægges på den bærbare klient - også det fungerer rimeligt godt, men det er lidt bøvlet at dele et musikbibliotek mellem 2 iTunes - det bliver nemt et virvar af resynkroniseringer.

Næste logiske skridt er der hvor jeg er (igang!) idag. Introducer en Linksys NSLU2 Network Storage Link Device og flyt Slimserver ind på den.

NSLU2
NSLU2 er i bund og grund en standard NAS endhed, med mulighed for at tilkoble eksterne USB harddiske - der dermed bliver tilgængelige via Samba shares for alle pc'er på lokalnettet. Det specielle ved denne lille tingest er dog ikke bare at den kører Linux, men også at mange gode mennesker har frembragt en alternativ variant af dens software der tillader at man kan installere andre ting også. Den mest interessante af disse andre ting er i vores tilfælde Slimserver.

Godt råd!
Mit gode råd til enhver der prøver at følge i de vaklende fodspor er: læs meget grundigt alle vejledninger og følg dem præcist! http://www.nslu2-linux.org/wiki/ er din ven og hjælper, her findes en utrolig bunke viden og resultater af mange menneskers mange timers granskning og eksperimentering. Så snart du begiver dig ud på hacking'ens stier er du på dine egne betingelser - alle garantier er væk og du kan (let!) kvase din NSLU2 til ukendelighed. Hvis du aldrig har set en kommandolinie på et Linux system før, bør du nok tænke dig om en ekstra gang.

Status
Min foreløbige status er at jeg er nået så langt at jeg har en Unslung NSLU2, med en Slimserver kørende. Jeg kan tilgå Slimserveren fra en Softsqueeze og høre internet radio. Bæstet nægter dog hårdnakket at scanne mit musikbibliotek. Eller rettere, den begynder glad og fro at scanne, og holder så op uden nogen form for synlige resultater - hverken fejlmeddelelser eller en oversigt over musik!

At nå dertil har kostet mange forsøg. Blandt andet har jeg et problem med at formattere en harddisk fra NSLU2'en, efter den har været formatteret en gang. Format virker tilsyneladende fint - der er aktivitet på disken i (mistænkelig) kort tid, derefter påstår den disken er formatteret, men der er ikke sket noget.

Nu er det jo til alt held en USB harddisk, så den kan bare kobles over på en pc og formatteres herfra. Der er dog lige den lille finurlighed at den skal partitioneres først, for at slippe af med den Ext3 partition NSLU2'en opretter. I Vista er det ikke lykkeds mig at finde det disk-værktøj der kan partitionere, så den skal lige en omvej ad den bærbare der stadig kører XP - en detalje i forhold til så meget andet!

En anden lille drilsk sag er at hvis man først har opgraderet NSLU2'en til Unslung udgaven af firmwaren er det ikke muligt at opgradere (eller nedgradere) firmware igen med den normale metode. I stedet skal der bruges et lille program - Ugutil - som f.eks kan hentes her. Vejledningen i hvordan man bruger findes her. Min NSLU2 er forøvrigt varianten med de to næsten ens nuancer af orange lys i ready LED'en.

Næste trin
Mit næste trin er at starte forfra med en orginal firmware og en ren harddisk, for at se om jeg kan komme problemet med den manglende scan af musikbiblioteket til livs ved at gøre alting helt rigtigt denne gang! Det lykkedes først at gennemføre en korrekt Unsling process efter mange forsøg, så mon ikke det også hjælper at prøve igen her? - stay tuned.

DMDIH - ?

Digital Musik Distribution I Hjemmet ;-)

Siden jeg sidste efterår så småt begyndte at digitalisere de gamle kasettebånd med klassisk musik har jeg tænkt (og eksperimenteret) en del for at finde den ideelle (for mig!) måde at håndtere og distribuere den digitale musik i hjemmet.

Det er jo altid godt at se på kravene man har, før man prøver at løse dem (selvom nogen måske synes at det lugter alt for meget af arbejdsmæssig tænkning, og at det modsatte er meget sjovere!). Kravene til digital musik distribution kan deles op i to hovedområder - lydkvalitet og praktisk opbygning.

Kravet til lydkvalitet er nemt at formulere: mindst lige så godt som CD på den til rådighed værende CD spiller (En Njoe Tjoeb af ikke ringe kvalitet).

De praktiske krav er straks lidt mere omfattende, men det vigtigste er: Ingen støjende pc i stuen! Det krav bliver meget hurtigt udvidet til: Ingen støjende pc overhovedet - sådan en skal vedligeholdes, er relativ dyr, fylder og bruger alt for meget strøm.

Lydkvalitet
Lydkvaliteten hænger meget sammen med det filformat man vælger at gemme sin musik i. Naturligvis er afspillekæden også vigtig, men den kan forbedres med tiden. Hvis man først har valgt et filformat hænger man imidlertid på det og hvis det begrænser lydkvaliteten nytter det ingenting at forbedre afspillekæden - så er der kun den tunge gang med at re-digitalisere hele dynen igen, inklusive det fornøjelige arbejde med at rette og tilføje tags samt organisere tingene så man har en chance for at finde rundt i dem.
Efter en del eksperimenteren med forskellige komprimerede formater - bl.a. MP3 i forskellige bitrater (inklusive VBR - ikke helt ringe) - er jeg nået frem til at det skal være en ikke tabsgivende komprimering (lossless format). Lige for tiden er det Apple Lossless jeg bruger, da det er det oplagte valg når man benytter iTunes til at rippe og organisere. Det er dog ikke umuligt at jeg ender med at vælge FLAC - et åbent format er altid en fordel i sig selv.

Fortsættes
Det her bliver vist nemt til en føljeton - der er meget endnu. Stay tuned, som de siger!

Juletræet

Juletræet blev pyntet lillejuleaftensdag - til tonerne af Händels Mesias som det sig hør og bør - ihvertfald i vores hjem. Det er lige så meget en tradition som vores pynt og den stil det bliver sat i - lige ud af Peter Fabers Højt for træets. Der er hjerter og kugler, klokker og engle, trommer og trompeter, flag og glimmer. Så er alt som det skal være!


Pynten er både (forholdsvis) ny - lametta guirlander og nogle hjerter og kugler fra de senere år, mange hjerter og kræmmerhuse fra vores børn var mindre, glaskugler fra Jette og jeg flyttede sammen, glaskugler og andet fra mit barndomshjem, papirengle og enkelte kugler fra min Fars barndomshjem og - ikke mindst - en samling gamle glasklokker hvor nogle er fra min Fars barndomshjem i 20'erne og nogle fra min Farfars - altså mere end 100 år gamle. Det gør vores juletræ til noget helt særligt at så mange generationer er repræsenteret.

En af de lidt mere specielle ting på vores træ er en lille trænisse vi købte i julebutikken i Rothenburg ob der Tauber da vi var der første gang med vores børn i 1989. Det var det rene eventyr at dykke ind i de fantastiske gange fyldt med julepynt i den gamle middealderby, midt i den sveddryppende sommervarme! Trænissen var det eneste vi turde prøve at få helt hjem i en bil tæt pakket med telt og alt det andet der skulle til på en improviseret ferietur til Norditalien. De fine glasting ville det have været en ren katastrofe at prøve at pakke ned.

Levende lys er et must på vores træ - vi havde træet tændt på årets sidste dag, og det skal tændes igen i aften på den første dag.

De gamle medier spiller endnu

I aller højeste grad endda. Forleden aften var det Panufnik's Fagotkoncert fra 1985 der kom i CD-spilleren. Jeg havde helt glemt at jeg har den skive, men det var et spændende genhør. Meget moderne, men også meget musikalsk musik (hvis ikke det lyder helt hen i vejret).
Igår aftes var det først en bredskuldret Schubert - hans Wanderer Fantasie - der fik lov. Den bliver jeg vist aldrig færdig med. Det er et godt stykke tid siden den sidst har været fremme - på et tidspunkt var jeg nødt til at rationere den lidt, for at den ikke skulle blive fladtrådt. Nu var den god frisk og fin igen.
Næste nummer på tallerkenen var en lidt ældre LP - hvis Shubert var bredskuldret kan man næsten kalde dette for Mozart til hest. Es-dur var det i hvert fald, men det kan jo dårligt heller være andet i en koncert skrevet for naturhorn. Det var 2 af Mozarts hornkoncerter i en dejlig traditionel indspilning med Neville Marriner og St.Martin-in-the-Fields, med Alan Civil som solist. De er fra et ældre Philips sæt på 4 LP'er med samtlige Mozarts blæser-koncerter. Altid en fornøjelse. Lydmæssigt har LP'en heller ikke noget at lade sig høre fra de øvrige formater. Anderledes, men med sine egne stærke sider. Jeg ved ikke hvad det er der gør forskellen, men mange gange lyder en CD som om det er et meget bredt, men ikke særligt (geometrisk) højt lydbillede, mens en LP giver et væsentligt højere lydbillede. Samtidigt kan gode LP'er også noget på dynamik området som de andre kan have svært ved at leve op til - eller er det bare nyere miks der er komprimeret kraftigere? - måske ud fra en tankegang om at musikken mere bliver brugt som lydtapet nu om stunder, hvor det tidligere var beregnet på at man satte sig og lyttede koncentreret?

Egentligt havde jeg regnet med at Beethovens 7.Symfoni (som jeg kun har på LP, med Wienerne og Carlos Kleiber - en DG indspilning fra 1976) skulle på tallerkenen. Tiden blev dog ikke til det, så serveringen må vente til i morgen.

USB DAC i praksis

Installation kan ikke være nemmere - det er jo et HiFi produkt. USB kabel fra PC til DAC, phono kabel fra DAC til forstærker (ja, der er rigtige RCA phono stik på DAC'en, ikke de sædvanlige mini-jack stik alle computer lyd-enheder ellers er så glade for). Tænd PC og forstærker og alt virker. Bemærk at der ikke engang skal strøm til DAC'en, den trækker sin strøm fra USB forbindelsen. Bare det at der ikke skal endnu en irriterende løs strømforsyning i sving, er en stor og velkommen ting.

I Windows XP bliver DAC'en genkendt som USB højttalere, og der skal ikke installeres drivere eller noget som helst andet - så nemt skal det være!

Lyden? - ren, glat, dynamisk, fra den dybeste bas til den højeste diskant - meget langt fra den lettere klemte og små-grynede/mudrede klang fra det integrerede AC97 lydsystem i den bærbare Acer. Ægte musik med en klang der ligger tæt på min Njoe Tjoeb modificerede CD-spillers rør bestykkede analog trin. Kort sagt en sand fornøjelse. Den fuldstændige fravær af støj og andre fremmedelementer (når kildematerialet er rent nok) gør at det er nemt at komme til at skrue en smule mere op end ellers.

Anmeldelsernes ord om lavt udgangsniveau fra EB-01 er ikke noget der har nogen betydning i mit setup. I forvejen har CD-spilleren og gramofonen ikke helt samme niveau. EB-01'en lægger sig nogenlunde mellem de to - bortset fra den tendens til at skrue lidt ekstra op der er en følge af den rene lyd.

Nu bliver det spændende at få gransket lidt mere i forskellene på standard lyd-systemet i Windows (gennem Kmixer) og ASIO drivernes fordele (som tidligere nævnt i TNT-Audios anmeldelse af Trend USB DAC'en). Jeg har installeret ASIO driverne, Winamp afspilleren og den plug-in til Winamp der tillader brugen af ASIO driverne. Det bliver holdt op mod iTunes afspilleren, der benytter standard lyddriverne. Her skal man så - for ikke at blande æbler og pærer unødigt - prøve at holde diskusionen om lyd-formater udenfor - MP3 med forskellige faste og variable bit-rater, Apples komprimerede og loss-less formater, FLAC, OVB, ren WAV osv. Der må noget systematik til. Mere om det (og links til kilder til drivere, plug-ins osv) senere.    

Microflygelet er ankommet

Det er da en fristende betegnelse ikke? - mere om de gode oplevelser imorgen!

Et avanceret lydkort...

... hedder en DAC når det skal være rigtigt godt. Og det er det. Jeg blev inspireret af TNT-Audio´s artikel om en USB DAC fra Trend. Det lød virkeligt spændende - at man ligefrem (specielt med de rigtige ASIO drivere og en dertil passende afspiller) skulle kunne få en lydkvalitet der ligger over hvad man kan få fra en god CD-afspiller havde jeg aldrig før hørt om. Finten er at de jitter-problemer der er indbygget i S/PDIF interfacet - og derfor i større eller mindre grad plager enhver traditionel CD-afspiller - overhovedet ikke eksisterer i det USB/DAC interface Burr-Brown har designet. Med en pris på 90$ var det jo heller ikke i det luftlag hvor kvalitetslyd plejer at befinde sig. Jeg gik på jagt host Trend og fandt også ud af at de har en forhandler i Europa, men de har tilsyneladende endnu ikke fået USB DAC'en. Derimod har de (omend udsolgt) den også meget interessante TA-10 Class-T forstærker  fra Trend, også til en fornuftig pris. Når der nu ikke er en forhandler med noget på lager i Europa, hvad gør man så? Jo, Trend henviser selv til deres forhandler Buyoyo i Hong-kong. De kalder sig selv verdens største shop for asiatiske DVD/VCD/CD - det tror jeg jeg kender én der vil finde interessant ;-). Det ser også ud til at de sælger til Europa - f.eks findes TA-10 forstærkeren i en udgave med Fransk/Europæisk strømstik. Jeg prøvede at bestille hos dem, men havnede i en obskur autorisation af Visa jeg ikke lige kunne få hoved og hale på - den nærmere forklaring var tilsyneladende på kinesisk.

Næste trin - der er vel andre der fremstiller USB DAC's? - lidt søgen førte til Silverstone der fremstiller EB01 USB DAC'en. Den kan man endda købe hos flere web-butikker herhjemme. Google fandt hurtigt en del anmeldelser - hvor de alvorligste kritikpunkter gik på at det "kun" er en stereo DAC - ingen surround lyd (men det er der heller ikke i vores musik anlæg), og at udgangsniveauet er så lavt at man har brug for en forstærker! - det er absolut ikke noget problem i vores anlæg - Exposure 2010'en gør det glimrende. Alle anmeldelser var enige om at lyden er glimrende - et stort skridt frem i forhold til integrerede lydkort. Samtidigt er designet langt mere HiFi-lignende end det sædvanlige computertilbehør. Absolut også en fordel til noget der skal stå i stuen. Altså var konklusionen klar - en bestilling afsted til www.enavia.com (dansk forhandler på trods af com-endelsen). Og de var hurtige, bestilling mandag eftermiddag og pakken kom med posten tirsdag! 

Nykøbing måtte vige..

... for en bedre middag med en pragtfuld hvid Valencay fra 2004 (håndimporteret i sommer - se eventuelt Feriebloggen). Desuden fik vi fod på en hel del ønskesedler via diverse netbutikker - herligt at få det på plads.

For ikke at svigte Mozart helt havde jeg fundet Gran Partita frem og hørte den på vej til arbejde. Det er skøn musik - har alt hvad der er Mozart - drøm, poesi, drama, humor.

Herlig aften

Det var en dejlig koncert - og i en skøn gammel - 122 år - sal. Programmet var ændret lidt i forhold til hvad jeg læste igår. I stedet for Prokofieff's sonate for to violiner, fik vi Bachs koncert for 2 violiner i d-mol (BWV 1043). Det var bestemt ikke noget dårligt bytte. De 3 Bach koncerter klang godt og levende i den gamle sal der er helt i træ og med et passende højt loft. En kort og ret tør efterklang gav en fin klarhed i lyden. Og de gode Sjællændere spillede med fryd og entusiasme.

Schnittkes Concerto grosso har jeg som sagt ikke hørt før, men den er bestemt værd at lytte til. Besætningen - 2 violiner, cembalo, præpareret klaver og strygeorkester - er jo ikke ligefrem almindelig. Med årgang 1977 er stilen også ganske anderledes end hos Bach. Navnligt det præparerede klaver, der kun blev brugt i starten af første sats og i slutningen af den sidste - 6. - sats er noget for sig. Nærmest en kombination af et frø-klaver og en dyb og magtfuld nederste oktav på klaveret, med ekstra forstærkning. Det gav en meget god og speciel virkning, der passer fint i den sammenstilling af barokt og moderne tonesprog der er så karakteristisk for koncerten. Kombinationen af små indfald i kontrasterende stil fra enkelte instrumenter, på tværs af hvad resten af orkesteret foretager sig, fik mig ind imellem til at tænke på både Mahler og Carl Nielsen. Hvad jeg mener - jo et cembalo der begynder på en værtshus tango midt i det hele, eller en soloviolin der kaster sig ud i hvad der nærmest minder om en parodi på en billig zigeuner primas udfoldelser ved bordet i en turistrestaurent!

Det præparerede klaver kan også minde lidt om den forstærkede cello i Schnittkes 1.cellokoncert. Det samme gjorde det meget lange og meget gribende crescendo i 5.satsen, hvor både lydstyrke og tonehøjde stiger og stiger til det lige pludseligt bliver brudt.

Det var en skøn aften - var der forresten ikke noget om at Sjællændernes blæsere giver koncert i Nykøbing i morgen aften? Jo! - Blæsersymfoni nr 2 af Richard Strauss og Mozarts Gran Partita for 13 blæsere.  Fristende! - nu må vi se hvornår jeg kommer hjem, og om der er flere billetter.

Nok gamle bånd og anden dåsemusik!

For en lille tid i hvert fald. Imorgen aften er der koncert - Solistiske Strygere -med Sjællands Symfoniorkester paa Vallekilde Højskole (ikke så forfærdeligt langt herfra). De spiller 2 violinkoncerter af Bach, Prokofieff's Sonate for 2 violiner og Schnittke's Concerto grosso nr 1. Det glæder jeg mig utroligt til, det er meget længe siden jeg sidst har hørt levende musik.

Inspireret af udsigten måtte der lige et par af Bach's violinkoncerter på CD-spilleren da dagens arbejde var slut - dem går man aldrig fejl af, selvom det var en noget anonym indspilning med et ikke særligt kendt hollandsk orkester på en skive fra en "Masser af Bach på 40 cd'er"-kasse. Jeg har ikke hørt Schnittke's Concerto grosso før - jeg kender kun hans cellokoncert, et stort, intenst og pragtfuldt stykke. Længe siden jeg har hørt det sidst, men det står stærkt i hukommelsen. Prokofieff's sonate er også ny for mig - det bliver vist en spændende aften imorgen.

Det hjalp!

Efter et par gange spolen frem og tilbage er det lykkes at få 1.sats af Das Lied von der Erde spillet over, og anden sats - Der Einsame in Herbst - er nu igang. Der er meget længe siden jeg har hørt den sidst - der er en utrolig ro og tidløs - udenfor alting - stemning over denne musik.

Overspilning af gamle kasetter

Det er tydeligt ved at være sidste øjeblik at få overført de gamle kasettebånd. Jeg har allerede været ude for to bånd der bare stopper midt i afspilningen. Det ene så grelt at det ikke engang kan spoles forbi stedet. Jeg må til at spole båndene igennem et par gange, inden jeg begynder at overspille dem igen.

Seneste produktion er et DG bånd med adagio'en fra Mahlers 10.symfoni (med det Bayerske Radiosymfoniorkester og Rafael Kubelik), sammen med Das Lied von der Erde (med Concertgebouw og Eugen Jochum samt Nan Merriman, mezzo og Ernst Haefliger, tenor). Adagio'en kom fint over, men midt i første sats af Das Lied von der Erde - Das Trinklied von Jammer der Erde - lød der et klonk og båndet vendte. Det var ikke just meningen. Det var så sent på aftenen at det fik lov at vente til næste ombæring. Før det var et bånd med uddrag (arier og kor) af Haydns oratorie Skabelsen kommet i kassen uden problemer - dejlig musik!.

På mit sidste togt til en af computerpusherne - i dette tilfælde Computercity i Glostrup - faldt jeg over et program "Magix Audio Cleaning Lab v 10 deluxe" der hævder at være værktøjet til at lette overspilning af såvel LP'er som kasettebånd til MP3. Til den meget overkommelige pris af 49 kr - endda inclusive et mini-jack til phono kabel og en stor jack til phono adapter - kunne jeg ikke lade det ligge. Det viser sig at være den forrige udgave (der er kommet en 11'er med et par effektfiltre mere) af et glimrende tysk program (med engelsk brugerflade) fra www.magix.com. Det forsøger blandt andet (med vekslende held - det er lidt overentusiastisk omkring pauserne hos Mahler) at dele optagelsen op i spor. Det er dog ganske let at fjerne de spormarkeringer der ikke hører hjemme - og eventuelt sætte nye selv. Programmets hovedfunktion er at brænde normale CD'er med det overspillede materiale, men det kan også sagtens konvertere til MP3 som er det jeg har brug for for tiden. Med den pris kan det kun anbefales.

Sammen med programmet får man endda også Magix Music Manager, som dels er en udmærket afspiller, men som også kan editere MP3 tags på nem og enkel vis.