Juletræet

Juletræet blev pyntet lillejuleaftensdag - til tonerne af Händels Mesias som det sig hør og bør - ihvertfald i vores hjem. Det er lige så meget en tradition som vores pynt og den stil det bliver sat i - lige ud af Peter Fabers Højt for træets. Der er hjerter og kugler, klokker og engle, trommer og trompeter, flag og glimmer. Så er alt som det skal være!


Pynten er både (forholdsvis) ny - lametta guirlander og nogle hjerter og kugler fra de senere år, mange hjerter og kræmmerhuse fra vores børn var mindre, glaskugler fra Jette og jeg flyttede sammen, glaskugler og andet fra mit barndomshjem, papirengle og enkelte kugler fra min Fars barndomshjem og - ikke mindst - en samling gamle glasklokker hvor nogle er fra min Fars barndomshjem i 20'erne og nogle fra min Farfars - altså mere end 100 år gamle. Det gør vores juletræ til noget helt særligt at så mange generationer er repræsenteret.

En af de lidt mere specielle ting på vores træ er en lille trænisse vi købte i julebutikken i Rothenburg ob der Tauber da vi var der første gang med vores børn i 1989. Det var det rene eventyr at dykke ind i de fantastiske gange fyldt med julepynt i den gamle middealderby, midt i den sveddryppende sommervarme! Trænissen var det eneste vi turde prøve at få helt hjem i en bil tæt pakket med telt og alt det andet der skulle til på en improviseret ferietur til Norditalien. De fine glasting ville det have været en ren katastrofe at prøve at pakke ned.

Levende lys er et must på vores træ - vi havde træet tændt på årets sidste dag, og det skal tændes igen i aften på den første dag.

De gamle medier spiller endnu

I aller højeste grad endda. Forleden aften var det Panufnik's Fagotkoncert fra 1985 der kom i CD-spilleren. Jeg havde helt glemt at jeg har den skive, men det var et spændende genhør. Meget moderne, men også meget musikalsk musik (hvis ikke det lyder helt hen i vejret).
Igår aftes var det først en bredskuldret Schubert - hans Wanderer Fantasie - der fik lov. Den bliver jeg vist aldrig færdig med. Det er et godt stykke tid siden den sidst har været fremme - på et tidspunkt var jeg nødt til at rationere den lidt, for at den ikke skulle blive fladtrådt. Nu var den god frisk og fin igen.
Næste nummer på tallerkenen var en lidt ældre LP - hvis Shubert var bredskuldret kan man næsten kalde dette for Mozart til hest. Es-dur var det i hvert fald, men det kan jo dårligt heller være andet i en koncert skrevet for naturhorn. Det var 2 af Mozarts hornkoncerter i en dejlig traditionel indspilning med Neville Marriner og St.Martin-in-the-Fields, med Alan Civil som solist. De er fra et ældre Philips sæt på 4 LP'er med samtlige Mozarts blæser-koncerter. Altid en fornøjelse. Lydmæssigt har LP'en heller ikke noget at lade sig høre fra de øvrige formater. Anderledes, men med sine egne stærke sider. Jeg ved ikke hvad det er der gør forskellen, men mange gange lyder en CD som om det er et meget bredt, men ikke særligt (geometrisk) højt lydbillede, mens en LP giver et væsentligt højere lydbillede. Samtidigt kan gode LP'er også noget på dynamik området som de andre kan have svært ved at leve op til - eller er det bare nyere miks der er komprimeret kraftigere? - måske ud fra en tankegang om at musikken mere bliver brugt som lydtapet nu om stunder, hvor det tidligere var beregnet på at man satte sig og lyttede koncentreret?

Egentligt havde jeg regnet med at Beethovens 7.Symfoni (som jeg kun har på LP, med Wienerne og Carlos Kleiber - en DG indspilning fra 1976) skulle på tallerkenen. Tiden blev dog ikke til det, så serveringen må vente til i morgen.

USB DAC i praksis

Installation kan ikke være nemmere - det er jo et HiFi produkt. USB kabel fra PC til DAC, phono kabel fra DAC til forstærker (ja, der er rigtige RCA phono stik på DAC'en, ikke de sædvanlige mini-jack stik alle computer lyd-enheder ellers er så glade for). Tænd PC og forstærker og alt virker. Bemærk at der ikke engang skal strøm til DAC'en, den trækker sin strøm fra USB forbindelsen. Bare det at der ikke skal endnu en irriterende løs strømforsyning i sving, er en stor og velkommen ting.

I Windows XP bliver DAC'en genkendt som USB højttalere, og der skal ikke installeres drivere eller noget som helst andet - så nemt skal det være!

Lyden? - ren, glat, dynamisk, fra den dybeste bas til den højeste diskant - meget langt fra den lettere klemte og små-grynede/mudrede klang fra det integrerede AC97 lydsystem i den bærbare Acer. Ægte musik med en klang der ligger tæt på min Njoe Tjoeb modificerede CD-spillers rør bestykkede analog trin. Kort sagt en sand fornøjelse. Den fuldstændige fravær af støj og andre fremmedelementer (når kildematerialet er rent nok) gør at det er nemt at komme til at skrue en smule mere op end ellers.

Anmeldelsernes ord om lavt udgangsniveau fra EB-01 er ikke noget der har nogen betydning i mit setup. I forvejen har CD-spilleren og gramofonen ikke helt samme niveau. EB-01'en lægger sig nogenlunde mellem de to - bortset fra den tendens til at skrue lidt ekstra op der er en følge af den rene lyd.

Nu bliver det spændende at få gransket lidt mere i forskellene på standard lyd-systemet i Windows (gennem Kmixer) og ASIO drivernes fordele (som tidligere nævnt i TNT-Audios anmeldelse af Trend USB DAC'en). Jeg har installeret ASIO driverne, Winamp afspilleren og den plug-in til Winamp der tillader brugen af ASIO driverne. Det bliver holdt op mod iTunes afspilleren, der benytter standard lyddriverne. Her skal man så - for ikke at blande æbler og pærer unødigt - prøve at holde diskusionen om lyd-formater udenfor - MP3 med forskellige faste og variable bit-rater, Apples komprimerede og loss-less formater, FLAC, OVB, ren WAV osv. Der må noget systematik til. Mere om det (og links til kilder til drivere, plug-ins osv) senere.    

Microflygelet er ankommet

Det er da en fristende betegnelse ikke? - mere om de gode oplevelser imorgen!

Et avanceret lydkort...

... hedder en DAC når det skal være rigtigt godt. Og det er det. Jeg blev inspireret af TNT-Audio´s artikel om en USB DAC fra Trend. Det lød virkeligt spændende - at man ligefrem (specielt med de rigtige ASIO drivere og en dertil passende afspiller) skulle kunne få en lydkvalitet der ligger over hvad man kan få fra en god CD-afspiller havde jeg aldrig før hørt om. Finten er at de jitter-problemer der er indbygget i S/PDIF interfacet - og derfor i større eller mindre grad plager enhver traditionel CD-afspiller - overhovedet ikke eksisterer i det USB/DAC interface Burr-Brown har designet. Med en pris på 90$ var det jo heller ikke i det luftlag hvor kvalitetslyd plejer at befinde sig. Jeg gik på jagt host Trend og fandt også ud af at de har en forhandler i Europa, men de har tilsyneladende endnu ikke fået USB DAC'en. Derimod har de (omend udsolgt) den også meget interessante TA-10 Class-T forstærker  fra Trend, også til en fornuftig pris. Når der nu ikke er en forhandler med noget på lager i Europa, hvad gør man så? Jo, Trend henviser selv til deres forhandler Buyoyo i Hong-kong. De kalder sig selv verdens største shop for asiatiske DVD/VCD/CD - det tror jeg jeg kender én der vil finde interessant ;-). Det ser også ud til at de sælger til Europa - f.eks findes TA-10 forstærkeren i en udgave med Fransk/Europæisk strømstik. Jeg prøvede at bestille hos dem, men havnede i en obskur autorisation af Visa jeg ikke lige kunne få hoved og hale på - den nærmere forklaring var tilsyneladende på kinesisk.

Næste trin - der er vel andre der fremstiller USB DAC's? - lidt søgen førte til Silverstone der fremstiller EB01 USB DAC'en. Den kan man endda købe hos flere web-butikker herhjemme. Google fandt hurtigt en del anmeldelser - hvor de alvorligste kritikpunkter gik på at det "kun" er en stereo DAC - ingen surround lyd (men det er der heller ikke i vores musik anlæg), og at udgangsniveauet er så lavt at man har brug for en forstærker! - det er absolut ikke noget problem i vores anlæg - Exposure 2010'en gør det glimrende. Alle anmeldelser var enige om at lyden er glimrende - et stort skridt frem i forhold til integrerede lydkort. Samtidigt er designet langt mere HiFi-lignende end det sædvanlige computertilbehør. Absolut også en fordel til noget der skal stå i stuen. Altså var konklusionen klar - en bestilling afsted til www.enavia.com (dansk forhandler på trods af com-endelsen). Og de var hurtige, bestilling mandag eftermiddag og pakken kom med posten tirsdag! 

Nykøbing måtte vige..

... for en bedre middag med en pragtfuld hvid Valencay fra 2004 (håndimporteret i sommer - se eventuelt Feriebloggen). Desuden fik vi fod på en hel del ønskesedler via diverse netbutikker - herligt at få det på plads.

For ikke at svigte Mozart helt havde jeg fundet Gran Partita frem og hørte den på vej til arbejde. Det er skøn musik - har alt hvad der er Mozart - drøm, poesi, drama, humor.

Herlig aften

Det var en dejlig koncert - og i en skøn gammel - 122 år - sal. Programmet var ændret lidt i forhold til hvad jeg læste igår. I stedet for Prokofieff's sonate for to violiner, fik vi Bachs koncert for 2 violiner i d-mol (BWV 1043). Det var bestemt ikke noget dårligt bytte. De 3 Bach koncerter klang godt og levende i den gamle sal der er helt i træ og med et passende højt loft. En kort og ret tør efterklang gav en fin klarhed i lyden. Og de gode Sjællændere spillede med fryd og entusiasme.

Schnittkes Concerto grosso har jeg som sagt ikke hørt før, men den er bestemt værd at lytte til. Besætningen - 2 violiner, cembalo, præpareret klaver og strygeorkester - er jo ikke ligefrem almindelig. Med årgang 1977 er stilen også ganske anderledes end hos Bach. Navnligt det præparerede klaver, der kun blev brugt i starten af første sats og i slutningen af den sidste - 6. - sats er noget for sig. Nærmest en kombination af et frø-klaver og en dyb og magtfuld nederste oktav på klaveret, med ekstra forstærkning. Det gav en meget god og speciel virkning, der passer fint i den sammenstilling af barokt og moderne tonesprog der er så karakteristisk for koncerten. Kombinationen af små indfald i kontrasterende stil fra enkelte instrumenter, på tværs af hvad resten af orkesteret foretager sig, fik mig ind imellem til at tænke på både Mahler og Carl Nielsen. Hvad jeg mener - jo et cembalo der begynder på en værtshus tango midt i det hele, eller en soloviolin der kaster sig ud i hvad der nærmest minder om en parodi på en billig zigeuner primas udfoldelser ved bordet i en turistrestaurent!

Det præparerede klaver kan også minde lidt om den forstærkede cello i Schnittkes 1.cellokoncert. Det samme gjorde det meget lange og meget gribende crescendo i 5.satsen, hvor både lydstyrke og tonehøjde stiger og stiger til det lige pludseligt bliver brudt.

Det var en skøn aften - var der forresten ikke noget om at Sjællændernes blæsere giver koncert i Nykøbing i morgen aften? Jo! - Blæsersymfoni nr 2 af Richard Strauss og Mozarts Gran Partita for 13 blæsere.  Fristende! - nu må vi se hvornår jeg kommer hjem, og om der er flere billetter.

Nok gamle bånd og anden dåsemusik!

For en lille tid i hvert fald. Imorgen aften er der koncert - Solistiske Strygere -med Sjællands Symfoniorkester paa Vallekilde Højskole (ikke så forfærdeligt langt herfra). De spiller 2 violinkoncerter af Bach, Prokofieff's Sonate for 2 violiner og Schnittke's Concerto grosso nr 1. Det glæder jeg mig utroligt til, det er meget længe siden jeg sidst har hørt levende musik.

Inspireret af udsigten måtte der lige et par af Bach's violinkoncerter på CD-spilleren da dagens arbejde var slut - dem går man aldrig fejl af, selvom det var en noget anonym indspilning med et ikke særligt kendt hollandsk orkester på en skive fra en "Masser af Bach på 40 cd'er"-kasse. Jeg har ikke hørt Schnittke's Concerto grosso før - jeg kender kun hans cellokoncert, et stort, intenst og pragtfuldt stykke. Længe siden jeg har hørt det sidst, men det står stærkt i hukommelsen. Prokofieff's sonate er også ny for mig - det bliver vist en spændende aften imorgen.

Det hjalp!

Efter et par gange spolen frem og tilbage er det lykkes at få 1.sats af Das Lied von der Erde spillet over, og anden sats - Der Einsame in Herbst - er nu igang. Der er meget længe siden jeg har hørt den sidst - der er en utrolig ro og tidløs - udenfor alting - stemning over denne musik.

Overspilning af gamle kasetter

Det er tydeligt ved at være sidste øjeblik at få overført de gamle kasettebånd. Jeg har allerede været ude for to bånd der bare stopper midt i afspilningen. Det ene så grelt at det ikke engang kan spoles forbi stedet. Jeg må til at spole båndene igennem et par gange, inden jeg begynder at overspille dem igen.

Seneste produktion er et DG bånd med adagio'en fra Mahlers 10.symfoni (med det Bayerske Radiosymfoniorkester og Rafael Kubelik), sammen med Das Lied von der Erde (med Concertgebouw og Eugen Jochum samt Nan Merriman, mezzo og Ernst Haefliger, tenor). Adagio'en kom fint over, men midt i første sats af Das Lied von der Erde - Das Trinklied von Jammer der Erde - lød der et klonk og båndet vendte. Det var ikke just meningen. Det var så sent på aftenen at det fik lov at vente til næste ombæring. Før det var et bånd med uddrag (arier og kor) af Haydns oratorie Skabelsen kommet i kassen uden problemer - dejlig musik!.

På mit sidste togt til en af computerpusherne - i dette tilfælde Computercity i Glostrup - faldt jeg over et program "Magix Audio Cleaning Lab v 10 deluxe" der hævder at være værktøjet til at lette overspilning af såvel LP'er som kasettebånd til MP3. Til den meget overkommelige pris af 49 kr - endda inclusive et mini-jack til phono kabel og en stor jack til phono adapter - kunne jeg ikke lade det ligge. Det viser sig at være den forrige udgave (der er kommet en 11'er med et par effektfiltre mere) af et glimrende tysk program (med engelsk brugerflade) fra www.magix.com. Det forsøger blandt andet (med vekslende held - det er lidt overentusiastisk omkring pauserne hos Mahler) at dele optagelsen op i spor. Det er dog ganske let at fjerne de spormarkeringer der ikke hører hjemme - og eventuelt sætte nye selv. Programmets hovedfunktion er at brænde normale CD'er med det overspillede materiale, men det kan også sagtens konvertere til MP3 som er det jeg har brug for for tiden. Med den pris kan det kun anbefales.

Sammen med programmet får man endda også Magix Music Manager, som dels er en udmærket afspiller, men som også kan editere MP3 tags på nem og enkel vis.

Lidt mere teknik

Nu er nettet opgraderet til 54 Mbps og det gavner. Der er dog stadig af og til et uforklarligt udfald, lige som musikken spiller. Det skal der forskes noget mere i. Men ellers er det ren musik!

Teknisk set

Teknisk set er der sket lidt siden sidst. Først og fremmest er min Nex LanShare disk ankommet, og den virker bare så det er en fryd. Fysisk føles den tung og gedigen, softwaren var nem at installere og fungerede med det samme. Første trin var naturligvis at få den til at køre fra den stationære pc, via switchen, det gik enkelt. Næste - og rigtigt spændende trin - var at lægge driverne på den bærbare og koble trådløst op - lige så enkelt. Det fungere også glimrende. Endda på et langsomt 802.11b net, hvor manualen ellers (stærkt) anbefaler 802.11g for problemløs brug. De 11 Mbps er i underkanten, 54 Mbps væsentligt mere passende. Musikfiler streamer upåklageligt til den bærbare i stuen og derfra til Exposure'en - også når pc'en i arbejdsværelset er slukket.

Tags til MP3 filerne har jeg fundet 2 måde at klare. Dels kan iTunes (forrygende program!) nemt opdatere dem via Info funktionen for hver fil. Skal det gå lidt mere systematisk for sig er ID3-Tag også et glimrende (Open Source) program.

Det funker!

Det fungerer fint - Nero Wave Editor til optagelse - gemmes i .WAV format og derefter konvertering til MP3 med open source programmet CDex. Det tager dog sin tid, et kassettebånd tager nu den tid det tager og så skal der "klippes op" i de enkelte satser og værker. En ting jeg ikke har fået fod på endnu er hvordan jeg tilføjer ID3 tags med CDex - det må der ses noget mere på.

I aftes og i dag er Dvoraks 8. og 9.symfoni kørt ind i et par dejlige indspilninger med Wienerne og Lorin Mazel (også DG og fra 1982). Lige nu er Haydn's Appónyi kvartetter (opus 71 nr 1 til 3) på vej gennem systemet. Jeg måtte opgive et par af Beethovens klaversonater - båndet ville pludseligt ikke køre den ene vej. Tja, 20 år gamle kassetter bliver jo ikke ligefrem mere pålidelige end de nogensinde har været!

MP3?

Det har været en lang sommer og efterår (foreløbigt - efteråret er som bekendt langt fra slut endnu) uden mange musikskriblerier. Lidt musiklytten er det da blevet til, men ikke så meget. Det har mere stået på ferierejser, udendørsliv og feriedagbøger. Vi havde dog stor glæde af vores MP3 kapable radio der blev installeret (sammen med faste højttalere) i campingvognen før ferien - langt mere praktisk og med meget bedre lyd end vi havde på påsketuren med bærbar pc og løse højttalere.

Nu er det musiktid igen!

Jeg har længe gået rundt om MP3 som musikmedie uden rigtigt at kunne finde ud af hvad jeg skulle bruge det til. Med en middelsvær samling af såvel LP'er som CD'er - og en musiksmag der for 97% vedkommende er klassisk, er MP3 ikke helt så oplagt et format som for der har en mere samtidig musiksmag. Som temmelig computerorienteret har det egentligt irriteret mig lidt - teknisk set er det interessant, tanken om en server med musik er heller ikke dum, men jeg har ikke rigtigt set mig som en der køber filer på nettet i stedet for CD'er. Samtidigt kan jeg heller ikke helt forestille mig at kvaliteten kan blive den samme fra et - mere eller mindre tilfældigt - lydkort, som den jeg får fra min special modificerede (også kaldet nørdede!) CD-spiller med rør-udgangstrin osv.

Nu tror jeg dog jeg har fundet noget fornuftigt at bruge teknikken til. Der ligger en hel del både købte og hjemmeindspillede kassettebånd på hylden her i arbejdsværelset. Kassettespilleren har dog også været forvist fra stuens anlæg i årevis og efter der er kommet CD-spiler i bilen (for mere end 4 år siden) har jeg faktisk ikke fået hørt noget af den musik. Så er tanken nærliggende (da jeg først fik den!) at her er der noget fornuftigt at lægge over i MP3 filer.

Min første tanke var at bruge Windows Media Player - men som navnet også siger er det en player - den kan rippe CD'er, men ikke optage fra linie indgangen. Windows Sound Recorder er heller ikke beregnet til dette formål - bare en lille ting som at den kun kan optage maks 60 sekunder af gangen lukker hurtigt det bal. Efter lidt roden rundt på computeren fandt jeg frem til at mit CD-brænder program Nero faktisk har en glimrende Nero Wave Editor (NWE) der er som skabt til at overspille og editere filer fra lydkortets linieindgang. Med et mini-jack til RCA kabel blev kassettespilleren forbundet til pc'en og så igang. Næste udfordring var at få reguleret indspilningsniveauet - i første færd klippede det lystigt, og man kan ikke regulere noget i NWE. Nå, via kontrol panelet (og lidt Googling må jeg indrømme) fandt jeg frem til Recording Controls - her kan man stille niveauet, og i mit tilfælde skal det ned omkring 20% eller så.

Lige nu er Brahms violinkoncert i en indspilning fra 1982 (på DG) med Wiener Philharmonikerne, Gideon Kremer som solist og Bernstein som dirigent på vej ned på harddisken. Det bliver spændende at høre den på stuens anlæg (via den bærbare pc og trådløs adgang til filen på den stationære pc i arbejdsværelset).

Et andet problem er jo at det ikke er smart at skulle have to pc'er kørende for at høre et stykke musik. Det er der dog også (delvist!) råd for. Jeg har netop bestilt en Nex LANShare harddisk (250 GB) der kan kobles på lokalnettet. Ved at lægge musik filerne på den opnår jeg 2 ting - dels bliver den stationære pc's efterhånden ret overbefolkede harddisk ikke fyldt ud over randen, dels behøver den pc ikke at være tændt for at den bærbare kan komme til filerne.

Det andet problem - at en bærbar pc er både upraktisk og ikke specielt dekorativ ved siden af stereo'en - må vente til en anden gang med en løsning. Nu skal der først og fremmest (over)spilles musik!

Feriemusik - det spiller

Med en indbygningsboks til autoradio (fra DCT - part nummer 1873000) og to stykker 9 mm bøgetræ til at løfte boksen op til forkanten på hylden, kom radioen på plads idag. Det interessante spørgsmål var hvordan jeg fik gjort radion fast på hylden. Løsningen er (og jeg håber det bliver ved med at være) 4 striber velcro. Lidt bøvlet at få en hæftepistol ind, men det gik.

Antennen er løst med ca en meter almindelig ledning, proppet fast i hullet til antennestikket med en tændstik - indtil jeg får fat i et mere reglementeret stik. Ledningen går op i overskabet og hen langs loftet øverste på væggen. Fastgørelse? - gaffatape i tynde strimler. Det virker glimrende, alle 4 DR-kanaler, 100FM og Energy går klart igennem.

Der kommer billeder senere.

Feriemusik (anlæg)

På vores påskeferie til Alsace (se Feriebloggen) i år havde vi stor glæde af at have en flok MP3 filer på den bærbare pc, med lyd ud over de medbragte pc-højttalere. Det var lidt bøvlet med alle ledningerne på kryds og tværs i campingvognen, men Mozart eller Patsy Cline på en regnvejrsdag var det hele værd. Det gav smag for noget nemmere og bedre integreret. Løsningen er blevet en autoradio til en fornuftig pris, i en udgave der både kan spille CD'er og MP3 filer fra enten CD-Rom, USB stick eller SD-kort. Samtidigt kan den køre direkte på campingvognens batteri (pc-en skal helst have 230V, dens batteri kan kun holde ca en time og pc-højttalerne skal have 230V for at fungere). Den anden halvdel af løsningen er et par auto-højttalere (nej, ikke ren HiFi - men mindre kan også gøre det. Ganske vist har jeg da tænkt lidt på hvor stort et kabinet et par af de mindre Fostex enheder egentligt har brug for, og hvor man kunne integrere det? - og så kunne en T-amp jo nok køre ganske fornuftigt med et 110 AH batteri som strømforsyning ;-) ).

I LMC'en er der ved rundsiddegruppen et par glimrende hjørner, med en solid, men aftagelig bundplade. Den helt rigtige placering af højttalerne. Der var blot den lille hage ved det, at der 2 cm længere oppe sad en plade på tværs, lige hvor magneten på højttalerenheden rager 4 cm op. Og denne plade kan ikke afmonteres. Frem med en hånddrevet stiksav, og resultatet blev ganske brugbart.

Højttalerne blev monteret i hver sin hjørneplade, og det ser da faktisk ud til at det har været meningen hele tiden?

Så langt så godt. Ledningerne blev trukket til ca den hylde (over bogskabet, for de indviede) hvor radioen skal placeres, og det er tid til den første test - med en radio der blot ligger på hylden, ledninger med rigeligt slack og Figaros Bryllup i cd-spilleren. Det lyder rigtigt godt! Nu skal vi have fundet en boks til montering af radioen. Vi havde først tænkt på at lave en selv, men 19 mm MDF er alt for kluntet. I stedet skal vi se om ikke vi kan finde en fornuftig monteringsboks - DCT har f.eks en der ser god ud, så er det bare med at finde en forhandler der har den, eller relativt hurtigt kan skaffe den.

Så mangler der bare en antenne. En mulighed er en forbindelse til den antenne vi får monteret på vognen, men jeg vil dog først lige prøve om ikke det fif jeg læste et sted - en meter ledning i et overskab - kan bruges. Imorgen!

Field og Bernstein

John Fields klaverkoncert nr 3 er i den nye udgave (se nedenfor) spillet på Fortepiano. Det er muligvis meget historisk korrekt, men også noget tyndbenet i forhold til et flygel. Når resten af orkesteret er i fuld moderne størrelse bliver balancen lidt - vredet? Ellers er det en glimrende opførelse, hvor de har taget en af Fields nocturner med som 2.sats - en ting han efter sigende ofte selv gjorde, når han opførte sine koncerter. Det virker glimrende.

Som partner til Beethovens violinkoncert, på pladen med Hilary Hahn, ligger Bernsteins serenade for violin, strygere, harpe og slagtøj. Den er meget spændende, nu har jeg hørt den 2 gange, og den bliver stadig bedre. Det kan kun være beskedenhed, og måske det større antal satser?, der gør at Bernstein ikke selv indrømmer at det er en violinkoncert. Nå, bare vi andre ved det er en violinkoncert, så gør det jo heller ikke noget.

Serenaden starter meget blidt og lyrisk, men efterhånden som Bernstein fyrer op, kommer jeg til at tænke på Bartok (Koncert for orkester f.eks) og Janacek (Harry Janosh suiten) - det er forresten meget længe siden jeg har hørt nogen af dem? Det er dog umiskendeligt Bernstein. Der er både tydeligt amerikanske ting (dog ikke så meget stetson hat som hos Copland) og i sidste sats umiskendelig jazz - specielt i de knipsede kontrabasser. Helt bestemt værd at høre - også adskillige gange mere. På et eller andet tidspunkt må det da lykkes at finde harpen? - jeg har ikke fundet den endnu, hverken som solo eller i tutti. For mig lyder alt pizzicato som om det er fra strygere, der er ikke den klang af ressonansbund og de øvrige strenge, der ellers karakteriserer harpen, at finde nogen steder.

Nyt fra pladepusheren

Idag var der en ny forsyning fra min gode plade-pusher (Classico Klubben). Beethovens violinkoncert med grøn-øjede Hilary Hahn har allerede været en tur i cd-spilleren. Hendes fløjlsbløde tone er helt rigtig og får denne koncert, der ellers har været gemt noget af vejen i min glemmebog i meget lang tid, til at leve med fuld styrke igen (i en indspilning med Igor Oistrakh og Wiener Philharmonikerne dirigeret af David Oistrakh var det en af de allerførste plader min far og jeg hørte på vores første grammofon hjemme - sammen med Beethovens 2 violin romancer indledte den en lang periode med Beethoven, der førte til et mætningspunkt).

Af andre godter kan nævnes Field's klaverkoncerter nr 2 og 3, 3 af Haydns strygekvartetter fra opus 76 og en plade med klaverstykker af Mozart og hans elev Hummel. Alt sammen ting jeg glæder mig meget til at høre.

På det sidste er Peter Olufsen også begyndt at sælge bøger. Jeg kunne ikke lade A Century of Recorded Music af Timothy Day ligge. Som titlen siger er det et forsøg på at skrive musikindspilningernes historie, fra de første fonografvalser og papirruller til selvspillende klaverer fra 1880'erne og frem til 2000. Jeg er begyndt og det er spændende læsning. Det er fascinerende så mange af de store navne der selv har indspillet, enten på de første akustiske optagelser, eller på ruller til selvspillende klaverer (både Elgar, Mahler, Busoni og Brahms selv kender man optagelser med).

Haydn Symfonier

Dem har man jo hørt mange af. Men han skrev endnu flere!

Nr 1 til 5 havde jeg ikke hørt før, men da boghandleren havde dem stående på disken på en ny (?) Naxos CD med et finsk orkester i lørdags, så måtte de jo prøves. De kom med i bilen her til morgen - absolut værd at lytte til. De skal have en tur på den hjemlige CD-spiller snart. Måske skulle de også lige med over på den bærbare, så de kan komme med på ferie?

Guldkorn eller raritet?

Begge dele! Efter højdepunktet hos Händel og udklingning hos Haydn (Skabelsen og Årstiderne) er det småt med oratorier fra 1800-tallet og fremefter. En af de få undtagelser (som jeg er faldet over) finder man - af alle steder - hos ærkeromantikeren Schumann.

I skatkammeret (= hylderne med LP'er) står der to. Der Rose Pilgerfahrt og Das Paradies und die Peri. Begge er indspilninger fra den korte overgang hvor SQ quadrofoni var det helt hotte (hvad blev der forøvrigt af det?). I aftes fik jeg hørt en enkelt side af Der Rose Pilgerfahrt (Op 112 fra 1851) - et hyperromantisk oratorie for solostemmer, kor og orkester. Det er ren fryd - et kæmpestort og meget dybt lydbillede fyldt med skønne solister og et perfekt optaget orkester (fra Düsseldorf - ikke et man ellers hører meget til?).