TQWT - de næste skridt

Dagens puslerier har fået den skrå plade i øverste bøjning på plads. Jeg eksperimenterede først med lidt glasuld i den første tredjedel af hornet. Det havde ikke så stor virkning som jeg havde ventet - nu må vi se om den skrå plade gavner? Med dæmpningen tror jeg dog ikke der kommer noget særligt over basområdet ud gennem hornet længere.

Nu har jeg også fået lavet tilslutningsterminaler - simpelt: maskinskruer ud gennem bagvægen, 2 møtrikker til at spænde kabler med spadestik under. Samtidigt er der kommet en ordentlig dimension ledning til fra enheden til terminalerne indvendigt i hornet.

Når limen til den skrå plade er nogenlunde tør, skal der lyttes igen! Nr 2 begynder jeg forhåbentligt på imorgen aften.

TQWT - nr 1 spiller

Igår sidst på aftenen kom jeg så langt med den første højttaler at den fik lov at spille musik for første gang. Det indledende indtryk er at der er hul igennem. Ren og ubesværet lyd. Lidt til den lyse side, men der er heller ikke hverken dæmpning eller den skrå plade der skal jævne bøjningen ud op mod top og bagplade. Samtidigt hænger ledningen også bare ud gennem porten forneden.

Men, men, men - det virker! Princippet med den løse ekstra baffel til højttalerenheden der skal monteres bagfra fungerer også. Jeg har slået nogle "møtrik-ankre" i forborede huller, således at ankrene sidder på indersiden af forpladen. Dermed kan den løse baffel skrues på med maskinskruer, det gør det nemt at skifte og eksperimentere. Med tætningsliste både bag den løse plade, og hele vejen rundt langs den sidste side (der bliver holdt på plads med 4 skruetvinger - jeg har ikke fået boret til skruer endnu) er boksen også tæt hvor den skal være det.

TQWT - nr 1 undervejs

Igår fik jeg savet top, bund, sider, front og bag til begge kabinetter - den skrå sektion kan jeg først tage det endelige mål til undervejs. Idag fik jeg pillet den ene af de gamle Philips enheder ud. Den har typebetegnelse AD 7060 og er en 5 Ohms enhed med wizzer-cone. Det ser ud til at den helst skal monteres bagfra. Der er meget lille afstand mellem skruehuller og den udskæring der skal til hvis den skal monteres forfra. Det kan næppe holde, så jeg har valgt en anden metode. I kabinetterne saver jeg hullet stort nok - også stort nok til de andre enheder jeg har i tankerne at lege med. Derefter sætter jeg enheden i en ekstra plade - Philips enhederne kan så blive monteret bafra, mens Fostex enheder kan blive monteret forfra i hver deres skræddersyede monteringsplader. Monteringspladen skal derefter boltes fast på kabinettet (med passende tætning imellem). Når vi når til den endelige udgave vil det være oplagt at give monteringspladen en finish der matcher resten af kabinettet (f.eks malet kabinet, med monteringsplade i ædeltræ?).

Nu er det første kabinet, som man kan se, delvist samlet. Side, top, front og portens "tag" er på plads og står og tørrer. Når det er klar skal skråvægen saves til og monteres. Derefter bagstykke og bund. Den sidste side bliver skruet tørt på, så det er muligt at arbejde med dæmpning osv, indtil alt stemmer.

TQWT - Grovsavet

Træet står bare og venter på at jeg kommer igang med at mærke op, og save top og bund samt korte front, bagside og "hornvæg" af i rette størrelser.

Bloggerier - mail

Gad vide hvad det er for en fidus jeg ikke har fundet? Nu har jeg et par gange prøvet at opdatere min blog via en mail, men der sker ingenting. Det nye indlæg kommer ikke frem, det står ikke på listen over indlæg og jeg får ikke nogen mail tilbage om at der er fejl? Hvis jeg skriver til en bevidst forkert blog-adresse kommer der heller ingen delivery fejl. Hva' foregår der...?

TQWT - Træet købt

Så var der omsider tid - to aflyste aftaler sidst på eftermiddagen gav luft til at jeg kom forbi Bauhaus og fik købt træet til højttalerne. At bagegerummet nu omsider var tøet efter det kraftige isslag der har dækket det siden sidste fredag morgen var selvfølgelig en ekstra bonus.

Jeg havde regnet med at bruge 21 mm MDF, men kunne ikke få andet end 19 mm. Det går nok også an. Hvis det bliver vellykket (og efter der er kommet de endelige enheder i) har jeg tænkt på at beklæde siderne (delvist?) med et ekstra lag ædeltræ. Både for stabiliteten og for udseendet. Det må rigeligt kompensere for de manglende få milimeter. De første 10 lange snit fik jeg skåret på byggemarkedets store sav. Det gik nemt og hurtigt, og har efterladt nogle flotte lige og meget rene snit. Det ser også ud til at målene holder ganske godt. Det er bestemt pengene værd at få skåret pladen. Det ville heller ikke have været til hverken at transportere eller save en (tung!) plade på 122 * 242 cm.

TQWT projektet

Jeg er efterhånden landet på dette højttalerprojekt: Little Boy TQWT. Planen er først at få kabinetterne bygget og udstyret med de gamle Philips enheder. Hvis det ser ud til at være værd at fortsætte med, kommer der nok et par Fostex enheder i. Det ideelle ville være FE168SE, men et billigere alternativ kunne være FE166 eller FE167.



Foreløbigt har jeg fået tegnet en udskæringsplan der bør kunne passe til en 120 * 240 cm plade. Det bliver nok 22 mm MDF, selvom mange skriver at birke krydsfiner lyder bedre. Hvis det bærer derhenad kan det være de skal forsynes med (delvise?) sidestykker i "rigtigt" træ - både af hensyn til udseendet, og til lyden.

Det er min idé at få pladen skåret efter de 10 markerede snit i byggemarkedet. Resten kan jeg nok selv klare med rund- eller stiksav.

Fra den nyere bunke

Den nyere bunke (decembers fristelser og julegaver) har mange meget spændende ting. En af de absolut bedre jeg har hørt indtil nu, er den nye Classico indspilning af 5 af Beethovens sonater for cello og klaver med Amalie Malling og Morten Zeuthen (ClassCD 660-61). Jeg har slet ikke hørt dette dejlige sæt nok endnu, men den sonate der står stærkest for mig på dette tidspunkt er nr 2. Det er ægte (tidlig - opus 5) Beethoven - lige fra det lyrisk syngende (ren Schubert!) til bjørnestærk "Don't mess with my piano!" Beethoven - eller måske skal det nærmere være "Nicht mit meine Klavier klabautern!". Pragtfuldt! - men næste gennemlytning må vente et par dage, en god kollega måtte lige låne.

En anden meget spændende ting - julegave fra min skønne viv! - er Opera proibita (Decca 475 6924) - arier af Händel, Scarlatti og Caldara sunget af Cecilia Bartoli. Blandt de mere stille ting på denne plade (den gode CB fornægter bestemt ikke sit sanglige temperament!) er en udgave af Lascia la spina af Händel. Den var både bekendt og så alligevel ikke. I aftes fandt jeg ud af hvorfor. Denne udgave stammer fra oratoriet Il Trionfo del Tempo et del Disinganno (Tidens og desillutionens triumf) som Händel skrev under sit ophold i Rom som ung mand i 1707. Tempoet er her en langsom sarabande.
Da Händel omarbejdede dette oratorie til Il Trionfo del Tempo et della Verità (Tidens og sandhedens triumf) i London i 1737 blev teksten brugt til en arie i allegro. Måske både fordi tiden var en anden, og publikum i London havde ganske andre forventninger end hans mentor i Rom - Cardinal Pamphili - der skrev teksten i 1707? Det er forøvrigt også tankevækkende at det meget religiøse miljø i Rom taler om desillution, mens det langt mere oplysningsorienterede miljø i London taler om sanheden?
På Naxos pragtindspilning af 1737 udgaven (Naxos 8.554440-42) findes den gamle udgave fra 1707 også, som en form for ekstra nummer efter et mellemspil. Interessant nok er mellemspillet en improvisation for 2 cemballi skrevet til operaen Almira i Hamburg i 1704, og her optræder sarabande udgavens tema (delvist) i starten.
Endnu en ting der fremgår af pladenoterne fra Naxos er at Händel faktisk bearbejdede dette oratorie til en 3.udgave - nu med engelsk tittel The Triumf of Time and Truth i 1757, med en let revideret udgave på Covent Garden i 1758, året før hans død i 1759. Den udgave har jeg aldrig hørt - det kunne være spændende!

Endnu en perle (også julegave fra min dejlige pige!) er oboværker af Mozart og Lebrun med Albrecht Mayer som solist og Claudio Abbado i spidsen for Mahler Chamber Orchestra (DG 476 235-2). Udover de fødte oboværker af Mozart (koncerten og to andanter) har Mayer bearbejdet 2 koncertarier for obo - obo'en giver i aller højeste grad sopranerne noget at tænke over! Det er ren juleguf for ørerne. Lebrun (meget tæt på samme årstal som Mozart - 1752-1790) kendte jeg slet ikke. Hans obokoncert er rigtig dejlig, og bestemt værd at genhøre adskillige gange.

Der er mere i bunken, men det må blive en anden dag!

Planer/ideer
En anden ting der også har noget med musik at gøre, rumler rundt i baghovedet på mig for tiden. Jeg er blevet mere og mere fascineret af idéen om at prøve at bygge et par højttalere efter TQWT princippet (også kaldet Voigt horn eller kvartbølgehorn). I første omgang bare til genbrug af de fuldtoneneheder der sidder i vores oldgamle små Philips terninger der får lov at spille lidt i arbejdsværelset af og til. Hvis det kommer til at fungere rimeligt er idéen så at skifte enhederne til et par af Fostex' meget følsomme fuldtoneenheder. Hvad det senere kan føre med sig af SE triode rørforstærkere med lav udgangseffekt og meget stor musikalitet skal vi vist ikke ind på endnu ;-) (Decware's Zen forstærker?).

Endnu har jeg ikke fået fundet den helt rigtige konstruktion, men der findes mange at tage af på nettet. Jeg skal også have overvejet om jeg tror at rundsaven og jeg kan finde hinanden igen, efter mange års pause. På den anden side er der også en blanding af fascination, nysgerrighed og tanker om de mini-Voigthorn der leverede musikken derhjemme i starten af halvfjerserne. Tanken om en rørforstærker med lav effekt, kombineret med horn med høj virkningsgrad og kun én driver lyder umiddelbart meget rigtig. Med min efterhånden foretrukne smag for kammermusik, barok og den tidlige klassiks mindre besætninger tror jeg også det kan passe meget fint sammen.

Vi får se! - der skal nok komme flere tanker, før der sker noget.

Juleaftensdag

En god juleaftensdag, lige som den skal väre. Juleträet blev pyntet mens Händels Mesias klang i stuen og alt var parat til Juleshow'et kl 4. De sidste pakker var kommet med posten fredag, saa alt var paa plads. Mere senere om julens musik - isär den nye ;-).

Her er stille og tomt

Her er stille og tomt. I mandags måtte vi sige farvel til vores elskede lille kat Miver. Efter 15 år og 15 dage her hos os kunne hun ikke mere. Hendes nyrer var slidt op og hun ville kun have haft ganske få og meget slemme dage tilbage, så hun fik lov at sove ind i Jettes arme.

Du har altid været den sødeste, klogeste, mest snakkende og kærlige lille kat noget menneske kunne være så heldige at møde, leve sammen med og dele mange gode stunder med. Hvis ikke én med så megen vilje og mening om tingene, så store evner for at vise både glæde og medfølelse, for at både give og modtage kærlighed, har en sjæl, så ved jeg ikke hvad en sjæl er. Derfor spillede jeg Mozarts Requiem for dig igår morges. Hvil i fred lille skat efter et langt og godt katteliv, der kommer ingen som dig igen og dit poteaftryk vil altid sidde i vore hjerter.

Nielsen og violinerne

Idag fik jeg så hørt begge mine nyere indspilninger af Carl Nielsens violinkoncert. Den nyeste - Dougls Bostock og Royal Liverpool Philharmonic, og en jeg har haft i nogle år - Michael Schønwandt og Radiosymfonikerne. De er forskellige, men slet ikke i den grad jeg troede jeg kunne huske. Det er måske fløjtekoncerten jeg forveksler det med (altså fornemmelsen af en skarpere pen end sædvanlig hos CN, nærmest et indtryk af "streng at lytte til")? Det er i hvert fald ikke her i violinkoncerten.

Bostocks udgave er beskrevet som "First recording of the Carl Nielsen Edition" på coveret, det må jeg lige have set hvad betyder. Hm - der står ingenting i pladenoterne, sært!

De to udgaver er forskellige - også ret forskellige i tid (f.eks er 2.satsen næsten et minut længere hos Schønwandt, mens 4.satsen er et halvt minut kortere). Begge udgaver er glimrende. Jeg kan ikke vælge, men hvorfor skulle man også det!, så jeg hører begge med fornøjelse.

Beethoven undervejs

En dejlig fredelig morgenkøretur tværs over Sjælland med Beethoven trioerne (se Tilføjelser til samlingen fra 11/12) på CD-spilleren. Førsteindtrykket er glimrende - nr 5 er ægte Beethoven med overarm i klaverstemmen og alt dertil hørende. Nr 6 er mere lyrisk og inderlig. Der var ingen kø idag, så jeg nåede ikke mere end den første variation i variationsværket - det må vel egentligt kaldes en god ting?

Den skal afgjort høres igen - spøgelserne i 2.sats af nr 5 fandt jeg ikke lige ;-).

Og lige et billede

Det var en lang post den sidste, men også en pæn stak plader - se bare.

Tilföjelser til samlingen

De sidste par maaneder er der kommet en pän tilväkst til samlingen. (Beklager de alternative tegn - det kommer naar jeg bruger vores lettere tysk-orienterede bärbare ferie pc). Der er baade ting jeg er faldet over her og der - specielt Naxos indspilninger kan man väre heldig at finde mange steder (i boghandler f.eks) og de uundgaaelige fristelser fra min primäre plade-pusher Classico Clubben.

Her er saa de "komponist orienterede"

Bach Brandenburger koncerterne i en historisk udgave med Mogens Wöldike og dels Det Kongelige Kappel og dels Radiosymfoniorkesteret (Classico ClassCD 551-2). Optagelserne sträkker sig fra 1947 til 1954. Indtil nu har jeg ikke hört dem i kritiske omgivelser, men musikalsk er de glimrende - naturligvis ikke den moderne lette stil i barok fremförelse, men med spillegläde og en teknisk kvalitet der gör det til en fornöjelse at höre.

Beethoven Klavertrio nr 5 og 6 samt variationer i Es-dur med Xyrion trioen (Naxos 8.557723). Nej, jeg havde heller ikke hört om Xyrion trioen för. Jeg har endnu ikke hört pladen, men ser frem til det.

Buxtehude Syv sonater, opus 1 for violin, gambe og cembalo med John Holloway, violin, Jaap ter Linden, viola da gamba og Lars Ulrik Mortensen, cembalo (Naxos 8.557248). Dejlig!

Carl Nielsen Violin koncerten, Romance for violin og orkester, op 2 samt Aladdin suite (Classico ClassCD 638). Alt i Douglas Bostock's glimrende serie med Royal Liverpool Philharmonic Orchestra. En rigtig dejlig indspilning. Specielt er jeg overrasket over violinkoncerten (absolut pladens hovedvärk). Min forhaandsfornemmelse var at det er et temmeligt kantet og krävende värk. Det synes jeg slet ikke det er i denne indspilning. Tvärtimod er det meget lyrisk og dejligt. Jeg maa tilbage i mine andre indspilninger og finde ud af om det er anderledes, eller det bare er mig der blander en anden koncert ind i det?

Rossini Il Signor Bruschino (Naxos 8.660128) - en lille enakters opera i en indspilning med I Virtuosi Italiani dirigeret af Claudio Desderi. Dette er den sidste af Rossinis farsa skrevet da han var 19 aar gammel. Handlingen er som sädvanligt i de komiske operaer en rodet forvekslingsaffäre, men det er jo afgjort ogsaa musikken der faar det til at leve idag. Her er masser af typisk Rossini, men naturligvis ikke saa helstöbt som i Barberen og de andre hovedvärker. Der er heller ingen egentlige örehängere, men klart anbefalelsesvärdig hvis man gerne vil udvide sit Rossini repertoire.

Rudolph Simonsen en stor overraskelse - en dansk komponist jeg aldrig havde hört om (Classico ClassCD 635). Kontra Kvartetten har indspillet klarinet kvintetten og de 2 (förste?) strygekvartetter. Simonsen er baade musikalsk, og som rektor for Musik Konservatoriet, Carl Nielsen efterfölger. Det er utroligt spändende at falde over saadan en (for mig) ukendt perle. Anbefales varmt til den der kan lide ny, men ikke avangardistisk, kammermusik. Fremförelse og optagelse helt perfekt - endnu et af Classicos spändende fund. En plade der kan höres mange gange.

Og de "tvärgaaende"

Lamento värker for solo cello af Kodály, Ginastera og Britten med cellisten Richard Krug (Classico ClassCD 624). Spändende og udfordrende kammermusik der sträkker sig fra 1915 til 1976. Jeg har tidligere haft et temmeligt anstrengt forhold til Britten (Michael Tippet er for mig en helt anden sag blandt de nyere engelske komponister, men mere om det en anden gang). Her er der dog et värk (Suite for Cello nr 1, op 72 fra 1964) der aabner Brittens musik paa en helt anden maade for mig, end det er sket för. Ogsaa en plade der skal höres mange gange.

A Duo Blokflöjte duetter med Dorte Lester Nauta og Vicki Boeckman (Classico ClassCD 652). Her er vi tidsmässigt i den modsatte ende af skalaen - fra renässance til barok, med komponistnavne som Gastoldi, Morley, van Eyck, Sweelinck, Baldwin, Hotteterre og Telemann. Tidlös og, paa trods af det umiddelbart begränsede instrumentvalg, ogsaa meget varieret musik.

Velkommen!

Her i denne blog vil jeg skrive om musik - det jeg hører, det jeg kan lide, det der forbavser mig. Den musik der for alvor siger mig noget er - næsten altid - klassisk. Der kan snige sig lidt jazz ind en sjælden gang imellem.


Mit forhold til musik er sikkert forankret i det ene af musikkens tre ben - jeg komponerer ikke, jeg spiller ikke, men jeg lytter med stor fornøjelse. Faktisk er det eneste jeg spiller på med nogen success for både mig selv og andre CD-spiller og grammofon.


Perioder jeg holder meget af er barok og overgangen frem til wiener klassik, samt hele wiener klassikken. Af senere perioder er overgangen fra slutningen af 1800-tallet frem til 1930-erne også meget spændende - specielt de ikke for romantiske komponister, men heller ikke rendyrket 12-tone musik. Der er dog masser af undtagelser! Mahler er en af de helt store og også Schönbergs tidlige romantiske periode kan være vældig spændende.