Her er stille og tomt. I mandags måtte vi sige farvel til vores elskede lille kat Miver. Efter 15 år og 15 dage her hos os kunne hun ikke mere. Hendes nyrer var slidt op og hun ville kun have haft ganske få og meget slemme dage tilbage, så hun fik lov at sove ind i Jettes arme.
Du har altid været den sødeste, klogeste, mest snakkende og kærlige lille kat noget menneske kunne være så heldige at møde, leve sammen med og dele mange gode stunder med. Hvis ikke én med så megen vilje og mening om tingene, så store evner for at vise både glæde og medfølelse, for at både give og modtage kærlighed, har en sjæl, så ved jeg ikke hvad en sjæl er. Derfor spillede jeg Mozarts Requiem for dig igår morges. Hvil i fred lille skat efter et langt og godt katteliv, der kommer ingen som dig igen og dit poteaftryk vil altid sidde i vore hjerter.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar