mandag, april 13, 2009

Sagen om de forsvundne hovedtelefoner

Som Arthur Conan Doyle ville have ladet Dr Watson benævne den - eller hvorfor jeg elsker mine Denons.

Jeg har netop hørt Händels oratorium Athalia gennem den digitale kæde (FLAC file - Squeezebox - DacMagic - Argon HA-1 - Denon AH-D2000) og hovedtelefonerne lavede deres fornemste trick - de forsvandt og efterlod mig midt i den rene musik. Andre hovedtelefoner skaber al musikken inden i ens hoved, men rigtigt gode hovedtelefoner som disse Denons skaber et stort lydbillede omkring en.

Sidst skrev jeg at vokal musik ikke havde været på den digitale menu endnu, men den gamle vokal mester sørgede for at ændre dette og gjorde et fornemt indtryk. Både solo passager og store komplekse kor bliver leveret med en skøn klarhed, luft og krop. Der er ingen antydning af skarpe S-lyde eller andre begrænsninger. Jeg ser bestemt frem til at høre noget Mozart. Solo arier, duetter og de utroligt skønne og komplekse kvartetter, kvintetter og sekstetter i nogle af operaerne må være fantastiske på dette grej! 

Ingen kommentarer: