Det er en sød lille tingest, meget nem og ligetil at have med at gøre. Og så får den mine efterhånden lidt ældre Sennheiser HD-570 (købt i Tyskland dengang der stadig var D-Mark til) til omsider at vise hvad de kan. Det er ikke så lidt - de er stadig lidt mørke i klangen, men det hele er der fra top til bund. Måske ikke krystalklart, men mere gyldent, varmt og meget lækkert.
Tidligere på dagen blev det til lidt spredt kortvarig lytten for at konstatere at Argon'en virkede som den skulle - det gjorde den. Her til aften er den kommet på plads ovenpå forstærker og CD-spiller. Idéen med at sætte den til tape-out på Exposure forstærkeren og benytte forstærkerens indgangsvælger fungerer perfekt til at vælge mellem Squeezebox og CD-spiller. Det virker naturligvis ikke til pladespilleren uden der bliver tændt for forstærkeren - grammofon forforstærkeren skal jo have strøm (og så er det en ulempe at højttalerne ikke kan afbrydes). Nok om det. Musik!
Jeg har netop hørt to gange Beethoven - det er ofte ham der kommer frem i lyset i øjeblikket. Først kvartetsatsen Grosse Fuge (den oprindelige finalesats fra strygekvartet nr 13, opus 130) og dernæst klaversonate nr 17 (d-mol, opus 31 nr 2). Det er fremragende! Hovedtelefoner og en god forstærker giver den type koncentrationsmusik de helt rigtige betingelser.
Her i løbet af week-enden er de (halv)store gulvhøjttalere (TQWT - se indlæggene fra bygningen januar til marts 2006) ellers kommet frem igen, efter vi har møbleret en del rundt i stuen. Det har gavnet meget på lyden og den åbne, ubesværede gengivelse med en temmelig dyb men slank bas er en stor fryd.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar