En lang men spændende vej! Som tidligere omtalt har jeg valgt et ikke tabsgivende komprimeret filformat som min standard. Da jeg bruger iTunes til at rip'e og tag'e med var det oplagte valg Apple Lossless - også kaldet alac, med fil-endelsen m4a.
Den type filer håndterer Slimserver på en Windows pc ganske fint, desværre er det ikke lige så nemt i unslung udgaven. Her understøttes kun nogle få formater direkte. Alle formater der skal transcodes før overførslen til Softsqueeze eller Squeezebox mangler transcoder modulerne. Frem for at begynde at få en komplet toolchain på plads valgte jeg at se på de formater der understøttes direkte.
Af ikke tabsgivende formater findes AIFF, FLAC og WAV. iTunes kan ikke producere FLAC og WAV kan ikke tag'es, så valget var nemt - AIFF kan produceres direkte af iTunes og kan tag'es, så det er min nye standard. Så må jeg leve med pladsforbruget - AIFF er ikke komprimeret.
Nu varer det ikke så længe før en større serieproduktion af musik fra CD til harddisk kan begynde! - Jeg kunne f.eks starte med det jeg nu har liggende i Apple Lossless format? ;-)
6 år siden
Ingen kommentarer:
Send en kommentar