WiFi mysteriet fortsætter

Jeg har skrevet om det før, men her i går og i dag har det været helt slemt igen - vores upålidelige trådløse net. Baggrunden er at access pointet sidder i arbejdsværelset og Squeezeboxen står i stuen. Der er en skrå vinkel mellem de to, så signalet skal passere flere indre vægge (der ikke er særligt solide) og 2 eller 3 døre. I går aftes havde jeg sammenstillet en længere spilleliste - og lige pludseligt gik musikken bare i stå. Jeg kan se at serveren og access pointet arbejder troligt videre, men der kommer ingen musik igennem. Midt på dagen i dag virkede alt fortrindeligt, men sidst på eftermiddagen var den gal igen.

Det fik mig til at spekulere over om det har noget at gøre med at Slimserver kører på en lille NSLU2 netværks server? Ergo blev der lagt den nyeste udgave af SqueezeCenter på Mac-Mini'en og den blev sat til at spille taffelmusik til aftensmaden. Her skete nøjagtigt det samme. Efter få minutter gik forbindelsen ned, den kom igen lidt senere, men forsvandt også igen. Dette gentog sig adskillige gange til jeg tabte tålmodigheden og slukkede for jukset.

Nå, det løste da et spørgsmål - problemet har ikke noget med NSLU2'en at gøre, og heller ikke med den ældre udgave af Slimserver der kører der. Jeg skiftede tilbage til den oprindelige opsætning og har netop hørt Beethovens Klaversonate nr 10 (i en dejlig indspilning med Anne Øland på Classico) helt uden problemer.

Ingen af de gængse forklaringer ser ud til at gælde her. Microvnen var ikke i brug på nogen af de fejlberørte tidspunkter, vi ejer ikke en trådløs telefon eller andet der bevæger sig på 2,4 GHz båndet. Der er også så tilpas meget afstand til naboerne at det ikke burde kunne stamme fra dem og her en lørdag og søndag eftermiddag og aften er der vel heller ikke gang i noget særligt industri der skulle kunne forstyrre?

Ifølge Squeezebox'en selv er det trådløse signal som regel omkring 53%, jeg har en enkelt gang set det nede på 41% - det er dog på tidspunkter hvor det hele virker. Når problemet for alvor slår til slukker Squeezebox'en. Inden der er nogen der foreslår at det kan være Squeezebox'en selv der har et problem, må jeg lige tilføje at vi også har set samme problem med vores bærbare PC, når den bruges i samme hjørne af stuen. Det eneste jeg kan tænke på lige nu er om det er væggen mellem stuen og køkkenet der kan være synderen. Lige netop denne væg (som musikanlægget står op ad) er bygget op af gipsplader på et stålskelet, i modsætning til alle andre indre vægge i huset der ikke har noget stål i sig.

Efterhånden tror jeg løsningen må være en trådløs repeater, anbragt så den ikke er i "skygge" af væggen med stålskelet. Næste spørgsmål er så om det er muligt at bruge en Apple Airport Expres som repeater, når AP'et ikke er Apple, men SMC, eller om det er mere sikkert at satse på et SMC AP som repeater? - der må læses lidt på andres erfaringer ;-)  

Det hjalp vist?

Her til aften fik jeg splittet forstærkeren ad og blæst omskifteren igennem. Efter det støjer den ikke mere (lige nu?) - herligt at det hjalp, nu håber jeg bare det holder.

I går aftes lagde jeg den nyeste udgave af Squeezecenter på Mac'en for at se om der er nogen væsentlig forskel fra den relativt gamle Slimserver der ligger på NSLU2 netværks-harddisk-controller-serveren (eller hvad man nu skal kalde tingesten). Det gik pærenemt at installere den (Mac er bare skøn) og jeg satte den op til at benytte mit iTunes bibliotek direkte. Jeg fik hurtigt Squeezebox'en til at finde serveren, men blev en smule bekymret da den straks startede med at downloade frisk firmware. Mon den version er kompatibel med den ældre Slimserver version jeg ellers bruger?

Nå, musikken spillede glimrende - jeg var nået til Beethovens Strygekvartet nr 7, opus 59,1. Jeg ved ikke om det er denne kvartet, fordi jeg spillede lidt højere end ellers, den friske firmware eller det faktum at Mac'ens iTunes er sat til at gemme i AAC format (den er hovedkilde for min iPod Touch, og for at spare lidt på den kostbare plads lægger jeg ikke tingene i Apple Lossless format på den men i det komprimerede AAC, dog med højeste bitrate) - men den lød overraskende flot, dynamisk og med nærvær og bund. Det måtte undersøges i dag!

Som sagt så gjort, efter forstærkeren var blevet støvet af og alle kabler kommet på plads igen (det er altid lidt af en opgave da hifi stakken (forstærker, CD-spiller og tuner) står i et snævert rum i vores musikmøbel, med kun få centimer frirum på alle sider) var næste opgave at få lært Squeezebox'en at finde hjem til den sædvanlige Slimserver igen. Det gik heldigvis også glat - den loadede ny (gammel) firmware ned så snart den havde fundet serveren, og så var det på plads.

Frem med Beethovens Strygekvartet nr 7 igen - denne gang i det tabsfrie FLAC format der er min standard på netværks harddisken. Volumen op til et niveau der lignede det fra i går aftes - og ja, det er nok kombinationen af denne kvartet og en god volumen der gør det. Det var tæt på lige så magisk at høre den igen i dag. Jeg må indrømme at min lyd-hukommelse er ikke god nok til at sige om der er en væsentlig forskel på det tabsgivende komprimerede AAC format og det tabsfrie FLAC format. Det skal nok høres flere gange, og med kortere mellemrum før jeg i hvert fald kan sige at jeg kan pege præcist på forskellen. Der er dog to ting der taler for at bruge FLAC (og dermed en del mere diskplads) til den netværksbaserede Slimserver. Det ene er den subjektive fornemmelse af at en tabsfri lagring under alle omstændigheder må være at foretrække. Den anden er at den NSLU2 baserede udgave af Slimserver jeg bruger ikke kan håndtere AAC formatet direkte, men vil være nødt til at transcode det til MP3 for at overføre det til Squeezebox'en. Et væsentligt argument, der dog kun gælder for denne særlige udgave af Slimserver.

Og så - efter den mere tekniske lytning - frem med Brahms 2 Symfoni! Dejlig, dejlig - selvom netop den ret tætte og store orkesterklang hos Brahms igen fik mig til at tænke på om ikke der mangler en subwoofer for at få de flade til rigtigt at synge?