Det lader til at november er kammermusiktid. Ikke bare er jeg igang med Beethovens strygekvartetter - det bliver sådan cirka til en hver dag, sidst på aftenen - men i går kom der også lige en af gamle Ludwig's sonater for cello og klaver med. Det blev til nummer 5, og den kalder bestemt på mere. Fugaen i sidstesatsen er ren fryd. Der falder nok også en cellosonate af i aften.
Det er i alt fald delvist skiftet til de flade Sequence væghøjttalere (se f.eks her) der inspirerer til kammermusikken lige for tiden. Det gør de rigtigt godt selvom der lige mangler den sidste bund hornene gav. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om en god musikalsk subwoofer kunne være en løsning? Det er ikke noget jeg nogensinde har gjort noget ud af før - jeg har faktisk kun hørt en enkelt mere film-orienteret subwoofer en enkelt gang. Men det kunne være vejen frem? - der må læses noget mere. Forstærkeren har heldigvis en pre-out tilslutning, så det burde være enkelt at tilslutte en. Jeg tror også at der kunne findes en rimelig placering af sådan en mindre terning.
Apropos forstærker - det kære apparat har efterhånden udviklet en noget støjende kanalvælger. På visse indgange er der ikke meget andet end knasen i venstre kanal i det første kvarter eller så efter forstærkeren er blevet tændt. Støjen stammer helt tydeligt fra en dårlig kontakt i selve omskifteren. Det er meget påvirkeligt af om man vrikker lidt med knappen eller trykker eller trækker i den. Det kunne være jeg skulle prøve at åbne dyret og se om der er noget støv eller andet der lige falder i øjnene som en sandsynlig forklaring - ellers må jeg høre på en eventuel reparation. Bøvl!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar