torsdag, december 21, 2006

De gamle medier spiller endnu

I aller højeste grad endda. Forleden aften var det Panufnik's Fagotkoncert fra 1985 der kom i CD-spilleren. Jeg havde helt glemt at jeg har den skive, men det var et spændende genhør. Meget moderne, men også meget musikalsk musik (hvis ikke det lyder helt hen i vejret).
Igår aftes var det først en bredskuldret Schubert - hans Wanderer Fantasie - der fik lov. Den bliver jeg vist aldrig færdig med. Det er et godt stykke tid siden den sidst har været fremme - på et tidspunkt var jeg nødt til at rationere den lidt, for at den ikke skulle blive fladtrådt. Nu var den god frisk og fin igen.
Næste nummer på tallerkenen var en lidt ældre LP - hvis Shubert var bredskuldret kan man næsten kalde dette for Mozart til hest. Es-dur var det i hvert fald, men det kan jo dårligt heller være andet i en koncert skrevet for naturhorn. Det var 2 af Mozarts hornkoncerter i en dejlig traditionel indspilning med Neville Marriner og St.Martin-in-the-Fields, med Alan Civil som solist. De er fra et ældre Philips sæt på 4 LP'er med samtlige Mozarts blæser-koncerter. Altid en fornøjelse. Lydmæssigt har LP'en heller ikke noget at lade sig høre fra de øvrige formater. Anderledes, men med sine egne stærke sider. Jeg ved ikke hvad det er der gør forskellen, men mange gange lyder en CD som om det er et meget bredt, men ikke særligt (geometrisk) højt lydbillede, mens en LP giver et væsentligt højere lydbillede. Samtidigt kan gode LP'er også noget på dynamik området som de andre kan have svært ved at leve op til - eller er det bare nyere miks der er komprimeret kraftigere? - måske ud fra en tankegang om at musikken mere bliver brugt som lydtapet nu om stunder, hvor det tidligere var beregnet på at man satte sig og lyttede koncentreret?

Egentligt havde jeg regnet med at Beethovens 7.Symfoni (som jeg kun har på LP, med Wienerne og Carlos Kleiber - en DG indspilning fra 1976) skulle på tallerkenen. Tiden blev dog ikke til det, så serveringen må vente til i morgen.

lørdag, december 16, 2006

USB DAC i praksis

Installation kan ikke være nemmere - det er jo et HiFi produkt. USB kabel fra PC til DAC, phono kabel fra DAC til forstærker (ja, der er rigtige RCA phono stik på DAC'en, ikke de sædvanlige mini-jack stik alle computer lyd-enheder ellers er så glade for). Tænd PC og forstærker og alt virker. Bemærk at der ikke engang skal strøm til DAC'en, den trækker sin strøm fra USB forbindelsen. Bare det at der ikke skal endnu en irriterende løs strømforsyning i sving, er en stor og velkommen ting.

I Windows XP bliver DAC'en genkendt som USB højttalere, og der skal ikke installeres drivere eller noget som helst andet - så nemt skal det være!

Lyden? - ren, glat, dynamisk, fra den dybeste bas til den højeste diskant - meget langt fra den lettere klemte og små-grynede/mudrede klang fra det integrerede AC97 lydsystem i den bærbare Acer. Ægte musik med en klang der ligger tæt på min Njoe Tjoeb modificerede CD-spillers rør bestykkede analog trin. Kort sagt en sand fornøjelse. Den fuldstændige fravær af støj og andre fremmedelementer (når kildematerialet er rent nok) gør at det er nemt at komme til at skrue en smule mere op end ellers.

Anmeldelsernes ord om lavt udgangsniveau fra EB-01 er ikke noget der har nogen betydning i mit setup. I forvejen har CD-spilleren og gramofonen ikke helt samme niveau. EB-01'en lægger sig nogenlunde mellem de to - bortset fra den tendens til at skrue lidt ekstra op der er en følge af den rene lyd.

Nu bliver det spændende at få gransket lidt mere i forskellene på standard lyd-systemet i Windows (gennem Kmixer) og ASIO drivernes fordele (som tidligere nævnt i TNT-Audios anmeldelse af Trend USB DAC'en). Jeg har installeret ASIO driverne, Winamp afspilleren og den plug-in til Winamp der tillader brugen af ASIO driverne. Det bliver holdt op mod iTunes afspilleren, der benytter standard lyddriverne. Her skal man så - for ikke at blande æbler og pærer unødigt - prøve at holde diskusionen om lyd-formater udenfor - MP3 med forskellige faste og variable bit-rater, Apples komprimerede og loss-less formater, FLAC, OVB, ren WAV osv. Der må noget systematik til. Mere om det (og links til kilder til drivere, plug-ins osv) senere.    

Microflygelet er ankommet



Det er da en fristende betegnelse ikke? - mere om de gode oplevelser imorgen!

Et avanceret lydkort...

... hedder en DAC når det skal være rigtigt godt. Og det er det. Jeg blev inspireret af TNT-Audio´s artikel om en USB DAC fra Trend. Det lød virkeligt spændende - at man ligefrem (specielt med de rigtige ASIO drivere og en dertil passende afspiller) skulle kunne få en lydkvalitet der ligger over hvad man kan få fra en god CD-afspiller havde jeg aldrig før hørt om. Finten er at de jitter-problemer der er indbygget i S/PDIF interfacet - og derfor i større eller mindre grad plager enhver traditionel CD-afspiller - overhovedet ikke eksisterer i det USB/DAC interface Burr-Brown har designet. Med en pris på 90$ var det jo heller ikke i det luftlag hvor kvalitetslyd plejer at befinde sig. Jeg gik på jagt host Trend og fandt også ud af at de har en forhandler i Europa, men de har tilsyneladende endnu ikke fået USB DAC'en. Derimod har de (omend udsolgt) den også meget interessante TA-10 Class-T forstærker  fra Trend, også til en fornuftig pris. Når der nu ikke er en forhandler med noget på lager i Europa, hvad gør man så? Jo, Trend henviser selv til deres forhandler Buyoyo i Hong-kong. De kalder sig selv verdens største shop for asiatiske DVD/VCD/CD - det tror jeg jeg kender én der vil finde interessant ;-). Det ser også ud til at de sælger til Europa - f.eks findes TA-10 forstærkeren i en udgave med Fransk/Europæisk strømstik. Jeg prøvede at bestille hos dem, men havnede i en obskur autorisation af Visa jeg ikke lige kunne få hoved og hale på - den nærmere forklaring var tilsyneladende på kinesisk.

Næste trin - der er vel andre der fremstiller USB DAC's? - lidt søgen førte til Silverstone der fremstiller EB01 USB DAC'en. Den kan man endda købe hos flere web-butikker herhjemme. Google fandt hurtigt en del anmeldelser - hvor de alvorligste kritikpunkter gik på at det "kun" er en stereo DAC - ingen surround lyd (men det er der heller ikke i vores musik anlæg), og at udgangsniveauet er så lavt at man har brug for en forstærker! - det er absolut ikke noget problem i vores anlæg - Exposure 2010'en gør det glimrende. Alle anmeldelser var enige om at lyden er glimrende - et stort skridt frem i forhold til integrerede lydkort. Samtidigt er designet langt mere HiFi-lignende end det sædvanlige computertilbehør. Absolut også en fordel til noget der skal stå i stuen. Altså var konklusionen klar - en bestilling afsted til www.enavia.com (dansk forhandler på trods af com-endelsen). Og de var hurtige, bestilling mandag eftermiddag og pakken kom med posten tirsdag! 

lørdag, december 09, 2006

Nykøbing måtte vige..

... for en bedre middag med en pragtfuld hvid Valencay fra 2004 (håndimporteret i sommer - se eventuelt Feriebloggen). Desuden fik vi fod på en hel del ønskesedler via diverse netbutikker - herligt at få det på plads.

For ikke at svigte Mozart helt havde jeg fundet Gran Partita frem og hørte den på vej til arbejde. Det er skøn musik - har alt hvad der er Mozart - drøm, poesi, drama, humor.

fredag, december 08, 2006

Herlig aften

Det var en dejlig koncert - og i en skøn gammel - 122 år - sal. Programmet var ændret lidt i forhold til hvad jeg læste igår. I stedet for Prokofieff's sonate for to violiner, fik vi Bachs koncert for 2 violiner i d-mol (BWV 1043). Det var bestemt ikke noget dårligt bytte. De 3 Bach koncerter klang godt og levende i den gamle sal der er helt i træ og med et passende højt loft. En kort og ret tør efterklang gav en fin klarhed i lyden. Og de gode Sjællændere spillede med fryd og entusiasme.

Schnittkes Concerto grosso har jeg som sagt ikke hørt før, men den er bestemt værd at lytte til. Besætningen - 2 violiner, cembalo, præpareret klaver og strygeorkester - er jo ikke ligefrem almindelig. Med årgang 1977 er stilen også ganske anderledes end hos Bach. Navnligt det præparerede klaver, der kun blev brugt i starten af første sats og i slutningen af den sidste - 6. - sats er noget for sig. Nærmest en kombination af et frø-klaver og en dyb og magtfuld nederste oktav på klaveret, med ekstra forstærkning. Det gav en meget god og speciel virkning, der passer fint i den sammenstilling af barokt og moderne tonesprog der er så karakteristisk for koncerten. Kombinationen af små indfald i kontrasterende stil fra enkelte instrumenter, på tværs af hvad resten af orkesteret foretager sig, fik mig ind imellem til at tænke på både Mahler og Carl Nielsen. Hvad jeg mener - jo et cembalo der begynder på en værtshus tango midt i det hele, eller en soloviolin der kaster sig ud i hvad der nærmest minder om en parodi på en billig zigeuner primas udfoldelser ved bordet i en turistrestaurent!

Det præparerede klaver kan også minde lidt om den forstærkede cello i Schnittkes 1.cellokoncert. Det samme gjorde det meget lange og meget gribende crescendo i 5.satsen, hvor både lydstyrke og tonehøjde stiger og stiger til det lige pludseligt bliver brudt.

Det var en skøn aften - var der forresten ikke noget om at Sjællændernes blæsere giver koncert i Nykøbing i morgen aften? Jo! - Blæsersymfoni nr 2 af Richard Strauss og Mozarts Gran Partita for 13 blæsere.  Fristende! - nu må vi se hvornår jeg kommer hjem, og om der er flere billetter.

onsdag, december 06, 2006

Nok gamle bånd og anden dåsemusik!

For en lille tid i hvert fald. Imorgen aften er der koncert - Solistiske Strygere -med Sjællands Symfoniorkester paa Vallekilde Højskole (ikke så forfærdeligt langt herfra). De spiller 2 violinkoncerter af Bach, Prokofieff's Sonate for 2 violiner og Schnittke's Concerto grosso nr 1. Det glæder jeg mig utroligt til, det er meget længe siden jeg sidst har hørt levende musik.

Inspireret af udsigten måtte der lige et par af Bach's violinkoncerter på CD-spilleren da dagens arbejde var slut - dem går man aldrig fejl af, selvom det var en noget anonym indspilning med et ikke særligt kendt hollandsk orkester på en skive fra en "Masser af Bach på 40 cd'er"-kasse. Jeg har ikke hørt Schnittke's Concerto grosso før - jeg kender kun hans cellokoncert, et stort, intenst og pragtfuldt stykke. Længe siden jeg har hørt det sidst, men det står stærkt i hukommelsen. Prokofieff's sonate er også ny for mig - det bliver vist en spændende aften imorgen.