Igår sidst på aftenen kom jeg så langt med den første højttaler at den fik lov at spille musik for første gang. Det indledende indtryk er at der er hul igennem. Ren og ubesværet lyd. Lidt til den lyse side, men der er heller ikke hverken dæmpning eller den skrå plade der skal jævne bøjningen ud op mod top og bagplade. Samtidigt hænger ledningen også bare ud gennem porten forneden.
Men, men, men - det virker! Princippet med den løse ekstra baffel til højttalerenheden der skal monteres bagfra fungerer også. Jeg har slået nogle "møtrik-ankre" i forborede huller, således at ankrene sidder på indersiden af forpladen. Dermed kan den løse baffel skrues på med maskinskruer, det gør det nemt at skifte og eksperimentere. Med tætningsliste både bag den løse plade, og hele vejen rundt langs den sidste side (der bliver holdt på plads med 4 skruetvinger - jeg har ikke fået boret til skruer endnu) er boksen også tæt hvor den skal være det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar