Juleaftensdag

En god juleaftensdag, lige som den skal väre. Juleträet blev pyntet mens Händels Mesias klang i stuen og alt var parat til Juleshow'et kl 4. De sidste pakker var kommet med posten fredag, saa alt var paa plads. Mere senere om julens musik - isär den nye ;-).

Her er stille og tomt

Her er stille og tomt. I mandags måtte vi sige farvel til vores elskede lille kat Miver. Efter 15 år og 15 dage her hos os kunne hun ikke mere. Hendes nyrer var slidt op og hun ville kun have haft ganske få og meget slemme dage tilbage, så hun fik lov at sove ind i Jettes arme.

Du har altid været den sødeste, klogeste, mest snakkende og kærlige lille kat noget menneske kunne være så heldige at møde, leve sammen med og dele mange gode stunder med. Hvis ikke én med så megen vilje og mening om tingene, så store evner for at vise både glæde og medfølelse, for at både give og modtage kærlighed, har en sjæl, så ved jeg ikke hvad en sjæl er. Derfor spillede jeg Mozarts Requiem for dig igår morges. Hvil i fred lille skat efter et langt og godt katteliv, der kommer ingen som dig igen og dit poteaftryk vil altid sidde i vore hjerter.

Nielsen og violinerne

Idag fik jeg så hørt begge mine nyere indspilninger af Carl Nielsens violinkoncert. Den nyeste - Dougls Bostock og Royal Liverpool Philharmonic, og en jeg har haft i nogle år - Michael Schønwandt og Radiosymfonikerne. De er forskellige, men slet ikke i den grad jeg troede jeg kunne huske. Det er måske fløjtekoncerten jeg forveksler det med (altså fornemmelsen af en skarpere pen end sædvanlig hos CN, nærmest et indtryk af "streng at lytte til")? Det er i hvert fald ikke her i violinkoncerten.

Bostocks udgave er beskrevet som "First recording of the Carl Nielsen Edition" på coveret, det må jeg lige have set hvad betyder. Hm - der står ingenting i pladenoterne, sært!

De to udgaver er forskellige - også ret forskellige i tid (f.eks er 2.satsen næsten et minut længere hos Schønwandt, mens 4.satsen er et halvt minut kortere). Begge udgaver er glimrende. Jeg kan ikke vælge, men hvorfor skulle man også det!, så jeg hører begge med fornøjelse.

Beethoven undervejs

En dejlig fredelig morgenkøretur tværs over Sjælland med Beethoven trioerne (se Tilføjelser til samlingen fra 11/12) på CD-spilleren. Førsteindtrykket er glimrende - nr 5 er ægte Beethoven med overarm i klaverstemmen og alt dertil hørende. Nr 6 er mere lyrisk og inderlig. Der var ingen kø idag, så jeg nåede ikke mere end den første variation i variationsværket - det må vel egentligt kaldes en god ting?

Den skal afgjort høres igen - spøgelserne i 2.sats af nr 5 fandt jeg ikke lige ;-).

Og lige et billede

Det var en lang post den sidste, men også en pæn stak plader - se bare.

Tilföjelser til samlingen

De sidste par maaneder er der kommet en pän tilväkst til samlingen. (Beklager de alternative tegn - det kommer naar jeg bruger vores lettere tysk-orienterede bärbare ferie pc). Der er baade ting jeg er faldet over her og der - specielt Naxos indspilninger kan man väre heldig at finde mange steder (i boghandler f.eks) og de uundgaaelige fristelser fra min primäre plade-pusher Classico Clubben.

Her er saa de "komponist orienterede"

Bach Brandenburger koncerterne i en historisk udgave med Mogens Wöldike og dels Det Kongelige Kappel og dels Radiosymfoniorkesteret (Classico ClassCD 551-2). Optagelserne sträkker sig fra 1947 til 1954. Indtil nu har jeg ikke hört dem i kritiske omgivelser, men musikalsk er de glimrende - naturligvis ikke den moderne lette stil i barok fremförelse, men med spillegläde og en teknisk kvalitet der gör det til en fornöjelse at höre.

Beethoven Klavertrio nr 5 og 6 samt variationer i Es-dur med Xyrion trioen (Naxos 8.557723). Nej, jeg havde heller ikke hört om Xyrion trioen för. Jeg har endnu ikke hört pladen, men ser frem til det.

Buxtehude Syv sonater, opus 1 for violin, gambe og cembalo med John Holloway, violin, Jaap ter Linden, viola da gamba og Lars Ulrik Mortensen, cembalo (Naxos 8.557248). Dejlig!

Carl Nielsen Violin koncerten, Romance for violin og orkester, op 2 samt Aladdin suite (Classico ClassCD 638). Alt i Douglas Bostock's glimrende serie med Royal Liverpool Philharmonic Orchestra. En rigtig dejlig indspilning. Specielt er jeg overrasket over violinkoncerten (absolut pladens hovedvärk). Min forhaandsfornemmelse var at det er et temmeligt kantet og krävende värk. Det synes jeg slet ikke det er i denne indspilning. Tvärtimod er det meget lyrisk og dejligt. Jeg maa tilbage i mine andre indspilninger og finde ud af om det er anderledes, eller det bare er mig der blander en anden koncert ind i det?

Rossini Il Signor Bruschino (Naxos 8.660128) - en lille enakters opera i en indspilning med I Virtuosi Italiani dirigeret af Claudio Desderi. Dette er den sidste af Rossinis farsa skrevet da han var 19 aar gammel. Handlingen er som sädvanligt i de komiske operaer en rodet forvekslingsaffäre, men det er jo afgjort ogsaa musikken der faar det til at leve idag. Her er masser af typisk Rossini, men naturligvis ikke saa helstöbt som i Barberen og de andre hovedvärker. Der er heller ingen egentlige örehängere, men klart anbefalelsesvärdig hvis man gerne vil udvide sit Rossini repertoire.

Rudolph Simonsen en stor overraskelse - en dansk komponist jeg aldrig havde hört om (Classico ClassCD 635). Kontra Kvartetten har indspillet klarinet kvintetten og de 2 (förste?) strygekvartetter. Simonsen er baade musikalsk, og som rektor for Musik Konservatoriet, Carl Nielsen efterfölger. Det er utroligt spändende at falde over saadan en (for mig) ukendt perle. Anbefales varmt til den der kan lide ny, men ikke avangardistisk, kammermusik. Fremförelse og optagelse helt perfekt - endnu et af Classicos spändende fund. En plade der kan höres mange gange.

Og de "tvärgaaende"

Lamento värker for solo cello af Kodály, Ginastera og Britten med cellisten Richard Krug (Classico ClassCD 624). Spändende og udfordrende kammermusik der sträkker sig fra 1915 til 1976. Jeg har tidligere haft et temmeligt anstrengt forhold til Britten (Michael Tippet er for mig en helt anden sag blandt de nyere engelske komponister, men mere om det en anden gang). Her er der dog et värk (Suite for Cello nr 1, op 72 fra 1964) der aabner Brittens musik paa en helt anden maade for mig, end det er sket för. Ogsaa en plade der skal höres mange gange.

A Duo Blokflöjte duetter med Dorte Lester Nauta og Vicki Boeckman (Classico ClassCD 652). Her er vi tidsmässigt i den modsatte ende af skalaen - fra renässance til barok, med komponistnavne som Gastoldi, Morley, van Eyck, Sweelinck, Baldwin, Hotteterre og Telemann. Tidlös og, paa trods af det umiddelbart begränsede instrumentvalg, ogsaa meget varieret musik.

Velkommen!

Her i denne blog vil jeg skrive om musik - det jeg hører, det jeg kan lide, det der forbavser mig. Den musik der for alvor siger mig noget er - næsten altid - klassisk. Der kan snige sig lidt jazz ind en sjælden gang imellem.


Mit forhold til musik er sikkert forankret i det ene af musikkens tre ben - jeg komponerer ikke, jeg spiller ikke, men jeg lytter med stor fornøjelse. Faktisk er det eneste jeg spiller på med nogen success for både mig selv og andre CD-spiller og grammofon.


Perioder jeg holder meget af er barok og overgangen frem til wiener klassik, samt hele wiener klassikken. Af senere perioder er overgangen fra slutningen af 1800-tallet frem til 1930-erne også meget spændende - specielt de ikke for romantiske komponister, men heller ikke rendyrket 12-tone musik. Der er dog masser af undtagelser! Mahler er en af de helt store og også Schönbergs tidlige romantiske periode kan være vældig spændende.