Juletræet

I skal da lige have et enkelt billede fra vores juletræ. Lys, flettet hjerte, glaskugler, flag - alt er der som det bør.

En juletradition blev brudt

Og den blev endda brudt to gange. De sidste mange år har jeg pyntet juletræ juleaftensdag, mens jeg hørte Händels Messias. Det er en rigtig dejlig tradition, men i år blev den brudt. Ikke bare pyntede jeg juletræ lillejuleaftensdag, men det var til tonerne af Bachs Juleoratorium. Ingen helligbrøde, og det kan bestemt også bruges ;-)

Juletræet blev lige som det skulle - ingen hvide designer-juletræer her, men meget traditionelt. Her er mange glas-ting og mange papirting. De nyeste glasting er kugler der er nogle få år gamle, de ældste er klokker fra min fars barndomshjem - nogle af dem tror jeg endda er fra mine oldeforældres hjem. Der er noget helt specielt ved julepynt der har været brugt hvert år i mere end 100 år. Papirtingene er gennemgående nyere, langt de fleste er fra vores børn var mindre - der er mange gode juleklippedage i de hjerter, kræmmerhuse og flettede stjerner. Undtagelsen er efterhånden kun 2 klassiske hvide papirengle som jeg tror er ældre end mit barndomshjem. 

Faktisk stemmer vores juletræ ganske godt med de gamle sange. Her er både flag, trommer, en trompet, lys som fugle på kviste og en enkelt glasfugl med sin meget skrøbelige fjederklemme og lange bløde hale. Og naturligvis kugler, kræmmerhuse, hjerter, papirstjerner, engle, slikstokke og små pakker.

Med ønsket om en masse dejlig musik til alle - Glædelig Jul allesammen! 

Beethoven går man aldrig fejl af

Heldigvis virker teknikken nu som regel - så der kan høres den musik der er hele formålet.

Efter er være tæt på vejs ende med Beethovens strygekvartetter med Guarneri kvartetten - jeg mangler kun nummer 16 for at være hele vejen rundt - er jeg så småt begyndt på klaversonaterne. Det blev til nummer 4 i går aftes og nr 1 her til aften. Det er de gode indspilninger med Anne Øland der er på vej ind på musikserveren og ud over Squeezebox'en.

Af andet godt der kommer i sving for tiden er klarinetkoncerter af Carl Stamitz. Stamitz er en af de gode Bøhmere fra sidste halvdel af 1700-tallet der har skrevet stribevis af dejlig musik. De har dog det store uheld at blive overstrålet af geniet over dem alle. Hvis ikke Mozart havde lagt alvorligt beslag på denne tidsperiode, er jeg sikker på at de ville være meget mere kendte.

I går aftes fik jeg hørt Stamitz dobbeltkoncert for klarinet og fagot. I dag blev det hans dobbeltkoncert for 2 klarinetter. Begge dele står distancen godt i den tidlige Wiener-klassik, sammen med de lidt tidligere Bach-sønner og mange andre gode kolleger. Samlingen indeholder også 4 koncerter for (enkelt) klarinet af Stamitz - det begynder også at ligne en lille serie.