Ikke at det direkte har noget med musikken at gøre - mit musik workflow fungerer heldigvis udmærket på både XP og Vista for tiden. Men den sidste artikel om musikken skulle jo have haft et billede af den nye Squeezebox. Jeg kan sagtens tage billeder, men Photoshop og Vista er i den grad blevet uvenner at billederne ikke kommer længere end til kameraet for tiden.
Baggrunden er en længere historie hvor det væsentlige er at jeg for et par uger siden blev nødt til at geninstallere Vista på vores primære pc. Det lykkedes efter en del bøvl og selv vores mail fik jeg (stort set) på plads igen. Men Photoshop Elements 5.0!
Første forsøg fik fjernet driveren til cd-drevet. Det er åbenbart et velkendt fænomen der kan optræde når man afinstallerer et program der kan skrive cd-er (dybt logisk! - især at der ikke er en egentlig løsning til det). Det kostede endnu en (dennegang helt ren) installation af Vista, efter jeg havde prøvet at hælde XP fra vores forrige pc ind. Det er bare en reetablerings cd vi har med XP og ikke en fuld udgave, så det gik ikke - den havde kun drivere til præcist den hardware den pågældende pc var født med så den kunne ikke engang læse cd'en (efter at være bootet fra den!!!).
Næste forsøg med Photoshop Elements (PSE) gik heller ikke godt. Den startede fint, men stod så og påstod at den ledte efter plug-ins - og blev ved med det. Og jo, jeg havde hældt opgraderingen til PSE 5.0.2 på - det er den der giver support for Vista. Nå, PSE cd'en har en mulighed for at reparere installationen - rette registry entries osv. Det blev prøvet - igen uden held. Denne gang var der dog en ny variant, cd-drevet fungerede stadig, men til gengæld var alle brugerrettigheder (også SYSTEM osv) forsvundet fra vores Fotos-directory - og kun fra det!
Spørg mig ikke om hvad der egentligt sker? - Nu er jeg bare så træt af Vista at jeg er begyndt at at spekulere over om ikke løsningen er en Mac? Vista er simpelthen for meget for nervesystemet ;-)
søndag, december 30, 2007
Musikken spiller!
Lige nu er det et uddrag af Figaros Bryllup med Karl Böhm ved pinden der spiller via den dejlige Squeezebox min aller elskedeste skat gav mig i julegave! Det er bare en herlig nem og storslået tingest der virker fuldstændigt perfekt.
Musikken henter den fra Slimserver der kører på den lille NSLU2 NAS boks jeg før har skrevet om. Sidst jeg var inde på den her på bloggen var jeg stadig igang med at finde den bedste kombination af fil-format og workflow til at lægge musikken klar på netværksdrevet. Kort beskrevet blev løsningen (der nu fungerer rigtigt godt):
Musikken henter den fra Slimserver der kører på den lille NSLU2 NAS boks jeg før har skrevet om. Sidst jeg var inde på den her på bloggen var jeg stadig igang med at finde den bedste kombination af fil-format og workflow til at lægge musikken klar på netværksdrevet. Kort beskrevet blev løsningen (der nu fungerer rigtigt godt):
- Endeligt filformat: FLAC.
- Rip med iTunes til Apple Lossless format (til et lokalt direktory på den aktuelle maskine).
- Tag med iTunes.
- Konverter fra Apple Lossless til FLAC med dbPoweramp direkte til netværksdrevet. (Når dbPoweramp er installeret ligger konvertering i højrekliksmenuen på en musikfil).
- Sæt Slimserver til at rescanne når der er hældt en passende portion ny musik ind.
søndag, oktober 28, 2007
Transcoding??
En lang men spændende vej! Som tidligere omtalt har jeg valgt et ikke tabsgivende komprimeret filformat som min standard. Da jeg bruger iTunes til at rip'e og tag'e med var det oplagte valg Apple Lossless - også kaldet alac, med fil-endelsen m4a.
Den type filer håndterer Slimserver på en Windows pc ganske fint, desværre er det ikke lige så nemt i unslung udgaven. Her understøttes kun nogle få formater direkte. Alle formater der skal transcodes før overførslen til Softsqueeze eller Squeezebox mangler transcoder modulerne. Frem for at begynde at få en komplet toolchain på plads valgte jeg at se på de formater der understøttes direkte.
Af ikke tabsgivende formater findes AIFF, FLAC og WAV. iTunes kan ikke producere FLAC og WAV kan ikke tag'es, så valget var nemt - AIFF kan produceres direkte af iTunes og kan tag'es, så det er min nye standard. Så må jeg leve med pladsforbruget - AIFF er ikke komprimeret.
Nu varer det ikke så længe før en større serieproduktion af musik fra CD til harddisk kan begynde! - Jeg kunne f.eks starte med det jeg nu har liggende i Apple Lossless format? ;-)
Den type filer håndterer Slimserver på en Windows pc ganske fint, desværre er det ikke lige så nemt i unslung udgaven. Her understøttes kun nogle få formater direkte. Alle formater der skal transcodes før overførslen til Softsqueeze eller Squeezebox mangler transcoder modulerne. Frem for at begynde at få en komplet toolchain på plads valgte jeg at se på de formater der understøttes direkte.
Af ikke tabsgivende formater findes AIFF, FLAC og WAV. iTunes kan ikke producere FLAC og WAV kan ikke tag'es, så valget var nemt - AIFF kan produceres direkte af iTunes og kan tag'es, så det er min nye standard. Så må jeg leve med pladsforbruget - AIFF er ikke komprimeret.
Nu varer det ikke så længe før en større serieproduktion af musik fra CD til harddisk kan begynde! - Jeg kunne f.eks starte med det jeg nu har liggende i Apple Lossless format? ;-)
lørdag, oktober 27, 2007
Løsninger er simple
Når man først har fundet dem. Efter at have bøvlet længe med hvorfor Slimserver på NSLU2'en ikke ville scanne mit musikbibliotek - og heller ikke kom med nogen form for brok i nogen log der kunne forklare hvad der foregik - begyndte jeg helt forfra med at sling'e slug'en fra bunden osv.
Det hjalp heller ikke.
I min frustration begyndte jeg at læse om alternative musik servere der kan køre på en NSLU2. En af dem et mt-daapd, der først og fremmest kan virke som server for iTunes og for Soundbridge. Jeg sad og læste installations vejledningen, og her slog lynet ned. Det var beskrevet at man skulle huske at ændre læserettighederne til sine musikfiler, før man satte mt-daapd til at scanne dem. Mon ikke?
Jo! - en ganske simpel kommando (hvis musik filerne ligger i biblioteket Musik i det fælles tilgængelige share på en disk der sidder i Disk 2 porten på NSLU2'en) fra en telnet session:
Derefter en ny scan, der hurtigt fortæller hvor mange filer den har fundet (i slimserver.log) og derefter bruger en rum tid til at få dem på plads i sin database. Og så virker det som det skal!
Forklaringen er at Slimserver - selvom den bliver startet fra root - kører under brugeren slimserver. Standard adgangsrettighederne for filer i public biblioteket er noget i retning af -rwxrw---- - altså ingen adgang for andre end ejer og gruppe. Alternativt kan man selvfølgelig gøre brugeren slimserver til medlem af gruppen everyone. (Æh, hvorfor er den egentlig ikke det? - jeg havde jo oprettet brugeren via NSLU2'ens web interface?). Hm, det fortaber sig i øjeblikket!
Det hjalp heller ikke.
I min frustration begyndte jeg at læse om alternative musik servere der kan køre på en NSLU2. En af dem et mt-daapd, der først og fremmest kan virke som server for iTunes og for Soundbridge. Jeg sad og læste installations vejledningen, og her slog lynet ned. Det var beskrevet at man skulle huske at ændre læserettighederne til sine musikfiler, før man satte mt-daapd til at scanne dem. Mon ikke?
Jo! - en ganske simpel kommando (hvis musik filerne ligger i biblioteket Musik i det fælles tilgængelige share på en disk der sidder i Disk 2 porten på NSLU2'en) fra en telnet session:
chmod o+r -R /share/flash/data/public/Musik
Derefter en ny scan, der hurtigt fortæller hvor mange filer den har fundet (i slimserver.log) og derefter bruger en rum tid til at få dem på plads i sin database. Og så virker det som det skal!
Forklaringen er at Slimserver - selvom den bliver startet fra root - kører under brugeren slimserver. Standard adgangsrettighederne for filer i public biblioteket er noget i retning af -rwxrw---- - altså ingen adgang for andre end ejer og gruppe. Alternativt kan man selvfølgelig gøre brugeren slimserver til medlem af gruppen everyone. (Æh, hvorfor er den egentlig ikke det? - jeg havde jo oprettet brugeren via NSLU2'ens web interface?). Hm, det fortaber sig i øjeblikket!
mandag, oktober 22, 2007
Musik skal der til!
Jeg kan lige høre nogle af mine trofaste (og de må virkeligt være trofaste, når de holder ved så sjældent som jeg får skrevet her!) læsere kommentere det sidste indlæg med "Hvor er musikken blevet af?".
Den er skam ikke forsvundet - mens jeg skrev (og formatterede ekstern harddisk - den er knap færdig nu) havde jeg Bach's Cellosuiter nr 1, 2 og 3 på cd-spilleren her i arbejdsværelset. Det er i en rigtig skøn indspilning med Morten Zeuthen (på Classico ClassCD 753-54) jeg netop har fået af min elskede. Den kan varmt anbefales!
Den er skam ikke forsvundet - mens jeg skrev (og formatterede ekstern harddisk - den er knap færdig nu) havde jeg Bach's Cellosuiter nr 1, 2 og 3 på cd-spilleren her i arbejdsværelset. Det er i en rigtig skøn indspilning med Morten Zeuthen (på Classico ClassCD 753-54) jeg netop har fået af min elskede. Den kan varmt anbefales!
DMDIH - server siden
Konklusionen på første afsnit - om filformater - kan kort sammenfattes som: ikke tabsgivende.
Det næste gode spørgsmål er så hvilken server/afspiller familie skal der bruges? Da et af de grundlæggende krav var - ingen støjende og strømforbrugende pc'er - landede jeg ret hurtigt på at den ideelle kombination for mig ville være Squeezebox på klient siden og Slimserver på noget andet end en pc på server siden.
Det er der så sket nogle fremskridt omkring. Første udgave er Slimserver på en stationær pc i arbejdsværelset og Softsqueeze (en software udgave af Squeezebox - følger med Slimserver) på den bærbare i stuen for at efterprøve idéen. Det virker fint, foreløbigt med iTunes som ripper og organisator. Slimserver læser direkte iTunes musik biblioteket og alt fungerer.
For at slippe af med pc'en i server siden startede jeg med at lægge musikbiblioteket på min NDAS (netværksopkoblede, men ikke normal NAS) harddisk. Så skal slimserver bare lægges på den bærbare klient - også det fungerer rimeligt godt, men det er lidt bøvlet at dele et musikbibliotek mellem 2 iTunes - det bliver nemt et virvar af resynkroniseringer.
Næste logiske skridt er der hvor jeg er (igang!) idag. Introducer en Linksys NSLU2 Network Storage Link Device og flyt Slimserver ind på den.
NSLU2
NSLU2 er i bund og grund en standard NAS endhed, med mulighed for at tilkoble eksterne USB harddiske - der dermed bliver tilgængelige via Samba shares for alle pc'er på lokalnettet. Det specielle ved denne lille tingest er dog ikke bare at den kører Linux, men også at mange gode mennesker har frembragt en alternativ variant af dens software der tillader at man kan installere andre ting også. Den mest interessante af disse andre ting er i vores tilfælde Slimserver.
Godt råd!
Mit gode råd til enhver der prøver at følge i de vaklende fodspor er: læs meget grundigt alle vejledninger og følg dem præcist! http://www.nslu2-linux.org/wiki/ er din ven og hjælper, her findes en utrolig bunke viden og resultater af mange menneskers mange timers granskning og eksperimentering. Så snart du begiver dig ud på hacking'ens stier er du på dine egne betingelser - alle garantier er væk og du kan (let!) kvase din NSLU2 til ukendelighed. Hvis du aldrig har set en kommandolinie på et Linux system før, bør du nok tænke dig om en ekstra gang.
Status
Min foreløbige status er at jeg er nået så langt at jeg har en Unslung NSLU2, med en Slimserver kørende. Jeg kan tilgå Slimserveren fra en Softsqueeze og høre internet radio. Bæstet nægter dog hårdnakket at scanne mit musikbibliotek. Eller rettere, den begynder glad og fro at scanne, og holder så op uden nogen form for synlige resultater - hverken fejlmeddelelser eller en oversigt over musik!
At nå dertil har kostet mange forsøg. Blandt andet har jeg et problem med at formattere en harddisk fra NSLU2'en, efter den har været formatteret en gang. Format virker tilsyneladende fint - der er aktivitet på disken i (mistænkelig) kort tid, derefter påstår den disken er formatteret, men der er ikke sket noget.
Nu er det jo til alt held en USB harddisk, så den kan bare kobles over på en pc og formatteres herfra. Der er dog lige den lille finurlighed at den skal partitioneres først, for at slippe af med den Ext3 partition NSLU2'en opretter. I Vista er det ikke lykkeds mig at finde det disk-værktøj der kan partitionere, så den skal lige en omvej ad den bærbare der stadig kører XP - en detalje i forhold til så meget andet!
En anden lille drilsk sag er at hvis man først har opgraderet NSLU2'en til Unslung udgaven af firmwaren er det ikke muligt at opgradere (eller nedgradere) firmware igen med den normale metode. I stedet skal der bruges et lille program - Ugutil - som f.eks kan hentes her. Vejledningen i hvordan man bruger findes her. Min NSLU2 er forøvrigt varianten med de to næsten ens nuancer af orange lys i ready LED'en.
Næste trin
Mit næste trin er at starte forfra med en orginal firmware og en ren harddisk, for at se om jeg kan komme problemet med den manglende scan af musikbiblioteket til livs ved at gøre alting helt rigtigt denne gang! Det lykkedes først at gennemføre en korrekt Unsling process efter mange forsøg, så mon ikke det også hjælper at prøve igen her? - stay tuned.
Det næste gode spørgsmål er så hvilken server/afspiller familie skal der bruges? Da et af de grundlæggende krav var - ingen støjende og strømforbrugende pc'er - landede jeg ret hurtigt på at den ideelle kombination for mig ville være Squeezebox på klient siden og Slimserver på noget andet end en pc på server siden.
Det er der så sket nogle fremskridt omkring. Første udgave er Slimserver på en stationær pc i arbejdsværelset og Softsqueeze (en software udgave af Squeezebox - følger med Slimserver) på den bærbare i stuen for at efterprøve idéen. Det virker fint, foreløbigt med iTunes som ripper og organisator. Slimserver læser direkte iTunes musik biblioteket og alt fungerer.
For at slippe af med pc'en i server siden startede jeg med at lægge musikbiblioteket på min NDAS (netværksopkoblede, men ikke normal NAS) harddisk. Så skal slimserver bare lægges på den bærbare klient - også det fungerer rimeligt godt, men det er lidt bøvlet at dele et musikbibliotek mellem 2 iTunes - det bliver nemt et virvar af resynkroniseringer.
Næste logiske skridt er der hvor jeg er (igang!) idag. Introducer en Linksys NSLU2 Network Storage Link Device og flyt Slimserver ind på den.
NSLU2
NSLU2 er i bund og grund en standard NAS endhed, med mulighed for at tilkoble eksterne USB harddiske - der dermed bliver tilgængelige via Samba shares for alle pc'er på lokalnettet. Det specielle ved denne lille tingest er dog ikke bare at den kører Linux, men også at mange gode mennesker har frembragt en alternativ variant af dens software der tillader at man kan installere andre ting også. Den mest interessante af disse andre ting er i vores tilfælde Slimserver.
Godt råd!
Mit gode råd til enhver der prøver at følge i de vaklende fodspor er: læs meget grundigt alle vejledninger og følg dem præcist! http://www.nslu2-linux.org/wiki/ er din ven og hjælper, her findes en utrolig bunke viden og resultater af mange menneskers mange timers granskning og eksperimentering. Så snart du begiver dig ud på hacking'ens stier er du på dine egne betingelser - alle garantier er væk og du kan (let!) kvase din NSLU2 til ukendelighed. Hvis du aldrig har set en kommandolinie på et Linux system før, bør du nok tænke dig om en ekstra gang.
Status
Min foreløbige status er at jeg er nået så langt at jeg har en Unslung NSLU2, med en Slimserver kørende. Jeg kan tilgå Slimserveren fra en Softsqueeze og høre internet radio. Bæstet nægter dog hårdnakket at scanne mit musikbibliotek. Eller rettere, den begynder glad og fro at scanne, og holder så op uden nogen form for synlige resultater - hverken fejlmeddelelser eller en oversigt over musik!
At nå dertil har kostet mange forsøg. Blandt andet har jeg et problem med at formattere en harddisk fra NSLU2'en, efter den har været formatteret en gang. Format virker tilsyneladende fint - der er aktivitet på disken i (mistænkelig) kort tid, derefter påstår den disken er formatteret, men der er ikke sket noget.
Nu er det jo til alt held en USB harddisk, så den kan bare kobles over på en pc og formatteres herfra. Der er dog lige den lille finurlighed at den skal partitioneres først, for at slippe af med den Ext3 partition NSLU2'en opretter. I Vista er det ikke lykkeds mig at finde det disk-værktøj der kan partitionere, så den skal lige en omvej ad den bærbare der stadig kører XP - en detalje i forhold til så meget andet!
En anden lille drilsk sag er at hvis man først har opgraderet NSLU2'en til Unslung udgaven af firmwaren er det ikke muligt at opgradere (eller nedgradere) firmware igen med den normale metode. I stedet skal der bruges et lille program - Ugutil - som f.eks kan hentes her. Vejledningen i hvordan man bruger findes her. Min NSLU2 er forøvrigt varianten med de to næsten ens nuancer af orange lys i ready LED'en.
Næste trin
Mit næste trin er at starte forfra med en orginal firmware og en ren harddisk, for at se om jeg kan komme problemet med den manglende scan af musikbiblioteket til livs ved at gøre alting helt rigtigt denne gang! Det lykkedes først at gennemføre en korrekt Unsling process efter mange forsøg, så mon ikke det også hjælper at prøve igen her? - stay tuned.
søndag, september 02, 2007
DMDIH - ?
Digital Musik Distribution I Hjemmet ;-)
Siden jeg sidste efterår så småt begyndte at digitalisere de gamle kasettebånd med klassisk musik har jeg tænkt (og eksperimenteret) en del for at finde den ideelle (for mig!) måde at håndtere og distribuere den digitale musik i hjemmet.
Det er jo altid godt at se på kravene man har, før man prøver at løse dem (selvom nogen måske synes at det lugter alt for meget af arbejdsmæssig tænkning, og at det modsatte er meget sjovere!). Kravene til digital musik distribution kan deles op i to hovedområder - lydkvalitet og praktisk opbygning.
Kravet til lydkvalitet er nemt at formulere: mindst lige så godt som CD på den til rådighed værende CD spiller (En Njoe Tjoeb af ikke ringe kvalitet).
De praktiske krav er straks lidt mere omfattende, men det vigtigste er: Ingen støjende pc i stuen! Det krav bliver meget hurtigt udvidet til: Ingen støjende pc overhovedet - sådan en skal vedligeholdes, er relativ dyr, fylder og bruger alt for meget strøm.
Lydkvalitet
Lydkvaliteten hænger meget sammen med det filformat man vælger at gemme sin musik i. Naturligvis er afspillekæden også vigtig, men den kan forbedres med tiden. Hvis man først har valgt et filformat hænger man imidlertid på det og hvis det begrænser lydkvaliteten nytter det ingenting at forbedre afspillekæden - så er der kun den tunge gang med at re-digitalisere hele dynen igen, inklusive det fornøjelige arbejde med at rette og tilføje tags samt organisere tingene så man har en chance for at finde rundt i dem.
Efter en del eksperimenteren med forskellige komprimerede formater - bl.a. MP3 i forskellige bitrater (inklusive VBR - ikke helt ringe) - er jeg nået frem til at det skal være en ikke tabsgivende komprimering (lossless format). Lige for tiden er det Apple Lossless jeg bruger, da det er det oplagte valg når man benytter iTunes til at rippe og organisere. Det er dog ikke umuligt at jeg ender med at vælge FLAC - et åbent format er altid en fordel i sig selv.
Fortsættes
Det her bliver vist nemt til en føljeton - der er meget endnu. Stay tuned, som de siger!
Siden jeg sidste efterår så småt begyndte at digitalisere de gamle kasettebånd med klassisk musik har jeg tænkt (og eksperimenteret) en del for at finde den ideelle (for mig!) måde at håndtere og distribuere den digitale musik i hjemmet.
Det er jo altid godt at se på kravene man har, før man prøver at løse dem (selvom nogen måske synes at det lugter alt for meget af arbejdsmæssig tænkning, og at det modsatte er meget sjovere!). Kravene til digital musik distribution kan deles op i to hovedområder - lydkvalitet og praktisk opbygning.
Kravet til lydkvalitet er nemt at formulere: mindst lige så godt som CD på den til rådighed værende CD spiller (En Njoe Tjoeb af ikke ringe kvalitet).
De praktiske krav er straks lidt mere omfattende, men det vigtigste er: Ingen støjende pc i stuen! Det krav bliver meget hurtigt udvidet til: Ingen støjende pc overhovedet - sådan en skal vedligeholdes, er relativ dyr, fylder og bruger alt for meget strøm.
Lydkvalitet
Lydkvaliteten hænger meget sammen med det filformat man vælger at gemme sin musik i. Naturligvis er afspillekæden også vigtig, men den kan forbedres med tiden. Hvis man først har valgt et filformat hænger man imidlertid på det og hvis det begrænser lydkvaliteten nytter det ingenting at forbedre afspillekæden - så er der kun den tunge gang med at re-digitalisere hele dynen igen, inklusive det fornøjelige arbejde med at rette og tilføje tags samt organisere tingene så man har en chance for at finde rundt i dem.
Efter en del eksperimenteren med forskellige komprimerede formater - bl.a. MP3 i forskellige bitrater (inklusive VBR - ikke helt ringe) - er jeg nået frem til at det skal være en ikke tabsgivende komprimering (lossless format). Lige for tiden er det Apple Lossless jeg bruger, da det er det oplagte valg når man benytter iTunes til at rippe og organisere. Det er dog ikke umuligt at jeg ender med at vælge FLAC - et åbent format er altid en fordel i sig selv.
Fortsættes
Det her bliver vist nemt til en føljeton - der er meget endnu. Stay tuned, som de siger!
mandag, januar 01, 2007
Juletræet
Juletræet blev pyntet lillejuleaftensdag - til tonerne af Händels Mesias som det sig hør og bør - ihvertfald i vores hjem. Det er lige så meget en tradition som vores pynt og den stil det bliver sat i - lige ud af Peter Fabers Højt for træets. Der er hjerter og kugler, klokker og engle, trommer og trompeter, flag og glimmer. Så er alt som det skal være!
Pynten er både (forholdsvis) ny - lametta guirlander og nogle hjerter og kugler fra de senere år, mange hjerter og kræmmerhuse fra vores børn var mindre, glaskugler fra Jette og jeg flyttede sammen, glaskugler og andet fra mit barndomshjem, papirengle og enkelte kugler fra min Fars barndomshjem og - ikke mindst - en samling gamle glasklokker hvor nogle er fra min Fars barndomshjem i 20'erne og nogle fra min Farfars - altså mere end 100 år gamle. Det gør vores juletræ til noget helt særligt at så mange generationer er repræsenteret.
En af de lidt mere specielle ting på vores træ er en lille trænisse vi købte i julebutikken i Rothenburg ob der Tauber da vi var der første gang med vores børn i 1989. Det var det rene eventyr at dykke ind i de fantastiske gange fyldt med julepynt i den gamle middealderby, midt i den sveddryppende sommervarme! Trænissen var det eneste vi turde prøve at få helt hjem i en bil tæt pakket med telt og alt det andet der skulle til på en improviseret ferietur til Norditalien. De fine glasting ville det have været en ren katastrofe at prøve at pakke ned.
Levende lys er et must på vores træ - vi havde træet tændt på årets sidste dag, og det skal tændes igen i aften på den første dag.